Det er med meget stor glæde og ikke så lidt stolthed, at jeg skriver dette indlæg. Øjenbrynene er efter min mening et af de vigtigste træk i ansigtet. Formen, bredden, længden og placeringen er altafgørende for dit udseende, og for hvordan andre opfatter dig.
Heldigvis er der efterhånden gode muligheder for at hjælpe brynene på vej, hvis man er lidt udfordret eller er kommet til at plukke skævt.
Mange kvinder vil gerne have hjælp til deres bryn, for selvom de sidder på en fremtrædende plads i ansigtet, er det svært selv at finde den rette form. Det er der kommet en video ud af, men der er alligevel mange, som stadig spørger om hjælp.
Derfor er muligheden for i samarbejde med Benefit at arrangere en hel workshop dedikeret til øjenbryn som en drøm, der bliver til virkelighed. Pladserne til workshoppen er forbeholdt inviterede deltagere.
Workshoppen
Deltagerne bliver budt velkommen og præsenteret for Benefit. Derefter vil jeg præsentere mine bedste tricks til, hvordan du former og plukker dine bryn og derefter fremhæver dem med makeup. Det skønne team hos Benefit vil stå for voksning og farvning af bryn på deltagerne, samt en mini makeover så alle kan forlade arrangementet med fin makeup. Der bliver masser af muligheder for at hygge med snak og favoritter, mens teamet farver og vokser.
Du skal da med
Siden dåsepostens begyndelse, har jeg modtaget rigtig mange mails med billeder af øjnebryn fra vores søde læsere. Og derfor er det virkelig skønt at få muligheden for at invitere fem af jer med til workshoppen.
- Hvor: Det foregår hos Benefit i Sephora i Illum.
- Hvornår: Torsdag den 8. august klokken 15-17.
- Hvordan: Du deltager i konkurrencen om en af de fem pladser, hvis du herunder fortæller, hvorfor det netop er dig, som trænger til at få ordnet bryn og en gang for alle få styr på, hvordan man egentlig gør.
Konkurrencen bliver lukket mandag aften klokken 20.00, hvor jeg vil trække og derefter offentliggøre de fem vindere.
Det ville være skønt at få styr på sine bryn!
Jeg har ikke særlig store bryn og de har derfor ikke særlig meget at sige i mit lille ansigt. Jeg ville ønske at få tips til hvordan jeg skal plukke dem og hvordan de kan blive mere markante uden at det bliver for meget.
Jeg har ret svært ved at gøre noget ved dem, så det ender ofte med at plukke lidt her og der, det er desværre ikke helt optimalt, så hjælp modtages gerne!
(:
Jeg skal med til dette event fordi:
Egentlig er jeg meget glad for mine bryn. Jeg er 18 år nu, og nåede heldigvis aldrig til den fase i mine helt unge år hvor jeg skamplukkede mine bryn ligesom mine veninder gjorde. Derfor er jeg i dag indehaver af nogle forholdsvis fine bryn, men mit problem opstår idet mine øjenbrynshår er meget lange. Jeg synes de er svære at holde på plads, og få dem til at se fyldige ud – derfor skal jeg med til dette event, så jeg netop kan lære at styre mine bryn, der til tider lever sit eget liv…
Jeg overplukkede som mange andre mine bryn i teenageårene, men de voksede sig aldrig rigtig tætte igen. Tegnede dem op gennem flere år og valgte til sidst at få dem tatoveret – farven er gået fra mørk brun til en rødlig med huller, da de lidt efter lidt mister farven, og nu tegner jeg dem igen op.
Jeg føler ikke mine bryn passer til mit ansigt, formen og bredden, så ekspertise råd ville være fantastisk, både til hvilken form der passer til mig, samt hvilke produkter jeg skulle bruge for at opnå et naturligt look, fremfor de tynde streger jeg render rundet med..
Jeg har aldrig rigtigt pillet ved mine bryn ud over at nappe et par enkelte af de værste afstikkere nede over øjenlåget, så der er noget materiale at arbejde med.
Mine bryn er flotte ind mod næsen, men derefter bliver de ret brede og knap så tætte, men jeg har ikke rigtigt turde gøre noget ved formen på dem af frygt for at overplukke.
Så jeg synes, det kunne være rigtig sjovt at vinde en plads. Det vil både være grænseoverskridende og sandsynligvis meget lærerigt at kaste mig ud i 🙂
God sommerweekend.
Jeg skal giftes til september, og har besluttet selv at lægge makeup på dagen, så et kursus i perfekte bryn ville være kærkomment, så jeg kan ligne mit bedste selv på dagen. Jeg har lys hud, men mørke kraftige bryn, som trænger til kontrol og formgivning. Jeg vil derfor rigtigt gerne vinde en plads på workshoppen!
Åhh jeg var ung i 90’erne og sidder i dag tilbage med bryn der aldrig helt er kommet sig efter den hårhændede behandling de fik dengang. Har så vanvittigt meget brug for vejledning til hvordan man får overplukkede bryn til igen at synes naturlige.
Åååå det lyder som en super forkælelse, især for en gravid i uge 33, hvor man føler sig alt andet end lækker. Vægten siger +6 og man sveder bare så meget i denne ekstreme varme. Det ville derfor være fantastisk at få styr på brynene i det mindste. Håber jeg bliver en af de 5 heldige, så mine bryn kan få en kærlig hånd:).
Hej pudderdåserne, jeg vil rigtig rigtig rigtig rigtig rigtig gerne møde jer. Og få ordnet mine bryn har aldrig fået de bryn jeg altid har ønsket mig syns altid de bliver ” forkert ” / skæve om det så er mig selv der plukker dem eller professionelle folk, men har aldrig prøvet benefit og vil rigtig gerne høre om jeres gode råd. Håber rigtig meget på at komme med 🙂
Jeg har aldrig, som i virkelig aldrig, fattet det der med hvordan bryn egentlig skal plukkes for at fremhæve alle de gode sider og her under min seneste graviditet har de bare fået lov at vokse vildt og i alle retninger.
Så jeg skal da med så jeg kan være yummy mummy herunder barslen og så jeg har lært det inden jeg starter karrieren op igen til februar 🙂
Jeg bliver vildt imponeret og super glad, hvis jeg ved hjælp af Benefit og co, kan få styr på mine “morfar” øjebryn…