Vinderne af Benefit konkurrencen

06.08.13
Benefit They're Real Mascara
Benefit They're Real Mascara
Den ikoniske mascara fra Benefit, They’re Real Mascara
Foto: Benefit

Her til aften har der været nok at se til, men vinderne af pladserne til Benefit brow workshop skal selvfølgelig have besked. Vinderne er som sædvanlig fundet ved hjælp af tal fra det ene eller det andet. Både mand og sønner hjalp med at finde tallene, som altså er numrene på de kommentarer, hvis forfatterinder har vundet en plads til workshoppen.

Tegninger, afsnit, vigtige opkald, produkter og farver
De fem vindere herunder har altså vundet en plads til Brow Workshoppen, som jeg holder i samarbejde med Benefit i Sephora i Illum. Du kan læse mere om arrangementet her. Nu vil jeg lette sløret for vinderne:

  1. Min søn tegnede mens jeg sad og skrev i dag, det blev til ni fine tegninger, så den første vinder er: Julie, som har skrevet kommentar nummer ni, den 2. august klokken 08:23.
  2. Vi har også nået at hygge os med serien Dragons: Riders of Berk og er nået til afsnit fjorten, derfor er anden vinder: SH, som er kvinden bag kommentar nummer fjorten, den 2. august 2013 d. 09:29.
  3. I dag skulle jeg have klaret nogle vigtige opkald, det betød ikke mindre end 17 opringninger, tredje vinder er derfor: Pernille Aaby Larsen, med kommentar nummer 17, den 2. august 2013 d. 10:30.
  4. Mængden af produkter, jeg har haft i hænderne i dag, er forholdsvis lav i forhold til, hvad jeg plejer at bruge. Tyve produkter er det blevet til: vaskeolie, showergel, barberskum, shampoo, balsam, varmebeskyttelse til håret, ansigtscreme, solcreme, neglelakfjerner, underlak og to forskellige neglelakker, olie til neglebåndene, håndcreme, læbepomade, Porefessional, CC Cream, læbestift, mascara og min duft, som i dag var Anglia fra Anglia-Perfumery. Det betyder at den fjerde vinder er: Katrine Reher, som har skrevet kommentar nummer tyve, den 2. august 2013 d. 11:26.
  5. Den femte og sidste vinder er Christina, som står bag den femogtyvende kommentar på indlægget den 2. august 2013 d. 15:28. Femogtyve var det antal neglelakker, som ældsten valgte i mellem, da der skulle vælges farver til neglene i dag.

Tillykke til jer fem, jeg glæder mig rigtig meget til at se jer på torsdag klokken 15 til Workshop og hygge en masse.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
7 kommentarer
Julie

Jubiii, glæder mig til hygge i skønhedens tegn sammen med dig og de andre piger! Mine øjenbryn glæder sig mindst lige så meget 😉

AnnSofey

http://annsofey.wordpress.com/
Tillykke til alle vinderne 😀

Sheila

Nøøøj jeg glæder mig som et lille barn til juleaften! Vil begynde at gøre min liste med de mange spørgsmål klar 😀
Og helt enig med AnnSofey – fed måde i udvælger vindere på.. Så har alle en lige chance

Kk

Hvorfor skulle vi så fortælle lidt om vores øjenbryn hvis vores kommentar ikke betød noget for jer. Da i alligevel har valgt vinderen på en mærkelig måde ? Hvad var så mening med at vi skulle fortælle vores øjenbryns historie da i alligevel ikke tager udgangspunkt i det. Skuffende

Pudderdåse Helene

Hej Kk
Det er altid træls, når man ikke er en af de heldige 🙁 Og hvis det stod til mig, valgte jeg alle, der deltog i konkurrencen.
Alle kommentarer betyder utrolig meget for os! I dette tilfælde er det meget interessant for mig at vide, hvor udfordringerne ligger i forhold til øjenbryn. Så jeg på et senere tidspunkt kan skrive mere målrettet om formen, farven eller hvad det nu måtte være. Så selvom det måske er skuffende for dig nu, så kan netop din kommentar måske komme alle vores læsere til gode på et andet tidspunkt. Det, synes jeg, er en af de bedste grunde overhovedet!
Vi trækker altid vinderen/vinderne på denne måde, med mindre vi har skrevet andet i indlægget, det er en helt umulig opgave at finde vedkommende, som trænger eller behøver præmien mest. Og derfor gør vi sådan.
Mvh. Helene

Simone

Hej Pudderdåser.
Nu hader jeg at klage, men må nok lige komme med en lille en her.. Når i trækker på denne måde, bliver vinderne (næsten) altid numre mellem 1-30?? Nummer 200 i konkurrencen får jo aldrig en chance? :-/

Pudderdåse Helene

Hej Simone
Tak fordi du er opmærksom, men jeg kan med glæde meddele dig, at du simpelthen ikke har ret! Går du tilbage i Pudderdåsernes arkiver, kan du finde mange konkurrencer og endnu flere vindere, hvor af mange af dem, har højere numre end 30. Så jeg vil mene at alle får en fair chance.
For at tage udgangspunkt i pågældende konkurrence kan jeg fortælle at:
Mine sønner tegner MEGET, så sølle ni tegninger på en dag er mere undtagelse end reglen.
Vi også ser serier med flere hundrede episoder.
Det samlede antal samtaler den dag langt oversteg antallet af deltagere.
De dage hvor jeg for eksempel fotograferer, kan antallet af produkter, som jeg har haft fat i, løbe op over hundrede.
Langt de fleste gange der bliver valgt neglelak, er det fra hele samlingen, hvilket igen er flere hundrede lakker.
Mvh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *