Maybelline The Rocket Volum’ Express

14.03.13
Maybelline The Rocket Volum' Express

Maybelline The Rocket Volum' Express

Det slår aldrig fejl – når Helene elsker en mascara, så virker den ikke for mig, og når jeg forelsker mig i en mascara, så kan Helene slet ikke få den til at fungere. Maybelline The Rocket Volum’ Express er ingen undtagelse – jeg er vild med den, og Helene bandede over den som en havnearbejder, sidst jeg så hende bruge den.

The Rocket er seneste tilføjelse til Maybellines serie af Volum’ Express mascaraer, som hører til de bedste mascara, jeg kender (Helene er enig – det er bare altid forskellige mascara, vi vælger fra serien).

Benefit wannabe
Hvis jeg skal sammenligne den med andre mascara, så bliver det uundgåeligt med Benefits They’re Real Mascara, som er den mest dramatiske mascara til mine vipper. De har lidt samme følelse: At man kan blive ved og ved med at lægge lag på til man får en imponerende dramatisk effekt. Man kan også nøjes med et mindre lag for en mere diskret effekt, men med lidt flere lag, mens mascaraen er våd, så opnår jeg imponerende resultater.

Drysser ikke og holder
Benefits They’re Real giver en mere dramatisk effekt efter min mening, og formen på børsten er også anderledes. Men The Rocket har andre fordele: Den sidder overraskende godt fast, mine sædvanlige pandaøjne er mindre, end de plejer at være. Prisen på 110 kroner taler også som altid til Maybellines fordel. Det har altid været min oplevelse, at når mærker som Maybelline og L’Oreal laver mascara, som de gør, så er der ingen grund til at give mere for sin mascara.

Her kan du købe det
Maybelline The Rocket Volum’ Express koster 110 kroner og kan købes i Matas, større supermarkeder og stormagasiner.

Hvad synes du om Maybellines mascaraer?

Der er en Maybelline konkurrence lige nu på Facebook hvor du kan vinde The Rocket mascaraen og andre produkter

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
37 kommentarer
Rikke

Jeg elsker den selv lige så meget! Den gør mine vipper utrolig flotte, og holder super godt! Og så er prisen også helt i orden 😉

Pudderdåse Katja

Jaaaa! En på min side 😀

StyleStories

Jeg er så spændt på at prøve den, købte den med hjem fra London i sidste uge (endnu billigere!). Har hørt lidt blandede anmeldelser, men det må komme an på en prøve.

Pudderdåse Katja

Det her jo sådan set også en blandet anmeldelse 😀

StyleStories

Ha, ja det har du jo egentlig ret i! 😀 Spændt på hvilket team jeg må tilslutte mig 🙂

Pudderdåse Katja

Glæder mig til at høre resultatet 😀

Bettina

Tilslutter mig Helene,Synes ikke om den, den drysser og sætter sig, som er svær at tørre bort igen, Bander også over den …. 😉

Pudderdåse Katja

Vi burde støve vores afstemningsmodul af igen måske…

Stine K.A.

Jeg har været rigtig glad for Maybellines andre mascaraer i den serie, så den her bliver jeg også nødt til at prøve 🙂

Pudderdåse Katja

Jeg er også generelt vild med Volum’ Express mascaraerne.

Jannie

Af en eller anden grund kan jeg ikke tåle mascara fra Maybelline, mine øjne bliver røde og klør helt vildt. Det oplever jeg ikke ved andre mærker, så jeg er bestemt ikke fan.

Pudderdåse Katja

Er du nikkelallergiker?

Jannie

Nej, eller dvs det tror jeg ikke. Jeg har ikke oplevet det ved de to andre mærker jeg bruger, L’oreal og Origins. Jeg kunne forestille mig der er nikkel i L’oreal?

Pudderdåse Katja

Nogen er der, nogen er der ikke. Vi kan ikke rigtigt vide det, fordi der skal laboratorietests til at påvise nikkelindholdet. Eller en allergisk reaktion 🙂
Nogle gange kan man også bare ikke tåle en mascara.

Ella

Hej Pudderdåserne.
Tak for jeres fantastiske blog med altid spændende læsning – synes I er superdygtige til altid at ramme de ting, jeg er på udkig efter 🙂
Jeg har et mindre mascara problem. Brugte hele 2012 L’oreal mascaraen Voluminous som gav rigtig flotte vipper – desværre fik jeg også meget irriterede øjne af den og ca. et bygkorn hver måned (!), hvilket jeg ellers ikke plejer at få. Var ikke klar over, at det var mascaraens skyld før end jeg juleaften fik Estee Lauder Projectionist som jeg har brugt lige siden – og har klare øjne og ingen bygkorn 😀
Desværre er den mascara jo lidt dyr til en studerendes budget, og jeg synes måske heller ikke, den giver heeelt nok længde og volumen.
Nu er jeg så på udkig efter en ny mascara, gerne billigere og ellers i det mindste mere dramatisk i sit look – har I nogen forslag og ved I evt om det er parfume, nikkel eller noget helt tredje, L’oreal modsat EL propper i deres mascaraer og som jeg skal undgå?
Hilsen Ella

Pudderdåse Katja

Kære Ella
Nej, jeg har ikke noget godt bud på det. Der er ikke noget galt med L’Oreals mascara. Nogle gange kan det være et farvestof eller andet, som man ikke umiddelbart kan se på ingredienslisten. Fx. har Helene også haft en virkelig skidt oplevelse med en L’Oreal Million Volume Lashes, men helt fint kunne tåle andre L’Oreal.
Der er ikke parfume i L’Oreals mascara og heller ikke bevis for, at deres nikkelindhold er højere end EL. Måske hvis du har fået fingrene i en ekstra-sort variant, så kan det give et højere nikkelindhold.
Jeg har ikke noget godt råd end at blive ved med at forsøge – jeg er sikker på, at der er mange billige mascaraer du kan tåle. Og lad for guds skyld være med en anden gang at bruge en mascara du ikke kan tåle i et helt år! Av!
Kærlig hilsen
Katja

Katrine T

Jeg elsker også serien og kenderalt til pandeøjneproblematikken. Har købt mig fattig i dyrere mascara, men har ikke fundet som er så holdbare uden af være vandfaste eller genere mine øjne. Er lidt nysgerrig – hvilke mascara i serien er hhv din og Helenes favorit?

Pudderdåse Katja

Lige nu er det klart den her. Tidligere har jeg nok været gladest for One by One og The Colossal. Jeg er ret sikker på, at Helenes yndlings har været The Falsies (den originale – ikke alle de der efterfølgende varianter de har lavet).

Betina

Den skal prøves – jeg smutter også til London om en lille måned, så køber den derovre. Generelt er jeg glad for Maybellines mascaraer. Den gule er rigtig god – mens den lilla ikke er så god til mig. Købte på din anbefaling Benefits, og den er virkelig god. Enig. Den er virkelig holdbar, og nærmest svær at fjerne igen, så umiddelbart lyder det til, at jeg er på din side hvad angår mascaraer. 😉

Pudderdåse Katja

Tak – velkommen til min side :-p Du har måske også meget korte vipper som mig?

Betina

Nej, jeg har meget lange øjenvipper, men de er helt lige, så der skal knofedt til at få dem til at bue. 😉

Pudderdåse Katja

Det er mine også. Det er helt tosset

Viktorie

Er helt enig, super god! Og minder ekstremt meget om They are real!

Pudderdåse Katja

Tak – en mere på min side 😀

Line

Jeg holder med Helene. Jeg kan bare ikke få den til at makke ret. Jeg elsker selv dramatiske vipper, men det er som om, at man nærmest kan “overloade” vipperne med denne her, og så bliver de bare grimme og stive. Øv!

Pudderdåse Katja

Det var vist også det, der skete for hende

According to Line | Anmeldelse: Maybelline The rocket volum’ express

[…] The rocket, men jeg må desværre erklære mig skuffet. Jeg tror, jeg har lidt samme problem som Helene fra Pudderdåserne, for jeg kan simpelthen ikke få den til at ligge pænt og jævnt på mine […]

Sara

Den her mascara fungerer bare for mig! Den klumper ikke, den separerer vipperne, den holder og så er den stadig til at fjerne med øjenmakeupfjerner. Den køber jeg helt sikkert igen! 🙂

Pudderdåse Katja

Jaaaa! Helt enig 🙂

Mie

Jeg er også vild med den! Dog har jeg enormt svært ved at fjerne den med min normale makeupfjerner? Enten skal jeg virkelig gøre en indsats for at fjerne den eller leve med at skulle bygge videre på gamle mascararester, hvilket begge dele tydeligvis slider på mine vipper. Har I nogle tips til en SU-venlig makeupfjerner, der kan klare mosten? Hvad bruger du/I til at fjerne den?
Forresten: Tak for en alletiders blog – jeg bruger jer flittigt, når jeg har brug får gode råd eller inspiration på skønhedsfronten! 🙂

Pudderdåse Katja

Tak Mie 🙂 Nej, du skal absolut fjerne den helt! Jeg har ikke noget problem – jeg bruger Bioderma, men den kan jo være svær at finde. Har du prøvet med helt almindelig madolie? Det kan være effektivt til at opløse genstridig makeup.

Mie

Fedt, tak for svar! Jeg vil gå i køkkenet og forsøge mig med olien, det lyder som en dejligt nem og billig løsning. Perfekt 🙂

Pudderdåse Katja

Lad mig høre, om det virker

Emma

Hejsa,
Først mange tak for en super god blog som dagligt bliver tjekket, og altid ledt igennem for anmeldelser før jeg køber noget nyt! 🙂
Jeg ved ikke om i ser det her, da det er en gammel tråd, men jeg kan simpelthen heller ikke få denne mascara af. Den er super god, men umulig at fjerne. Har prøvet oliebaseret make-up fjerner, madolie, vaskegele/sæbe og stort set alt hvad jeg har af sæber i skabet – men den vil ikke af!
Har I et bud, hvorfor den ikke vil af? Og evt. andre alternativer end bioderma, på en make-up fjerner som kan fås herhjemme.
Mange hilsner, Emma.

Katja Moikjær

Hej Emma. Jeg har aldrig haft problemer med at fjerne den, så jeg bliver dig lidt svar skyldig. Og er bange for at anbefale dig en makeupfjerner, som heller ikke vil virke? Men du skal have en vandbaseret makeupfjerner til en vandbaseret mascara,

Laura

Hvis valget stod mellem Maybelline Colossal Volum’ Express eller denne Maybelline The Rocket Volum’ Express hvilken skulle det så være?

Pudderdåse Katja

Det kommer helt helt and på dine øjenvipper. Det kan jeg ikke vælge for dig 🙂 De er supergode begge to.

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *