På tværs af sæsonerne

27.09.12

I de to sidste sæsoner har jeg villet lave en guide til mine favoritneglelakker. Lakkerne var valgt fra de lækre kollektioner, jeg havde fået fingrene i fra den pågældende sæson. Begge sæsoner tog jeg billeder, beskar billeder, beskrev og så videre. Desværre skete der begge gange et eller andet, som umuliggjorde min opgave. Det har jeg selvfølgelig været ret træt af, og derfor har det været ekstra vigtigt for mig at få det gjort denne gang.

Kategorier
Det er ikke nemt at begrænse sig og det lykkedes heller ikke ret godt denne gang. Derfor er der femten forskellige kategorier med fire lakker i hver. For at undgå at det ikke bliver alt for kedeligt hverken for dig eller mig, bliver de femten kategorier fordelt på fire dage. Derfor kommer der masser af neglelak på bloggen i de næste dage.

De mere klassiske nuancer
Det var denne kategori, som væltede læsset, det var alt for svært at vælge og derfor er der hele seks forskellige variationer over temaet rød.

Rosa
For at lægge blødt ud vil jeg starte med de rosa nuancer. Det er en af de nuancer, som bør kunne findes i enhver samling. De fleste rosa nuancer er tilpas røde til ikke at være kedelige og tilpas neutrale til ikke at vække alt for meget opsigt og derfor kan disse nuancer oftest bruges både til hverdag og fest.
Photobucket
De fire jeg har udvalgt er fra venstre mod højre: Essie All Tied Up, SpaRitual Bon Appetit, Wet  ’n’ Wild Megalast E2063 Undercover og By K. No. 3 Wreath Of Roses.

Orange
Det var først sidste år, jeg for alvor opdagede orange. Det har ligget dybt i mig, at denne farve skulle undgås for enhver pris, men sidste år indså jeg endelig, hvor meget fejl jeg havde taget. Nu er mine negle ofte orange og det er dejligt at se at mange af de store mærker har valgt at fokusere mere på denne livlige farve.
Photobucket
Fra venstre mod højre er det: Yves Rocher 22 Terre de Feu, SpaRitual Clay, Wet ’n’ Wild Megalast E2112 Club Havana og Essie Fear & Desire.

Koral
Sommerfarven som er umulig at komme udenom. Denne klare røde nuance klæder de fleste hudtoner, og langt de fleste mærker har flere nuancer at vælge mellem, sådan at du også kan finde den bedste nuance til dig. Koral har samme egenskaber som rosa, det er på en gang en blødere orange og en blidere rød og er dermed anvendelig til langt det meste.
Photobucket
Farverne er fra venstre mod højre: Rimmel London 60 Seconds 440 Sun Downer, Sally Hansen Complete Salon Manicure 560 Kook-A-Mango, Nilens Jord 695 og elf Mango Madness.

Rød
Farven som du skal eje mindst én af. En rød lak er så klassisk, som noget kan blive. Det er den farve, som igen og igen pryder kvinders negle på tværs af kulturer, generationer og overbevisning. Røde negle kan både være korte, lange, blanke, matte, med og uden glimmer, ja der findes et hav af variationer. Det gælder blot om at finde sin favorit.
Photobucket
På billedet ser du fra venstre mod højre: L’Oréal Paris Color Riche 810 Mythic Carpet, By K. No. 23 Passion In Red, Wet ’n’ Wild Megalast E2143 I Red a Good Book og La Roche-Posay Silicium 24 Rouge Parfait.

Pink
Så længe jeg kan huske har min mors negle været en nuance af pink. Det gode ved denne farve er, at den klæder langt de fleste. Det gælder selvfølgelig om at finde den rigtige nuance, for det betyder en hel del om den er blåtonet eller gultonet. Denne nuance kan tit få hånden til at se yngre ud og tilmed hente positiv opmærksomhed.
Photobucket
De valgte farver er fra venstre mod højre: Nails Inc. London Notting Hill Gate, elf Gum Pink, Ink by Dennis Knudsen 02 Pink og Rimmel London Lasting Finish 300 Pop Your Pink.

Lyserød
De lyserøde har været bredt repræsenteret både i foråret og her til sommer. Lyserød har aldrig rigtig været en af mine yndlings farver, men de mange forskellige nuancer har åbnet mine øjne og nu kan jeg sagtens se farvens potentiale. Min reservation mod farven lyserød handler selvfølgelig om, at det langt fra er alle nuancer, som ser lige fikse ud til min hudfarve.
Photobucket
De lyserøde nuancer fra venstre mod højre: OPI Pink Friday, By K. No. 19 Honeysuckle, elf Coral og Essie Cascade Cool.

Her kan du finde lakkerne
By K’s forhandles i udvalgte tøjbutikker, parfumerier og i diverse webshops. Nærmeste forhandler oplyses på telefon 28 96 40 02.
Find Elf i elf’s danske webshop her
Essie i Matas, stormagasiner og parfumerier.
INK by Dennis Knudsen kan købes i Magasin og Matas.
La Roche-Posay fås på Apoteket.
L’Oréal Paris finder du i Magasin, Matas, supermarkeder og parfumerier.
Nails Inc. findes i Sephora.
Nilens Jord i Magasin og Matas.
OPI i Matas, Magasin og Sephora.
Rimmel London fås i Matas.
Sally Hansen i Matas.
SpaRitual findes i Helsam, i negleklinikker og i udvalgte parfumerier og tøjbutikker. Nærmeste forhandler oplyses på telefon 39 27 02 02.
Wet ’n’Wild i Føtex og Bilka.
Yves Rocher i den danske webshop her.

Hvilke neglelakker vandt dit hjerte i den foregående sæson?

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
14 kommentarer
Camilla

Ih, hvor er der mange skønne farver! Én af dem jeg var rigtig glad for i sommers var den limegrønne farve fra Essie “Navigate her”. Jeg har bare et eller andet med lime- og mintgrønne neglelakker! 😉

Pudderdåse Helene

Hej Camilla
Så skal du næsten læse “kapitel 2” 🙂
Kh. Helene

Anette

Smukt og flot overblik, Helene!

Pudderdåse Helene

Tusind tak Anette <3

Mette/StyleStories

Sikke en dejlig inspiration med utrolig mange smukke farver! De røde nuancer er og bliver min favorit. Det er bare så pænt og feminint. Min favorit de sidste par år har været koral, og jeg har især været glad for Mango Madness fra ELF og Dating Coral fra Loreal. Jeg kan se du har mange med fra Wet n Wild, dem har jeg aldrig prøvet, så de skal jagtes i weekenden, især den rosa er supersmuk 🙂

Pudderdåse Helene

Hej Mette
Jeg er også svært glad for koral og har været det længe. Jeg vil varmt anbefale Wet ‘n’ Wilds lakker alle dem jeg har prøvet har været rigtig gode og så er der virkelig mange smukke farver!
Kh. Helene

Camilla - Scent of Fashion

Godt indlæg!
Er vild med alle de lyserøde 😀

Pudderdåse Helene

Hej Camilla
De er også super fine og ekstra girly <3
Kh. Helene

Bodil

Har du ikke lak fra Gosh og Maybeline? Mine er ikke fra denne sommer, så dem vil jeg ikke nævne her, men har en del rosa, pink og rød derfra og jo de holder OK med overlank på!

Pudderdåse Helene

Hej Bodil
Næ, det har jeg ikke i denne omgang. Jeg har ellers mange favoritter fra særligt Gosh. Maybelline har jeg kun ganske få af, men de er bestemt meget fine!
Kh. Helene

Camilla Christine

Er viiiild med ELF’s Mango madness!!! <3
har selv en neglelak giveaway denne uge, tjek det ud 🙂

Pudderdåse Helene

Spændende! tak for tip Camilla Christine <3
Kh. Helene

Suzi Kjær

Såååå fint….(-: Watermelon fra essie – superflot varm rød – fuldstændig vandmelon farvet, sjovt nok! Så er der også max factors glossfinity i farven disco pink…virkelig flot farve os så holder den fantastisk. Fik den i en goodie box (som jeg har tilmeldt mig fordi I skrev så pænt om dem) ok tilfreds – nogle kasser bedre en andre.
Tak for jeres gode tips i alle prisklasser.

Pudderdåse Helene

Hej Suzi
Det er nogle rigtig lækre farver begge to!
Og tak for dejlig ros <3
Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *