Der var en af vores søde læsere, som spurgte til Maleficent kollektionen fra MAC, og så skete der det, at jeg glemte alt om det. Undskyld! Weekenderne er blevet brugt på en masse hyggeligt familietamtam, og derefter kom en virkelig travl uge, derfor har tankerne været alle mulige andre steder end på makeup og nye kollektioner.
Vi blev selvfølgelig spurt, om hvad dommen over kollektionen er, og det ved jeg ikke helt… På den ene side er jeg vild med den eller i hvert fald elementer af den, og på den anden side synes jeg, den er lidt tarvelig, fordi der er mange gengangere i ny emballage. Når det er sagt er det en rigtig god mulighed for at erhverve sig nogle af MAC’s stjerneprodukter tilmed i pæn emballage.
Høje kindben
Makeupartisterne bag filmen om Maleficent har givet den gas med sculpting og shading, hvilket i sagens natur er overført til kollektionen, og den del er jeg vild med. Disse teknikker er jo mere fremme end nogensinde, og både dem der kan, og især dem der ikke kan dyrker netop dette look i stor stil.
Min holdning er, at det er noget man generelt skal holde sig fra. Det er vanskelligt for en selv at se nøjagtigt, hvad anstrengelserne foran spejlet har gjort ved ansigtsformen, og det resulterer ofte i nogle temmelig uheldige og meget lidt klædelige ”skygger” i ansigtet. Et blik på Instagram eller en gåtur ned af strøget taler sit tydelige sprog om, at sculpting og shading er noget, man skal overlade til de professionelle.
Kollektionen
Som nævnt er jeg både glad, men også lidt skuffet over Maleficent kollektionen. Herunder har jeg nuppet produktoversigtet fra pressemeddelelsen:
- Lipstick True Love’s Kiss (amplified) koster 180 kroner.
- Pro Longwear Lipglass Anthurium koster 195 kroner.
- Pro Longwear Lip Pencil Kiss Me Quick koster 190 kroner.
- Eye Shadow Palette Maleficent (Ground Brown (matte), Concrete (satin), Carbon (matte) og Goldmine (frost)) koster 390 kroner.
- Penultimate Eye Liner Rapidblack koster 190 kroner.
- Eye Brows Fling koster 155 kroner.
- Sculpting Powder Sculpt koster 215 kroner
- Prep + Prime Highlighter Bright Forecast koster 185 kroner.
- Nail Lacquer i tre farver: Uninvited, Flaming Rose og Nocturnelle koster 130 kroner.
- Lashes 36 og 30 koster 125 kroner.
Indpakningen er selvfølgelig kun at finde i en begrænset periode, ellers er det kun læbeprodukterne og den nude neglelak Uninvited, som er særlige for denne kollektion. Sculpting Powder kan du sædvanligvis kun få i MAC Pro, så hvis du vil prøve kræfter med shading og ikke kommer forbi Pro Store, så er det nu, du skal slå til.
Find MAC i MAC Pro Store i København, i alle Magasin og i Salling i Aalborg. Du kan også finde produkterne på MAC webshop.
Jeg er helt uenig. Contour er et must, især hvis man er lidt rund i hovedet. Som med al makeup skal det selvfølgelig gøre pænt og ikke overdrives, men det er da ikke sværere end f.eks. at lægge en pæn eyeliner. Jeg er bare amatør, men bruger det gladeligt og har da også fået ros af en prof. 😉
Hej
Hvilke produkter bruger du til det? Sådan et indlæg kunne jeg godt tænke mig.
Jeg bryger Nyx Taupe Blush – det er vigtigt, at produktet ikke er for orange, og den har en fin kold gråbrun farve, der er super til at lave skygger med 🙂 Du stryger det på under kindbenene fra midt på kinden og op til øret. Derudover lidt i tindingerne og langs hårgrænsen og en smule på siden af næsen. Det gør SÅ stor en forskel.