Mine favoritsolcremer i 2014

10.04.14
Solcremer fra Vichy og IS by IS Clinical

Solcremer fra Vichy og IS by IS Clinical

Pudderdåserne har lidt af en solcreme-krise for tiden. Vichy har nemlig ladet deres Capital Soleil Tinted udgå og erstattet den med en BB-Cream. Vi elskede begge den gamle, men Helene allermest, så hun er muggen, og vi har derfor haft svært ved at komme i gang med sommersæsonen. Til Helene og andre sørgende, så kan man stadig finde den enkelte steder online blandt andet på Farmaline. Heldigvis har jeg selv mange andre favoritter:

IS Clinical Eclipse SPF 50+
Jeg selv kan derimod ikke bruge blandt andet Vichy og La Roche-Posays ansigtssolcremer, hvor gerne jeg end ville. Mine super-tørre og sarte øjne bliver helt hysteriske ved enhver kontakt med kemiske solfiltre (det er Octocrylene, der typisk kan irritere øjnene), og jeg holder mig derfor typisk til ansigtssolcremer med fysisk filter, hvilket vil sige titanium dioxid og zincoxid, da øjnene ikke reagerer på disse. IS Clinical Eclipse SPF50+ giver høj nok beskyttelse til mine pigmentpletter, har en pæn hudfarve og er uden parfume. Den koster 420 kroner for 90 gram, og du kan købe IS Clinical på klinikker.

Et billigere og nemmere tilgængeligt alternativ, som jeg også har brugt flittigt, er Clinique Super City Block.

Vichy Capital Soleil Solstift SPF50+
Vichys solstift er en gammel og elsket traver. Den er tør i konsistensen, men ikke udtørrende og er perfekt til lige netop mine mest udsatte pletter. Den virker også i midterskilningen, hvis man har tendens til at blive solskoldet der, og så er den en super læbe-primer.

Vichy Capital Soleil Solstift koster 119 kroner på apoteket. Du kan købe den noget billigere på nettet hos blandt andet Escentual.

Vichy Capital Soleil Invisible Hydrating Mist SPF50
Da Vichy forrige år lod deres børne-solspray udgå var jeg også en sur dame. Den var genial til at jage en usamarbejdsvilllig unge huset rundt, og han synes faktisk, den var ret sjov. Den udgik, men i år har vi fået en – næsten – magen til i deres voksen-linje. Om der står til børn eller til voksne på en solcreme går jeg ikke op i, så jeg er bare glad for at have fået min Vichy spray-solcreme tilbage. I forhold til mange andre aerosol-solspray så har denne ultralette spray den fordel, at den ikke er baseret på alkohol og derfor ikke udtørrer huden.

Der er derudover to ting at bemærke. For det første er sprayflasken anderledes, den kan ifølge producenten ikke bruges med hovedet nedad, som den gamle kunne. Det går nu ret fint her, man skal lige vende den om en gang i mellem, men den virker altså.

For det andet er den parfumeret, det var den gamle ikke.

Jeg kan ikke finde den på lager online endnu, men den kommer til at koste 240 kroner på apoteket.

La Roche-Posay Anthelios XL Dry-Touch gel cream SPF50+
En gammel favorit her hos os begge, og stadig værd at fremhæve, selvom jeg ikke kan tåle de kemiske filtre i mine åndsvage øjne længere. Den er bedst på så mange områder. Den har en unik, ikke-fedtende konsistens uden at være udtørrende. De fleste lette solcremer derude er alkohol-baseret. Det er denne ikke og alligevel har den, den lækreste konsistens. Den koster 149 kroner på apoteket, og du kan også købe den til 14 pund på Escentual.

Apo-Rot forhandler også både Vichy og La Roche-Posay til noget lavere priser end herhjemme. De har alle tre her omtalte produkter på lager.

Hvilke solcremer er dine favoritter?

 

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
46 kommentarer
Mads

Den det egentlig passe, at der ikke er alkohol i La Roche-Posay Anthelios XL Dry-Touch gel cream? Jeg synes ikke, det står på ingredienslisten, men det virker næsten for godt til at være sandt, at en solcreme, som er SÅ let og matterende, ikke har alkohol i?

Katja Moikjær

Det undrede også os meget længe. Men den er god nok 🙂 Den er ikke alkoholbaseret. Det kan godt være det står længere nede på ingredienslisten, men ikke nok til at give problemer.

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *