Riemann P20 – en forvandlet solcreme

25.06.14
Riemann P20

Riemann P20

For et par år siden skrev jeg dette indlæg om Riemann P20, som dengang indeholdt aldeles utilstrækkelig UVA-beskyttelse. Og jeg kan med stor fornøjelse meddele, at situationen er helt anderledes i dag.

Dengang kunne man læse Riemann komme med påstande som “Den giver høj beskyttelse mod solens farlige UVB stråler, der brænder, men den mængde UVA stråler, der gør dig brun, kommer igennem.” De er i dag skiftet ud med fornuftige redegørelser om vigtigheden af at beskytte sig mod både UVA og UVB stråler.

Og det samme går heldigvis igen i de totalt reformulerede produkter. Alle produkterne i serien indeholder i dag filtre, der beskytter bredspektret mod både UVB og UVA stråler. Avobenzone sørger for beskyttelsen i den høje ende af UVA-spektret.

Samtidig har faktor-tallene ændret sig gevaldigt. Fra at byde på en SPF10 og en SPF20 kan du i dag kun få Riemanns P20 fra de anbefalede SPF15 og helt op til SPF50+.

Korte ingredienslister
Det gør på mange måder Riemanns P20 til et sympatisk og anbefalelesværdigt produkt i dag. Dels fordi det er dejligt at se, at firmaer kan blive klogere og tage konsekvensen af det, dels fordi Riemanns P20 indholdsmæssigt er nem at overskue.

Produkterne består kort fortalt af alkohol, solfiltre, lidt silikone og polymerer og ikke ret meget andet. Der er ingen parfume i eller konserveringsmidler i – hvilket næppe heller er nødvendigt på grund af det megen alkohol.

Mængden af alkohol gør også, at dette aldrig bliver min personlige favorit. Men det er nu engang alkoholen der gør det muligt at lave en superlet spray og en lige så let lotion, der hurtigt forsvinder fra huden igen, hvilket gjorde Riemann P20 så populær til at starte med. Og hvis det er det, der skal til for at få solcreme på de solcremeforskrækkede, så skal jeg være den sidste til at beklage mig.

Hvad synes du om Riemanns konsistenser? Kan du godt lide dem?

Her kan du købe det
Riemann P20 fåes som følgende i både 100 og 200 ml:

SPF 15 spray
SPF 20 lotion
SPF 30 spray
SPF 50 spray

Produkterne koster mellem 140 og 240 kroner i blandt andet Matas.

Den engelske priser er noget lavere hos blandt andet Chemist Direct og eChemist. Om du kan spare noget af betydning afhænger af fragten og hvor meget du køber.

Husk, du også kan købe Riemann P20 i Kastrup til lufthavnspriser, når du skal rejse.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
36 kommentarer
Inger J

Jeg kan huske denne solcreme fra jeg var barn. Der var faktor 20 overdrevet høj, og rigtig godt til en rødmosset fregnet pige (og med utallige solskoldninger) som jeg.
Selvfølgelig købte vi den … men med den erfaring at den ikke virkede. Jeg troede jeg ikke fik smurt nok på.
I dag – 30 år senere – ved jeg hvorfor. Tak for det.

Anett

Jeg elsker at den kun skal smøres èn gang om dagen!! På med solkreme om morgenen og så er man ferdig for resten av dagen. Hvad er der i denne solkreme der gør at den varer så lenge, når andre solkreme må smøres pånyt hver time?

Julie Emmelie

Jeg eeelsker den!!! Ja man kan sagtens lugte, når man smørerer den på, at det måske ikke er den sundeste creme, men jeg kan ikke tåle cremede solcreme, da jeg får soleksem, fordi min hud ikke kan ånde igennem og det kan den med denne lotion, som trænger igennem huden nærmest med det samme 🙂 Et godt tip så har de fakta 20, 200 ml til sølle 99,- i rema100
-Julie Emmelie
http://www.welcomeaboard.dk

lene

Øv, nu blev jeg lidt sur, jeg havde to flasker af denne fra sidste år, faktor 15 og 30 og dem smed jeg ud, når jeg havde læst her på bloggen at reimann ikke beskyttede mod UVA. Det var vist totalt spild af produkt!!! Syntes for øvrigt den fungerede fint på kroppen og på ryggen og benene… Irriterende!

Katja Moikjær

Det var en skam. Hvis de var fra sidste år har de sandsynligvis været ok.

Henriette

Jeg kan stadig huske P20 fra dengang jeg var lille… Det var, om muligt, verdens mest fedtede solcreme… Min mor var dødsensangst for at sit blegfede, rødhårede barn skulle blive forbrændt, så hun smurte og smurte… Jeg tudede hver gang! Den tog ca 30 minutter om at tørre ind, og så kan jeg huske at den nev i de små hår på armene, fordi den var så tyk og olieret, at man ikke kunne smøre den ud…
Jeg er glad for at de har opdateret deres serie – men jeg tror aldrig jeg kommer til at købe den satans solcreme, der er forbundet med så mange dårlige sommerminder! 😉

Sommerens bedste solcreme til børn fra P20 | It's Fashion, Baby!!

[…] overhovedet. Den er også lynhurtig at smøre ud pga konsistensen – og så har jeg læst hos de dygtige Pudderdåser, at den beskytter mod de helt rigtige ting, så derfor er jeg også helt tryg ved at bruge […]

Caroline

Hej
Lige at spørgsmål vedr P20’s ingrediensliste; Ethylhexyl Methoxycinnamate er det ikke hormonforstyrrende og sundhedsskadeligt?
P20 ingredienser:
SPF 20
Alcohol Denat.
Diethylamino Hydroxybenzoyl Hexyl Benzoate
Ethylhexyl Methoxycinnamate
Octocrylene
Hexyldecanol
Aqua
PPG-15 Stearyl Ether
Homosalate
Cyclopentasiloxane
Acrylates/Octylacrylamide Copolymer
Hydroxypropylcellulose
SPF 30
Alcohol Denat.
C12-15 Alkyl Benzoate
Homosalate
Diethylamino Hydroxybenzoyl Hexyl Benzoate
Octocrylene
PPG-15 Stearyl Ether
Butyl Methoxydibenzoylmethane
Cyclopentasiloxane
Diethylhexyl Butamido Triazone
Acrylates/Octylacrylamide Copolymer
Hydroxypropylcellulose
Ethylhexyl Methoxycinnamate
SPF 50+
Alcohol Denat.
Butyloctyl Salicylate
Homosalate
Diethylamino Hydroxybenzoyl Hexyl Benzoate
Octocrylene
PPG-15 Stearyl Ether
Ethylhexyl Salicylate
Butyl Methoxydibenzoylmethane
Diethylhexyl Butamido Triazone
Cyclopentasiloxane
Acrylates/Octylacrylamide Copolymer
Ethylhexyl Methoxycinnamate
Vh Caroline

Katja Moikjær

Hej Caroline
Det er der nogen, der påstår. Jeg holder mig til EU’s vurdering:
“Based on the actual scientific knowledge, the SCCNFP is of the opinion that the organic UV-filters used in cosmetic sunscreen products, allowed in the EU market today, have no estrogenic effects that could potentially affect human health.”
http://ec.europa.eu/health/scientific_committees/consumer_safety/opinions/sccnfp_opinions_97_04/sccp_out145_en.htm

Christina Visby

Denne er min datters favorit, trods jeg har et bredspektret udvalg til os, selv er jeg glad for avéne, men også Derma,LPR, og Eucerin findes her. Hun vælger altid denne her til kroppen og min Avéne ansigts solcreme 50 til ansigtet. Hun er rødhåret og meget lys. Hun er ude altid og hun brænder sig aldrig 👍🏻

Dorthe

Min mand er creme forskrækket og har aldrig brugt solcreme før. Men P20 acceptere han, fordi den ikke lægger sig som et lag på huden.
Desuden har vi været 2 rejser, hvor vi var de eneste, der ikke blev skoldet.

Caroline

Hej – i må lige hjælpe her:)
Iflg Tænk (EU listen) er cyclopentasiloxane mistænkt for at være hormonforstyrrende og den findes på P20 ingrediensliste.

Helene Randløv

Hej Caroline
Det har vi skrevet mere om lige her: En kommentar om cyclopentasiloxane og hormonforstyrrende effekter
Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *