Som nævnt så ofte før, får Katja og jeg rigtig mange mails fra jer. Vi forsøger at svare alle på den ene eller den anden måde. Dette tip er blevet til på baggrund af en mail, som handler om efterbehandling i forbindelse med hårfjerning. Det er et af de emner, som ikke bliver omtalt særlig højt, fordi vi jo får fjernet håret netop for at være glatte og lækre.
Behandlingen
Først og fremmest handler det i høj grad om hygiejnen op til selve behandlingen. Sørg for at bruge en god mild sæbe i det område, som skal behandles. Og vær især sikker på, at behandleren sørger for at rense huden ordentligt, inden hårene falder.
Netop af hygiejniske årsager har jeg fravalgt voks, selv med god hygiejne på behandlingsstedet, synes jeg, det virker uoptimalt med den varme voks. Derfor er mit eget valg til hårfjerning sugaring, hvor behandleren bruger en sukkermasse, som bliver masseret på huden og derefter hevet af.
Gode vaner og ”rigtige” produkter
Vores læser er blevet anbefalet nogle temmelig dyre, og i min optik ikke videre egnede produkter, som skal bruges både før og efter behandlingen.
Det er en rigtig god idé at få gode vaner, men parfumerede produkter af denne type ville jeg selv vælge fra. Først og fremmest handler det jo om, at det behandlede område er ekstra udsat for alle de bakterier, som helt naturligt er på din hud. Problemerne opstår, fordi der opstår en ubalance mellem de gode og de lidt mere krigslystne bakterietyper. På sigt er det denne ubalance, som ender som røde knopper og i værste fald bylder. Derfor er det en rigtig god idé med milde og uparfumerede produkter.
Desinfektion
Som nævnt er de produkter, vores læser er blevet anbefalet meget parfumerede og ret så kostbare. Men hvis de nu virker, så er det selvfølgelig svært at have tillid til andre produkter.
Det nemmeste er at smutte forbi apoteket, og finde en klorhexidincreme og en desinficerende sæbe (for eksempel Hibiscrub). Så kan man bare vaske og smøre med det…
Problemet er bare, at det kan blive begyndelsen på en meget ond cirkel. Overfølsomhed overfor desinfektionsmidlerne er ret almindelige, og så er det lige pludselig et helt andet og meget større problem end røde knopper, du står med.
Min løsning
Selvom det er lidt personligt og til dels temmelig afslørende, så vil jeg fortælle, hvordan jeg selv blev problemet med røde knopper kvit. Det hele startede med at søde Stella fra Beauty Avenue, som har meget og lang erfaring med hårfjerning, skældte mig ud, fordi jeg ikke er særlig god til at bruge bodylotion og lignende.
Da jeg har hørt sangen før, tænkte jeg bare ”jaaaa ja” og fortsatte mit liv uden creme. Gangen efter sagde hun det igen, og da jeg havde været temmelig plaget af røde knopper, måtte jeg jo overgive mig og prøve med cremen (bare den body lotion jeg lige havde ved hånden). Og aldrig har jeg haft så få problemer med røde knopper og indgroede hår. Det satte selvfølgelig tankerne i gang, og det er stadig Stella, jeg sender en venlig tanke, når jeg finder cremen frem.
Selve spørgsmålet går egentlig på en mekanisk eksfoliering, og mit svar til det er, at det kunne jeg ikke selv drømme om at bruge. Min hud er alt for sat til det, og hvis jeg skønner, at området mangler eksfoliering, så bruger jeg simpelthen noget carbamidcreme, som selvfølgelig svider og derfor ikke skal bruges lige efter behandlingen.
Ingredienser
Hvad, du vælger at bruge, er ikke så vigtigt, men prøv at undgå de særlige desinficeringssæber og cremer, som ganske rigtigt er sindssygt effektive, men også lidt af et sats at bruge i længden.
De fleste af de såkaldte efterbehandlingsprodukter indeholder en betydelig mængde tea tree olie (eller lavendelolie), og det er da også en naturlig om end temmelig kradsbørstig (og unødvendig) behandling af huden.
En almindelig uparfumeret intimsæbe som for eksempel Lactacyd er ofte en rigtig god hjælp netop til den udsatte bakterieflora. I tilfælde af at du oplever kløe, rødme og knopper, er et par dage med de desinficerende produkter en god idé. Og husk en god creme, som virkelig er det bedste middel mod indgroede hår og røde knopper, som jeg i hvert fald har prøvet.
[…] Ud over skraber fulgte der en barbergel med også lavet af Venus og Olay, dog ikke Sugarberry versionen, for den findes vist ikke. Gelen bliver sammen med vand til en barberskum. Barberskum er virkelig længe siden jeg sidst selv har prøvet, men de er da total undervurderede… Kombinationen af denne skum og ikke mindst min nye skraber gør at jeg faktisk næsten ikke mærker at jeg barberer mig og dog stadig efterlades min hud helt glat. Det føles faktisk som om der kommer et beskyttende lag på hele huden så man ikke oplever ubehag. Det har for mig også betydet at jeg ikke har døjet så meget med røde knopper (et spænende emne som jeg lige har set Pudderdåserne har taget op her)! […]
Tak for at tage temaet op, yderst relevant. Tror der er mange der går med problemet, men vi taler ikke så meget om det.
Jeg har dog en lille kommentar til det faktuelle. Du skriver mht. klorhexidincreme og desinficerende sæbe, at problemet er at bakterierne bliver resistente. Mig bekendt bliver bakterier ikke resistente overfor klorhexidin og Hibicrub. Men der kan være bakterier (mulitiresistente), som ikke kan fjernes med førnævnte. Det er antibiotika og vores brug af dette der gør bakterier resistente.
Tak for en sej blog.
Hej Lise
Tak for heads up!
Bakterier kan blive resistente over for desinfektionsmidler, ligesom de kan blive det over for antibiotika. Nok ikke i traditionel forstand, men i forhold til at der skal bruges flere og skrappere midler generelt.
Basis for det jeg skriver, er hentet i artikler om sårpleje (ja, ok det er nok lige lovlig overdrevet at kalde barberet hud for et sår…). Samtidig er der risiko for udvikling af overfølsomhed ved så massiv brug, som der ofte er tale om, hvis man bruger det dagligt på nybarberet hud.
At det en belastning for miljøet er der ingen tvivl om, og bare af den grund bør vi (efter min mening) begrænse brugen 🙂
Jeg har ændret det i teksten :-*
Kh. Helene
Tak for et fint indlæg. Du skriver:”da jeg havde været temmelig plaget af røde knopper, måtte jeg jo overgive mig og prøve med cremen”… men jeg kan ikke lige finde ud af hvilken “creme” du mener?!
Hej Trins
Det er ikke sindsygt vigtigt, hvilken creme det er. Men den jeg bruger er Carbamid Creme 10 % eller HTH Creme 🙂
Kh. Helene
Hej Tak for godt indlæg.
Personlig har jeg endnu ikke ture kaste mig ud i sugaring endnu, eller for den sags skyld voks. Men når det bliver er det helt sikkert sugaring som skal prøves.
Selv bruger jeg barbering og har fundet og er virkelig glad for at bruge ‘Propolis creme’ til at undgå rødeknopper, kløe og indgroede hår.
Det er en mild creme og drøj i brug koster omkring 90kr.
Har set den i Matas eller hos Helsemin.
I kan se mere her: http://www.helsemin.dk/skonhed-og-pleje/skin-care/facial-care/special-creams/propolis-creme-10-60-ml.html
Hej Sarah
Tusind tak for tip, det vil jeg kigge nærmere på!
:-*
Kh. Helene
Hej!
Tak for en super blog:)
Jeg er fornyeligt begyndt at blive vokset igen (almindelig, ikke sugaring), jeg blev det tidligere også og havde aldrig problemer.
Jeg har dog haft problemer denne gang, de først 7-10 dage efter var det ok, men nu er det begyndt at klø og blive rødt efter hårene er begyndt at vokse ud. Er det fordi de er indgroede og vil det hjælpe at bruge creme eller desinficerede?
Feline
Hej Feline
Tak for det!
Det tror jeg bestemt, det vil. Og næste gang du bliver vokset, kan du sandsynligvis helt undgå kløen, hvis du sørger for at smøre og rense området på forhånd.
Kh. Helene