Anmeldelse og 15 procent rabat KUN i dag: Naked 1, 2 og Basic paletterne

09.03.13

 photo IMG_5269-9-2.jpg

Urban Decay Naked paletter photo IMG_5267-7-2.jpg

Jeg har været Naked palette fan, siden jeg fik min første for et par år siden. Siden har Urban Decay kørt Naked konceptet til det yderste, og det er vist stort set kun en Naked mascara, der mangler i samlingen: der er nu tre øjenskyggepaletter, en Naked BB Cream, Naked foundation, Naked blush og Naked allevegne.

Men øjenskyggepaletterne er stadig blandt mine favoritter. Det kan godt være at brun ikke er for eksempel Helenes farve, men det er og bliver bare min (man er vel barn af 90’erne). Og brun er hvad du får med Naked paletterne. Her er kun brune, beige, grå og sorte toner. De er bare så lækkert udført, og kvaliteten er som altid med Urban Decay i top.

Jeg bliver jævnligt spurgt, om man skal købe Naked 1 eller 2 paletten, og det er ikke et spørgsmål, jeg kan svare på. Det er lidt ligesom at skulle give et andet menneske rådgivning, om de bedst kan lide rød- eller hvidvin.

Konceptet bag paletterne er fuldstændig ens, farverne er bygget op om samme idé, og kvaliteten er helt den samme. Så hvilken en du skal købe? Det kommer helt an på, hvilke farver der tiltaler dig mest. Begge paletter er fuldstændig lige brugbar.

Naked Basic er anderledes. Den består af 5 matte og en halv-mat farve. Det er en virkelig praktisk palette med en række gode basisfarver. Mat sort, mat mellembrun og gode highlightere er altid godt at have. Det er ikke en palette, som jeg vil bruge alene på samme måde som Naked 1 og 2. Det er som navnet antyder rigtig gode basisfarver, som man supplerer med. Her er paletterne:

Naked

 photo IMG_1317-2-1.jpg

 photo IMG_1320-2-1.jpg

Naked 2

Urban Decay Naked 2 Palette photo IMG_5263-3-2.jpg

Urban Decay Naked 2 swatches photo IMG_5278-18-2.jpg

Naked Basic

Urban Decay Basic Palette photo IMG_5266-6-2.jpg

Urban Decay Basic swatches photo IMG_5280-20-2.jpg

Rabatkode hos HQhair
HQhair.com har lavet en rabatkode som KUN gælder i dag lørdag 9. marts til og med midnat ENGELSK tid. Den giver 15 procent rabat på alle Urban Decay Naked paletter. Koden er NPAL15

Der er også for tiden en gratis Urban Decay Super Curl Mascara (jeg har ikke selv nogle erfaringer med den) for hver 2 Urban Decay produkter, du køberr på HQhair.com.

Her kan du købe det
Urban Decay er desværre ikke på det danske marked. Det var en kort periode muligt at købe Naked 2 i Sephora, men den er udsolgt igen. Du kan derfor kun få dem til Danmark via udenlandske webshops som fx. HQhair.com, lookfantastic.com og lignende, hvor de koster lige over 300 kroner. Basics koster ca. 170.

EDIT: Sephora har fået Naked 1 og Naked Basic på lager igen for en begrænset periode.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
26 kommentarer
Maria

Ih syns godt nok 2eren ser fin ud 🙂 med det i mente …. Har I lavet en guide et el andet sted hvordan man lægger øjenskygge ? Kan ik finde den nemlig (hvis der er een) og jeg er simpelthen bare en klovn til det (også) 🙂 bare sådan ganske simpel guide med MAX 3 farver 😛

Pudderdåse Katja

Nej ikke på den måde, men hvis du kigger under looks, så er der masser af inspiration 🙂

Maria

Okay tak … Jeg prøver at kigge lidt nærmere på dem 🙂 er mest sådan opbygningen, jeg er i tvivl om …. Anyway … Takker kigger på det.
Og så må jeg hellere lige dele en sjov een her, haha …. Begyndte lige at snakke om øjenskygge med manden herhjemme og siger, at åh jeg har jo faktisk heller ikke så meget af det, da jeg ikke kan finde ud af at lægge det på. Og hans første øjenrullende smilende kommentar: “lad mig gætte – de har lige skrevet om øjenskygge inde på pudderdåserne?!?” 😀 haha

Pudderdåse Katja

Hahaha! Hvor er han sød – hils ham fra mig

Teresa

Hej Maria. Jeg har næsten lige startet en makeup blog op også, og på den har jeg faktisk lavet 10 forskellige looks med Urban Decay Naked 2 palette, hvor der indgår kun 3-4 øjenskygger pr. look. Du kan eventuelt tjekke siden ud, og se om det var sådan noget du søgte, Maria 🙂
Teresakildelund.blogspot.dk

Maria

1000 tak for linket – har lige haft kigget. Jeg var måske mere på udkig efter en el anden 3-trins guide el lign til hvordan man lægger øjenskygge, hehe. Altså vi snakker virkelig niveauet før begynder, haha …. jeg er simpelthen sådan en klovn til det 😀

Teresa

Tre trin guide til Naked 2 eller bare sådan generelt? Jeg vil meget gerne lave sådan en guide, hvis du har noget konkret du søger 🙂 du kan evt. skrive til mig på te@resa.dk

Amalie

Hej Pudderdåser,
lige et hurtigt spørgsmål: kommer I til at teste noget af det nye & Other Stories make up/hudpleje? Det ser så fint ud, men er lidt bange for at kvaliteten er som H&Ms 🙁 Jeg køber efterhånden ikke noget, som ikke er anbefalet af jer:))
Kh

Pudderdåse Katja

Det kunne vi nok godt komme til ja, men det står ikke lige først i køen 🙂

Helle

Jeg købte 2’eren for et års tid siden og jeg bruger stort set ikke andre øjenskygger end dem i paletten. Men jeg elsker også de brune farver, og særligt Tease har jeg været glad for. Tror dog at basic paletten skal være det næste køb pga de lækre matte farver og den fikse størrelse.

Pudderdåse Katja

Den er også superfin. Der er nu ikke noget som matte farver.

Ditte

Jeg kan bare ikke få nok af de brune farver, og er rigtig glad for både min Naked og Naked 2 – tror jeg springer over Basics, da jeg har skygger der er gode dupes dertil..
Hvis man ikke lige har råd til at bruge over 300 kr på en palette, vil jeg anbefale MUA! Makeup Academy har lavet to paletter, der er dupes til Naked + Naked 2. Kvaliteten er ikke heeelt i samme klasse, men det er stadig fantastiske dupes – og de koster kun lige omkring 4 pund. Bare et lille tip, til dem der ikke vil bruge for mange penge.
Vil dog stadig anbefale at bruge Urban Decay Primer Potion som eyeprimer, da den bare fungerer. 😀

julie

Jeg købte den lille Basic i Sephora i sidste uge (de havde også 1´eren), og er virkelig glad for den. Perfekt til (min) hverdags make-up.

Pudderdåse Katja

I Danmark? Hvad kostede den?

julie

Ja i Illum. Den dag jeg købte den, havde 25% på alt, men mener at den fulde pris var omkring 220.

Emma

Jeg købte både 1’eren og 2’eren i Sephora i Paris for knap et år siden, og jeg har brugt dem non-stop! Overordnet set tror jeg, at jeg har brugt 1’eren mest, dig eeeelsker jeg Tease, YDK og Bootycall fra 2’eren – skal helt sikkert have Basics paletten, er blevet helt vild med matte skygger! 🙂

Camilla A.

Fy! Se nu hvad I fik mig til;-)

Sobiiia

Sephora har fået NAKED2 på lager igen, de har forresten også fået Naked Basics på lager! 🙂

Betina

Ja, jeg har naturligvis også alle tre – og til min store overraskelse er jeg blevet så pjattet med den lille matte. Kan sagtens lave looks med kun den, og de bliver fine! Dernæst kommer nok Naked paletten, som har virkelig mange flotte farver. Naked 2 købte jeg faktisk kun for at få Pistol, men den er til gengæld også min absolutte yndlings. 🙂

Skønhedsfavoritter lige nu: Make up | ROCKPAPERDRESSES

[…] 1. ØJENSKYGGE: Naked-paletten fra Urban Decay er en vinder! Hvis jeg skal leve med én ting fra makeup-pungen ud over mascara, er det denne her lille sag. Den har de smukkeste gyldne, brændte, naturlige farver. Nogle af øjenskyggerne er matte, andre er glimtende. Jeg kan redde alle festlige aftener med denne, og kombinationerne og muligheder er uendelige. Jeg har palette 1, og I kan læse meget mere om dem HER. […]

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *