L’Oreal er nu hoppet med på de sulfatfri shampooer, der tidligere var et nicheprodukt. Og resultatet er blevet fire yderst vellykkede underserier med hver deres fordele for forskellige hårtyper.
Ingredienserne i Hair Expertise
Valg af ingredienser varierer henover de fire serier, men to ting går igen: Der er ikke brugt lauryl sulfat eller laureth sulfat, og de er alle relativt kraftigt parfumeret med æteriske olier.
Derudover varierer ingrediensvalget – methylparaben er valgt som konservering i flere af balsammerne (TAK L’Oreal), shampooerne bruger kathon. Der er en smule silikone i nogle af shampoo’erne.
Helt generelt er det nogle virkelig lækre shampoo’er at bruge. L’Oreal har skabt nogle cremede og let skummende shampoo’er, som har en utrolig lækker konsistens for sulfatfri shampoo’er, der ellers ofte går på kompromis med den sensoriske oplevelse. Duften kan være noget overvældende dog.
Shampoo’erne er bygget op over samme læst, de primære forskelle finder man i balsammen, pånær i EverSleek produkterne, der er anderledes. Jeg ville dog ikke nødvendigvis blande serierne af frygt for total duftforvirring.
L’Oreal bruger også hydrogenated coconut oil, som er et udskældt og billigt produkt i fødevarer på grund af det høje indhold af transfedtsyrer og mættet fedt, men som – i teorien – burde virke på hårstrået, fordi det netop er de lange fedtsyrer i kokosolien, der kan trænge ind i hårstrået. Jeg har dog ikke noget til at underbygge det.
EverRiche Nourishing & Flowing
EverRiche shampoo og balsam er serien til tyndt og tørt hår og absolut dem, der passer vores eget hår bedst. De øvrige produkter i serien er til virkelig tørt hår og virker tyngende på vores fine hår. Ikke EverRiche produkterne. De er en optimale kombination mellem plejende og volumengivende, og der er ingen problemer med fladt hår her. Mit hår og hovedbund har det aldeles fantastisk, min næse knap så fantastisk – duften af kokos er meget overvældende, og jeg kan virkelig ikke lide kokos. Men jeg bruger den alligevel, for effekten er god.
EverStrong Reinforcing & Vitality
EverStrong er til skørt og skrøbeligt hår, og jeg har vitterlig ikke oplevet så glat og fint hår, som efter at bruge den serie. Den er alt for tung til mit fine hår, men tørt og tykkere hår vil sikkert elske den.
EverPure Colour Care & Moisture
Det samme gælder EverPure til farvet hår, og som er stort set identisk med EverStrong serien. Forskellen ligger i at der er tilsat et UV-filter og i duften. I praksis gør det næppe nogen forskel – jeg ville selv vælge efter duften. EverStrong dufter af pebermynte og EverPure dufter af sød rosmarin. Helene har det fx. svært med duften af EverPure, jeg har det selv omvendt.
EverSleek Smoothing & Intensely Nourish
EverSleek shampooen indeholder lidt en anden sammensætning end de øvrige. Hovedingrediensen er cocamidopropyl betaine, og blandt andet det gør den til en utrolig rig og plejende shampoo. Hvis jeg brugte den i mit eget hår, så ville jeg sikkert have wet look resten af dagen, men til Helenes ældstesøns lange, stride halv-iranske hår, der har den gjort usandsynlig lykke. EverSleek er ifølge L’Oreal beregnet til kruset og uregerligt hår, og netop det er den perfekt til. Da Helene og jeg var sammen i går kiggede hun på mig med mord i øjnene, da jeg ville tage Ever Sleek shampooen fra hende for at lave anmeldelsen i dag. Jeg endte med at opgive…
Her kan du købe det
L’Oreal Hair Expertise serien koster mellem 100 og 120 kroner og kan købes i Matas.
I England koster den (selvfølgelig) det halve, og på for eksempel eChemist kan du købe produkterne til 55 kroner stykket med gratis fragt til Danmark. De har også flere produkter – pas på de er nemme at forveksle.
Har I prøvet dem?
Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.
Jeg er ikke helt med på det med sulfatfri shampoo – er det fordi det er bedre for håret eller hvad?
Men jeg har utrolig fint hår, som dog samtidig er krøllet og kruset (jeg er bare SÅ heldig!) – hvilken én tror I ville passe bedst til mit? 🙂
Nej, det er faktisk hovedbunden, det gør den største forskel for. Sulfater kan udtørre huden (det er langt fra et problem for alle dog). Så hvis du har problemer med tør eller irriteret hovedbund, er det et forsøg værd. Jeg ville klart starte med den til fint hår. De andre tynger ret meget.
Hvilken shampoo kan i anbefale hvis jeg har fint lidt tyndt hår. Jeg vil gerne have lidt volumen. Hvilken hår pudder er er god.
Tak
Af disse fire? Klart den første. Men den er for parfumeret til dig er jeg sikker på 🙂
De fleste hårpudder indeholder præcis det samme – jeg har endnu ikke fundet den store forskel. Jeg kan godt lide Matas og Osis+.
Hej igen jeg mente ikke lige disse shampooer, men bare alle dem i har prøvet 😀
Er dust it en pudder ?
Er den god ?
Tak
Har holdt mig fra dem – kan ikke holde duften ud fra nogen af dem…..
Det forstår jeg god, den er også hård
Jeg stod i Irma forleden og kiggede på deres granatæbleshampoo, og så vidt jeg kunne læse mig frem til er den også uden SLS. Ville den være et lige så fint alternativ til f.eks. disse shampooer eller purely professional? Til 30 kr. ville det jo i så fald være et kup! 🙂
Jeg kopierer lige Irma shampooens ingrediensliste her:
Aqua, Punica Granatum Fruit Water* (granatæble), Coco Glycoside, Lauryl Glucoside, Sodium Coco-Sulfate, Glycerin, Hydrolyzed Wheat Protein, Betaine, Glyceryl Oleate, Sodium Cocoyl Glutamate, Disodium Cocyl Glutamate, Maris Sal, Sodium PCA, Lactic Acid, Parfum.
Det er den i hvert fald Helle – det er godt spottet!
Undskyld men der er jo stadig sulfat i den nævnte Irma shampoo/indholdsliste. Den er derved (desværre) ikke sulfatfri.
Hvis du ønsker et billigt alternativ og stadig helt sulfatfri osv. Så prøv MacUrth. De kan fås i mange varianter og koster cirka 37kr for 250ml. Kan bla.
Bestilles med gratis fragt på Helsam. 🙂
Hej Sandra
Når man taler om “sulfater”, er det oftest SLS, man taler om.
Sodium Coco-sulfate er et bedre og langt mildere alternativ.
Der er ikke meget i MacUrth, som kan vaske håret rent?
Kh. Helene
Dejligt! Må HA!
Har faktisk overvejet at købe dem, så sent som tidligere idag før jeg så Jeres indlæg, så det jo kun lækkert I har et link til endnu billigere end matas. Har set så mange lovprisninger for Purely Professionel, men syntes det ret dyrt på et SU-budget at købe ind, så man har en serie af sulfatfrie produkter fra deres mærke.
Desuden rart lige at finde ud af at produkterne de ikke har de ting i, som er skadelige for håret…for det næste på to do-before buy-listen var jeg skulle undersøge, om det bare var ren kommerciel lir.
ros til Jeres blog fra her 🙂
Tak Heidi 🙂
Er shampooerne fra Purely Proffesionel uden sulfater? Og kunne I ikke tænke jer at lave en anmeldelse af Ingredien produkterne gerne dem uden parfume på et tidspunkt? Eller kender I dem allerede?
Ja de er 🙂
Og jo, de produkter ser spændende ud. Det kunne være interessant
Ja, jeg har eversleek shampooen og jeg elsker den til både mit og min datters hår – vi har ellers glat og lækkert hår, men med shampooen gør det bare vores hår extra glat og elsker duften! Men general med shampooer har jeg det sådan, at man for sørens skyld skal skylle det ud af håret alligevel og ville langt hellere bruge penge på en rigtig god hårkur (bruger ikke balsam). Det er det samme som med ansigtspleje – vil gerne bruge (op til!) 250 kr på en fantastisk creme, da den skal sidde på min hud i mange, mange timer, men med ansigtsrens kan jeg godt nøjes med den der fra Matas til små 70-80 kr 🙂
Jeg har brugt serien for snart et års tid siden, mener jeg, og har næsten været alle igennem. Jeg droppede sulfater for længe siden og da jeg fandt de her, var der jo ingen tvivl – til de penge 🙂 Jeg mener at det er på feelunique jeg for det meste købte dem.. Vidste slet ikke, at de var kommet til Danmark (kommer nok for sjældent i Matas… Det skulle da lige være for Skøn Magazine!)
Jeg har i øvrigt aldrig forstået, hvordan man kan mærke så stor forskel på, om man bruger den ene eller den anden shampoo? Altså selvfølgelig er der stor forskel på skum, duft osv. men hvordan ens hår efterfølgende opfører sig..? Jamen det ændrer sig stort set aldrig i mit tilfælde. Balsam/kur er lidt noget andet, synes jeg – der kan man (jeg) mærke, at nogen giver mere fugt end andre.
Hej Nifty by Nehl
Jeg havde samme holding som dig…. Lige indtil jeg prøvede disse i min søns hår. Desværre har jeg ikke haft lignende aha oplevelse i mit eget… Endnu 😀
Kh. Helene
Det er godt observeret Lene – det kan man heller ikke. Der er i bund og grund kun 3 måder at lave sin shampoo på – og uden sulfater er den ene. 🙂
Tak for jeres kommentarer 🙂 Så er det ikke bare mig, der ikke oplever nogen forskel (men hvorfor jeg så ikke bare konsekvent bruger den billigste må guderne vide 😀 Ej sulfatfri ER et must!)
Hey I nævner hydrogenated coconut oil – er det egentlig ikke bare det samme som Palmin?
Hvis du ikke har tør eller irriteret hovedbund, så nej – afgjort ikke. Sulfatfri shampoo er fantastisk, hvis du har en hovedbund der driller. Men hvis ikke, så kan det være ligemeget.
Jeg er ikke helt stiv i, hvordan man laver Palmin, men Palmin er raffineret kokosolie i en eller anden form. Så det er i hvert fald tæt på 🙂 Men det er godt nok det sidste jeg har lyst til at putte i håret rent (ewwww…. lugte af klejner…)
Jeg kom lige til at læse med på dette (efterhånden) lidt ældre indlæg.
Så tænker jeg lige; bortset fra parfumen (og prisen), svarer de så til Purely Proffessionals serie?
Hej
Jeg har købt Ever Riche i går, og da jeg kommer hjem ser jeg der står “sodium laureth sulphates” som én af ingredienserne????
Hvordan kan de så være sulfat fri? Det er de jo ikke.
Nej? Det lyder meget sært, og det er heller ikke et korrekt INCI-navn det der. Prøv lige at sende mig et foto af ingredienslisten på katja@pudderdaaserne.dk