Auktion: Pudderdåsernes makeupskole til fordel for AIDS-Fondet

22.11.12
Lauritz, AIDS og Pudderdåserne

Lauritz, AIDS og Pudderdåserne

Traditionen tro afholder AIDS-Fondet i samarbejde med Lauritz.com en auktion til fordel for AIDS-Fondets store arbejde. Hele salgsbeløbet inkl. salær går til fondet. Og i år er Pudderdåserne med.

Vi har sat to makeupskoler a fire personer på auktion. Jo højere pris, jo flere penge til AIDS-Fondet. Vi får ikke en krone. Lige nu er prisen på 325 kroner for fire pladser – det er et fund, så kom ind og byd på Lauritz.com her. Den anden finder du her og der er prisen lavere lige nu.

Vi holder skolen, hvor det passer dig og dine tre venner, kolleger eller hvem du nu vil have med – men vi skal altså have flere penge end det der ind til fondet. Og det er på Lauritz.com, I skal byde.

Der er et 20 procent salær, som altid på Lauritz – som i dette tilfælde også går til AIDS-Fondet.

Og jyder? Det her er jeres chance, vi bringer ud. (Vi kommer også gerne til Jamaica – men så skal I også betale billetten).

Giv et bud på Lauritz.com.

Mens I forhåbentlig overbyder hinanden til fordel for Aids-Fondet, vil jeg gå i panik over, hvad jeg skal tage på til en anden tradition, som foregår om en time, nemlig auktionskomsammen på Frederiksberg hjemme hos AIDS-Fondets præsident Susse Wold. Hvad dælen skal jeg tage på?

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
2 kommentarer
Mai

Hold da op hvor fristende!! Hvad ville det kræve, udover at byde, at få jer til Jylland :-)?
Har læst med i smug længe, og må erklære mig dåsefan…

Pudderdåse Katja

Ikke andet end at byde 🙂

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *