Nilens Jord og Plaisir – billig og effektiv antiage uden parfume

28.11.13
Nilens Jord og Plaisir sera

Nilens Jord og Plaisir sera

Nilens Jord og Plaisir har begge på kort tid lanceret det, der har manglet på det danske marked længe. Et effektivt anti-age produkt med peptider og uden parfume, der er nemt at få fat i (Matas).

De to sera fra de to danske mærker har flere ligheder end forskelle:

Højt indhold af gode peptider, let konsistens der trænger hurtigt ind i huden, lufttæt pumpe der beskytter de gode ingredienser og masser af andre gode ting som for eksempel hyaluronsyre.

Nilens Jord Serum Multi Active er baseret på vand, glycerin og arganolie, mens Plaisir er baseret på vand, glycerin og squalane.

Plaisir 3in1 Serum indeholder et højt indhold af hyaluronsyre sammen med antioxidanter i form af hyldeblomstekstrakt, ceramider og E-vitamin.

Nilens Jord indeholder to slags alger, tidsel, E-vitamin og C-vitamin.

Begge produkter er spækket med ingredienser, der har har en dokumenteret effekt, som giver en pænere hud og kan mindske rynker. De er lufttæt pakket i gode pumper, uden parfume og koster hhv. 150 eller 275 i Matas.

What’s not to love?

Her kan du købe det
Niles Jord Serum koster 275 kroner i Magasin og Matas. Plaisir 3in1 Serum koster 150 kroner i Matas.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
42 kommentarer
Teresa

Hej Pudderdåserne.
Ved i om der er Farnesol (blomsterudtræk) i de her produkter?
og kender i evt nogle gode produkter uden?
Den dumme allergi.
På forhånd tak.

Katja Moikjær

Det er der ikke 🙂

Katja Moikjær

Nej, det er der ikke i. Jeg støder meget sjældent på Farnesol. Jeg kan faktisk lige på stående fod kun huske at have set farnesol for nylig i: https://pudderdaaserne.dk/2013/12/02/gehwol-fodpleje-med-tysk-effektivitet/
Med mindre det kan gemme sig under et andet navn?

Josephine

Uhh spændende. Hvilken en er så bedst og at foretrække til kombineret tør hud med røde svagt sarte kinder?
Og hvad mener i om resten af nilens jord serien? Jeg er fuldstændig i vildrede om ansigt pleje. Jeg har tidligere brugt sensai silk og er nu i gang med nars – de er da udemærket men føler bare ikke de gør noget decideret godt for min hud.
Hjææælp.

Katja Moikjær

Jeg elsker ansigtsolien, og resten af cremerne er gode, men desværre i krukker. Og øjencreme uden parabener kommer altså ikke i nærheden af mine øjne 😉
Disse kan begge bruges, jeg kan ikke anbefale en fremfor den anden. Prøv måske at læse lidt med her? https://pudderdaaserne.dk/2012/03/22/basis-hudpleje-rutine-for-alle/

Bodil P

Plaisir serum er på tilbud til 120 kr.

Kian

Måske er det en dumt spørgsmål, men kan de erstatte almindelig ansigts-/fugtighedscreme?
Jeg tror nemlig min Neutral ansigtscreme er skyld i, at min hud bliver så fedtet i løbet af dagen og er derfor på jagt efter en anden creme..

Camilla C

Jeg tillader mig lige at svare på dit spørgsmål. I og med at der er hyaluronsyre i, som netop binder fugt i huden, vil jeg mene, at fedtet og og en nogenlunde fedt/fugtmættet kombineret hud sagtens kan bruge det. Meget tør hud skal nok have noget ekstra fugt i form af en fed creme 🙂
Hvis jeg er helt forkert på den, er jeg sikker på, at de to dejlige kvinder nok skal rette på det!

Henrik boysen

Jeg er helt enig med Camilla. Plasir serum er rimelig tyndt så det burde gå til de fleste hudtyper. Hvis i er interesseret, kan i læse min anmeldelse af Plasir serum lige her 🙂 http://theangrybeautynerd.bloggersdelight.dk/page/5/

Katja Moikjær

Jeg er helt enig med dig, Camilla 🙂

Mie

Tak for en god blog! Et lidt generelt spørgsmål: Hvornår bør man begynde at bruge anti-age produkter? Jeg kan huske, at jeg engang fik at vide, at man ikke skulle starte for tidligt, da man så ville vænne huden til produkterne som ikke længere ville have en effekt, når man blev ældre…? Kan der være noget om det?

Katja Moikjær

Kære Mie. Det er der ikke noget om. Min holdning er, at man altid skal passe godt på sin hud, men decideret antiage produkter kan man begynde med, når man begynder at se alderstegn, man gerne vil gøre noget ved. Der sker dog næppe noget (andet end på pengepungen) ved at gøre det tidligere. Kh. Katja

Mie

Ok – tak for svar! 🙂

Julie

Hej 🙂 hvordan er disse to i forhold til A-Derma Epitheliale som jeg bruger som en serum under A-Derma exomega?

Katja Moikjær

Helt anderledes. Epitheliale er mere fed, disse er meget lette. Og disse indeholder flere forskellige ingredienser – men nu har jeg hørt at epitheliale ikke længere indeholder retinol, og så er det “kun” en dejlig fugtighedscreme.

Anne M

Ej, indeholder Epitheliale ikke nogen anti-age ingredienser længere? Jeg er ellers så glad for den, men jeg købte den fordi jeg troede den gjorde mere end bare fugte

Katja Moikjær

Det ser ikke sådan ud nej 🙁 Men altså – hyaluronsyre og havre skal man sgisme heller ikke kisme af til den pris da!

Anne

Tak!! Den serum skal prøves, har ledt længe efter en anti-age med gode ingredienser, uden parfume og som ikke koster en formue 🙂
Jeg har lige et generelt spørgsmål, som jeg håber i kan hjælpe med. Min kæreste mener at creme der er lavet til mænd er specielt til mænd og det samme med creme til damer, da man har forskellig hud. Jeg mener så, at der ikke er noget om det, selvfølgelig har folk forskellig hudtype, men det er ikke afhængig af køn. Efter min mening er eneste forskel duften, som der desværre ofte tilsættes.
Men hvad er korrekt, kan han lige så vel bruge mine cremer (vi har nogenlunde samme hudtype) eller er der virkelig forskel på dame og herre creme?

Henrik boysen

Hej Anne jeg tillader mig lige at svare. Du har helt ret, mænd behøves ikke at bruge produkter hvor der står mand på. Rigtig ofte er disse produkter også tilsat Pebermynte, mint eller andre ting der får produktet til at køle, så personen der bruger det tror det virker mere aktivt. Dette kunne ikke være længere fra sandheden da disse stoffer er dybt irriterende for huden. Alkohol er også rigtig tit i produkter til mænd da det får produkterne til at trænge hurtigere ind i huden så man ikke oplever den der fedtet fornemmelse. Desværre er alkohol også super irriterende for huden og kan skade og udtørre den. Hvis du har lyst har jeg for noget tid siden lavet en anmeldelse af Decimal 2 in 1 creme for men, hvor jeg også kommer ind på problemet. http://theangrybeautynerd.bloggersdelight.dk/2013/07/anmeldelse-af-decubal-2-in-1-face-cream-for-men/
Håber din kæreste lytter til dig, både for ham selv og hans huds skyld. M.V.H. Henrik

Anne

Mange tak for svar, det siger jeg videre 🙂

Henrik boysen

Det var så lidt 🙂

Katja Moikjær

Kære Anne. Den eneste forskel er duft og design. Produkter til mænd er designet og dufter så de appelerer til mænd og vice versa. Der er ikke anden forskel. Disse er så absolut lige så velegnede til mænd. Kh. Katja

Anne

Mange tak 🙂

Pernille

Er squalene ikke en af de slemme allergisyndere?

Katja Moikjær

Man kan bestemt være allergisk overfor squalane (vi snakker om squalane her – ikke squalene), men det er så vidt jeg ved ikke specielt udbredt. Hvis du ved mere, må du meget gerne smide en kilde til mig.

Anne

Har lige et par spørgsmål mere, som jeg håber i kan hjælpe med:
Nu har jeg købt denne Plaisir serum 🙂 Jeg bruger også Avene cleanance K, kemisk exefoliering og Decubal dagcreme. Kan jeg godt både bruge exefolieringen og serumen på samme tid, og i hvilken rækkefølge?
Bag på Avene cleanance K står der, at den skal bruges en gang om dagen, men læste i havde svaret et sted at den kan bruges to gange om dagen. Kan man sagtens det? og huden bliver ikke for tynd eller slidt eller nemmereblodsprængt i det kolde vejr? (skulle lii være heelt sikker 🙂 )

julie

Det vil jeg også gerne vide 🙂

Anne

Ja også her, på exfolieringen står der, at den skal anvendes på ren og tør hud, så den bruger jeg først. Men det bør man vel også gøre med Plaisir serum, for at den virker optimalt?
(Beklager, men stavekontrollen vil rette det til exEfolering hver gang)

Kristine

Hvor hurtigt vil I mene, man bør kunne se resultater efter brug af en af ovenstående ?
Jeg har nu brugt Plaisir’s serum i knapt 2 mdr og der er ikke sket en sk..!
Skal jeg bare være tålmodig ?

Katja Moikjær

Et par måneder cirka. Så hvis du absolut ingen effekt ser nu, så kommer du nok heller ikke til det. Desværre

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *