Decubal Lips & Dry Spots Balm til vindtørre læber

11.10.12
Decubal Lips & Dry Spot Balm

Decubal Lips & Dry Spot Balm

“Hvad er jeres yndlings-læbepomader/plejemidler egentlig?” spurgte Mette til Helenes indlæg om at huske at eksfoliere læber. Min familie er i hvert fald ikke i tvivl – vores hjem er fyldt med disse små hvide tuber. Der ligger en over det hele – hvis jeg kommer for langt væk fra den, kan jeg gå helt i panik. Og det samme gælder Helene – vi er begge fans af Decubal Lips & Dry Spots Balm.

Jeg er nemlig rigtig plaget af tør hud. Især på læberne og ISÆR når årstiderne skifter. Starten på efteråret og skiftet til koldt vejr får mig til at krakelere helt. Og så er Decubal Lips & Dry Spots Balm uundværlig. Det er den også resten af året, det er den for begge Pudderdåser, og hvis nogen spørger os, hvilken læbepomade vi anbefaler, så svarer vi i kor: Decubal Lips & Dry Spots Balm.

Den er nemlig vanvittigt effektiv. Kombinationen af lanolin, vaseline, E-vitamin og salicylsyre gør underværker. Der er ingen parfume i, og det virker bare. Den ingredienskombination minder i øvrigt utrolig meget om den markant dyrere Eight Hour Creme fra Elizabeth Arden – omend konsistens og farve føles forskellig.

Den virker også fantastisk på tørre neglebånd eller hvor du end er ved at krakelere.

Her kan du købe det
Decubal Lips & Dry Spots Balm koster 60 kroner på apoteket. Se hele ingredienslisten her.

Har du prøvet den? Hvad bruger du på læberne?

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
25 kommentarer
henrik Boysen

Hej elsker også decubal læbe pomade.
Har man tørre hænder så prøv Decubal Intensive cream.
Udover det er en fedt cream med 70 % fedt, indeholder den både Niacinamide (B3 Vitamin) jobobaolie og Ceramide, som alle er gode ingredienser til din Hud.
Selvom den indeholder 70% fedt trænger den alligevel hurtigt ind i huden.
En vinder hver nat hos mig.

Pernille F

Den VAR det vigtigste i mit liv siden sidste vinter, hvor den reddede mig fra de tørreste læber. Aldrig har jeg prøvet noget så effektivt, og jeg var nærmest ekstatisk! 🙂
Lige indtil for få uger siden, da vejret skiftede og virkningen stoppede! Med tørre i øjnene og gråd i stemmen (okay, ikke helt! Men desperat var jeg!) spurgte jeg på apoteket efter en ny følgesvend, og fik anbefalet La Roche-Posay Ceralip. Den har reddet mine læber, og jeg er glad igen! Synes dog ikke den gør det lige så godt, som Decubal gjorde, men i det mindste er mine læber ikke tørre længere. 🙂

Pudderdåse Helene

Hej Pernille F
Den står på min liste over produkter, jeg vil teste… Men nu bliver jeg da i tvivl 🙂
Kh. Helene

Carina

Af en eller anden grund har jeg over den sidste måneds tid fået to tørre pletter i mundvigen (!) Aner ikke hvorfor, og har aldrig oplevet det før. Og da min ellers tidligere tro følgesvend, Mentholatum, ikke hjalp det fjerneste, prøvede jeg Decubal efter at have læst jeres test. Og JA, den virker! Efter en lille uge, og mine tørre pletter er så godt som forduftet. Tusind tak for det fantastiske tip 🙂
(Og nu når jeg er i gang med at rose jer. Vil en smule fedteri så give gode fedtepoint, så jeg har større chance for at vinde IPL Hair Remove’eren? 😀 For jeg vil bare sige, at I er ikke mindre end fantastiske! I den tid jeg har fulgt jeres blog, er jeg lige pludselig blevet god til at lægge makeup. Og tør meget mere end bare mascara – jeg eksperimenterer endda med farver! Jeg kan pludselig forstå, hvorfor det er sjovt at have lidt flere end én makeup pensel. Og jeg har lært at elske, at have én af de stribede fra Matas til at stå ved siden af min seng (hælkuren, selvfølgelig). Så altså: tak, I er simpelthen for gode og dygtige og helt sikkert også meget søde 😀 …og ja okay, jeg mener det faktisk også, selvom jeg ikke vinder IPL’en!)
Tak for en fantastisk blog!

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *