Jeg har et højt forbrug af læbepomader, og vinteren gør det ikke ligefrem mindre. De ligger i hele huset, og jeg kan gå helt i panik, hvis jeg ikke kan finde min favorit.
Mine gode gamle favoritter som fx. Decubal gælder absolut stadig, men jeg har fået en række nye favoritter denne vinter.
MAC Lip Conditioner
MACs Lip Conditioner har jeg først prøvet med Ricky Martins signatur på i Viva Glam versionen, selvom den er fuldstændig magen til den almindelige i tube. Stor fejl, for det er en af de bedste med den mest imponerende ingredienslister, jeg har prøvet. Hvis man skulle tale om anti-age læbepleje, så er det denne. Her er A-vitamin, C-vitamin, squalane, cholesterol og en række olier, som til sammen både virker som antiodixanter og virker blødgørende på læberne. Den er parfumeret med vanille og har en sød duft og smag, som stadig er mild og behagelig.
MAC Lip Conditioner koster 140 kroner. Hvis du køber den i Viva Glam Ricky variationen, og så går HELE beløbet oven i købet ubeskåret til MACs aids fond. Altså ingen grund til at købe den almindelige – de er helt ens. Og så støtter du et godt formål! Du kan købe den hos MAC i Magasin, på MACs webshop og på Magasins webshop, hvor der af en eller anden grund er prisforskel. På MACs egen danske webshop har sætternissen lavet en prisfejl, så hvis du skynder dig, kan du få den 5 kroner billigere til 135 kroner.
Viva Glam Ricky varianten er limited, og når den er udsolgt kommer der ikke flere.
A-Derma Intense Repair Lip Balm
A-Dermas Intense Repair Lip Balm var lige ved at blive årsag til et fysisk slagsmål mellem Helene og jeg, da vi begge udså os et enkelt eksemplar. Det var kærlighed ved første prøve for os begge til denne tube, der mest af alt består af vaseline og A-Dermas kendte Rhealba havre, der reparerer og beroliger huden og er i alle deres Exomega produkter.
A-Derma Intense Lip Balm koster 80 kroner på apoteket.
Oriflame Tender Care Protecting Balm
Oriflames lille pink dåse med Tender Care Protecting Balm indeholder ingen fancy ingredienser. Den indeholder derimod gode gammeldags fedtstoffer, som vi ved virker på tørre læber: Mineralsk olie, bivoks, parraffin, lanolin og E-vitamin. Ingen parfume og konserveret med en dejlig sikker og allergi-venlig propylparaben (tak Oriflame!). Et produkt lige efter mit hoved, og mine læber elsker det. Det virker bare, når de er tørre for alvor.
Oriflame Tender Care Protecting Balm koster 95 kroner på Oriflames webshop.
Hvilken læbepomade bruger du for tiden?
Jeg har ofte tørre læber – især vinterhalvåret kræver masser af læbepleje.
Jeg sværger (!) til Dr. Hauschka Lip Balm Stick – det er den eneste der holder forkølelsessår væk, og den er fantastisk lækker at bruge.
Et godt alternativ er La Roche-Posay Nutritric Lips.
Om natten bruger jeg Nivea SOS Lip Balm – den er for fedtet til hverdagsbrug, men fantastisk til at undgå tørre morgenlæber.
Mht. afhængighed som Suzy advarer mod: Mit behov for læbepomade kommer i perioder. I tørt, koldt vejr eller på ferier med masser af udendørsaktivitet kan jeg ikke undvære pleje men meget af sommerhalvåret behøver jeg det ikke. Hvis jeg lader mine læber blive tørre får jeg ofte forkølelsessår, så jeg har altid en Dr. Hauschka i tasken.
Jeg er helt enig med dig mht. afhængighed 🙂 Jeg har ikke prøvet dem, du anbefaler, men det vil jeg gøre, jeg er altid på udkig