Billig DIY gelélak hjemme: Depend GelLack kit

19.09.12
Depend GelLack

Depend GelLack“Hvor kan man købe shellac, så man kan gøre det selv?” er nok et af de spørgsmål, vi har fået stillet allermest her på bloggen. Og svaret har været indtil nu, at det kan man ikke – med mindre man vil købe særligt udstyr fra udlandet for mange mange tusind kroner. Langtidsholdbar gelélak med uv-lampe har været forbeholdt salonerne. Indtil nu.

For til oktober lancerer Depend et GelLack kit med UV-lampe og de basis produkter, du har brug for til at kunne lave gelélak hjemme hos dig selv. Og prisen bliver rystende 385 kroner. Jeg skriver rystende, fordi det er stort set, hvad du i dag betaler for en Shellac behandling eller lignende mærke på salonerne. Det her kommer til at sælge som skidt. Især fordi det virker godt og er supernemt.

Det eneste, der ikke er i kittet, er farverne. Dem køber du seperat for 79 kroner pr styk, og der er ca. til 6-7 manicurer i hver flaske ifølge Depend selv.

Depend har regnet på, hvad en DIY GelLack behandling koster med deres produkter alt inklusive, og de er nået frem til ca. 22-25 kroner pr. behandling. Det er immervæk et helt andet beløb end de flere 100 kroner, man i dag betaler på salon. Plus at man sparer køreturen, som er det, der afholder en travl dame som mig.

Den gode nyhed er, at det er supernemt. Hvis du som jeg normalt lægger neglelak med basecoat, to-tre lag lak og en topcoat og derefter sidder og venter på, at den gennemhærder – ja så er det her næsten hurtigere. Samtidig så er UV-lampen med til at “smelte” neglelakken, og den er dermed med til at udjævne de fejl, du måtte lave undervejs. Den har også den fordel, at den ikke lugter af neglelak. UV lak er baseret på nogle helt andre ingredienser og lugter slet ikke af neglelak. Den lugter nærmest bare en smule af almindelig skolelim.

Sådan gør du:
1. Depend har lavet en GelLack som – til forskel fra salonernes – IKKE behøver forbehandling af neglen. Du behøver ikke slibe overfladen af neglen, som du måske har prøvet på salon.
2. Du arbejder først med lillefinger, ringefinger, langefinger og pegefinder på den ene hånd. Når den er helt færdig tager du de to tommelfingre, og til sidst de fire fingre på den sidste hånd. Hvis du vil lave tæerne kan du dreje uv-lampen udaf og lave hele rækken på en gang (der er udførlig manual med).
3. Først renser du neglen med Rengöring (er i kittet)
4. Så lægger du et lag Base (er i kittet)
5. Så lægger du neglen ind i 30 sek. under lampen
6. Læg et lag farvet GelLak
7. 30 sekunder under UV lampen
8. Et lag farvet GelLak mere
9. 30 sekunder under UV lampen
10. Et lag Topp (er i kittet)
11. 30 sekunder til sidst under UV lampen
12. Tør til sidst neglen af med Rengôring produktet

Et voila – når du har lagt på alle neglen, så er der gelélak, som holder til det vokser ud.

Værd at vide:

  • Du behøver ikke stresse – lakken hærder først, når den kommer under lampen. Du har al tid i hele verden til at få den der ind under.
  • Der er to tider på lampen, en til 60 sekunder og en til 30 sekunder. Du skal KUN bruge den til 30 og ALDRIG den til 60.
  • Du kan lægge almindelig ikke-acetoneholdig neglelak ovenpå gelélak og fjerne den igen med ikke-acetonebaseret neglelakfjerner og stadig bevare din gelélak. Det fjerner måske glansen og så giver du den bare et ekstra lag Top og UV lys.
  • Alle GelLack farverne er i helt sorte flasker, så du skal se på neglehjulet ved siden af (etiketterne kan du ikke bruge til meget). Årsagen er at sol (med UV lys selvfølgelig) ellers ville få produktet til at størkne på ingen tid.
  • Når du skal fjerne GelLack igen kan du købe Depends meget fine remover eller du kan gøre som med alle andre gelélak.
  • Alle produkterne fra kittet (undtagen UV-lampen) såsom topcoat, basecoat osv. kan købes seperat, når du løber tør.
  • Farverne i den nye GelLack kollektion er fine, men meget traditionelle. Røde, pink, nude osv. Men mon ikke, der kommer flere med tiden?
  • Hvis du kæmper med negle, der er skrøbelige, så er gelélak rigtig godt til at beskytte dem.
  • Arbejder du i et job (som Helene fx. gør om natten), hvor du ikke må gå med neglelak, så prøv at lægge kun basecoat og topcoat med UV-lys. Så får du en fin lak uden farve, der holder.
  • Miks og match og bland farverne. Se fx. Emilie her.
Depend GelLack produkter

 

Pudderdåserne har kun haft chancen for at lægge en enkelt manicure og har kun prøvet det siden i går, vi skal lige have et par måneder mere for at gå helt i dybden med denne lampe – men det er helt sikkert et hit.

Her kan du købe det
Depends GelLack kit kommer i Matas og Estethique og kommer til at koste 385 kroner for kittet med UV-lampe og 79 kroner pr. farve. Produktet lanceres til oktober.

Skal I prøve den?

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
139 kommentarer
Charlotte

Først vil jeg sige at det er vigtigt at understrege at denne gel polish IKKE er Shellac og IKKE kan sammelignes med Shellac, så det er ikke korrekt at bruge navnet Shellac. Selve ingrediens sammesætningen og formlen på Shellac er patenteret og den hyperallegene struktur er unik for CND´s Shellac og findes ikke i andre produkter på markedet, heller ikke andre mærkers gele polish.
For at korrekt at forstå hvad en UV lampe er, er det vigtigt at understrege at man skal bruge den UV lampe der er designet til det system man bruger, Watt på en UV lampe siger intet om output af UVA lys i lampen, blot om forbruget på lampen. Alle UV hærdenede produkter indeholder Photoinitaiters, denne ingrediens er det der gør, at et UVA baseret produkt kan hærde, det varierer i alle UVA produkter hvor mange Photoinitaiters der er i de enkle produkter og de skal stemme overens med det UVA output der er i den tilhørende lampe, ellers vil du ikke opnå en korrekt gennemhærdning af dit produkt og du vil udsætte dig selv for enten en over eller underhærdning. Dette kan føre til over eksponering som giver sig udslag i en allergisk reaktion eller neglepladløft, husk dette er ikke noget du kan se, men det er rent faktisk det der kemisk sker. Husk en bil er jo heller ikke en bil, bare fordi de bære samme betegnelse, der er forskel på hvad der ligger under motorhjelmen 🙂
Når en professionel laver en Gel polish eller Shellac behandling forbereder vi også neglene, fjerner det døde væv på neglene samt dehydrer og fjerner bakterier og vira fra neglens overflade, er dette ikke gjort korrekt vil der være basis for en god gro vækst for bakterier og du kan ende ud med en grøn negl (infektion i neglen) og at produktet nemt lifter, altså slipper i siderne på neglen.
Man kan IKKE hærde en almindelig neglelak i en UV lampe det ville ingen virkning have, da almindelig neglelak ikke indeholder Photoinitaiters, derved kan der ikke opnås en effekt, det vil svare til at stikke hånden under en almindelig bordlampe resultatet vil være det samme. Brug istedet en lak hærder, der er designet til at gå ind kemisk og speed hærdnings processen op, gerne en der også indeholder olie, denne stopper for iltning på overfladen og dermed speede hærdnings processen yderligere op. Husk også at der er stor forskel på neglelakke og deres ingredienser, og i sær på kvaliteten af de solventer og pigmenteringer der er brugt i de enkelte produkter.
Til dig der har en stærkt beskadigt negl, hvis der er hul ned til eperdermis, så skal du afholde dig fra at overlægge med både Shellac, gel polish eller almindelig neglelak, da det vil gå ned og få direkte hudkontakt, det er vigtigt at huske at disse produkter ikke er lavet til at skulle have hudkontakt, det er de ikke designet til og du vil lave en over eksponering på dig selv, så vent til neglen er intakt igen 🙂

Pudderdåse Helene

Hej Charlotte
Wauw en lang og grundig kommentar!
Desværre har jeg ikke mulighed for at være ligeså grundig ligenu, da jeg skriver fra telefonen og detkræver en del loggen ind og ud…
Jeg vender lige tilbage senere 🙂
Kh. Helene

Sofie Rasmussen

Vil erklære mig meget enig her… Synes det er skræmmende hvordan man til hjemmebrug blander produkter og lamper som budgettet tillader og desuden ikke tager højde for bakterier og mulige skader i naturneglen…
Vil anbefale alle at benytte alm. lak eller få en prof til at ordne det for jer… Og jeg ved godt at mange bruger de her produkter hjemme og finder dem udemærkede til jeres brug, men tænk lige over om produkterne på længere sigt kan skade den naturlige negl?
Som jeg forstår det er CND de førende på markedet, de kommer med et gennemtestet produkt som de har patent på – hurtigt herefter kommer mange andre på banen med lignende produkter, men er de gennemtestede? Og i så fald hvordan? og på hvem/hvad? og testet for hvad? Ved man hvorvidt produkterne er allergivenlige? Ved man om de udsender nogle dampe der er farlige?
Mange af de her ting er selvfølgelig testet generelt set, men man hører også ind i mellem i nyhederne at et eller andet stof vi har brugt læææænge er sundhedsskadeligt, og tvivler på miljøstyrelsen har stort fokus på at teste alle former for gel? Så personligt vil jeg råde alle til at holde sig fra hjemmeprodukterne… Tænk over hvor mange steder jeres negle komme – og ikke mindst vil de komme i kontakt med jeres mund og i kan risikere at indtage disse produkter eller dele af dem…
Jeg virker sikkert hysterisk med denne kommentar, men synes det er et vigtigt fokus at bevare…

Helene

Er det kommet i butikkerne? Synes ikke jeg kan finde det..

Pudderdåse Helene

Hej Helene
Som skrevet ovenfor, kommer Depend GelLack i butikkerne i uge 45.
Kh. Helene

Anja

Hvorfor kan jeg ikke finde en Matas, der har så meget som HØRT om dette her???

Pudderdåse Helene

Hej Anja
Det kan være, fordi de butikker i nærheden af dig er del af en kæde? De har valgt ikke at tage produktet ind og derfor ikke rigtig koncentreret sig om det efterfølgende. Og måske fordi vi endnu ikke er i uge 45?
Kh. Helene

Annie

Hej
Vil det så sige, at de Matas butikker der forhandler dette kit, vil være de samme som fx forhandler Herome?. Dette mærke bliver jo heller ikke solgt ved kæden, kun ved selvstædige Matas butikker.

Pudderdåse Helene

Hej Annie
Det kan jeg ikke svare dig på, jeg troede nemlig slet ikke, at man kunne få Herome i Matas mere. Der er ikke andet for end at spørge, i de pågældende Matas butikker.
Kh. Helene

Louise

Hvordan går det med testning af denne? 🙂 tænker på holdbarhed, er det nemt at fjerne m.m. Så kittet i sidste uge, men vil ikke investere hvis det ikke er godt nok 😉

Pudderdåse Katja

Holdbarheden er ikke helt lige så høj som salonlakkerne synes jeg. Forstået som måske halvanden-2 uger mod salonlakkerne, som måske holder 3 uger.
MEN for mit vedkommende betyder det ikke noget – efter halvanden-to uger er udvoksningen alligevel så stor, at jeg skal fjerne det. Så det betyder ingen praktisk forskel for mig eller de fleste andre pga. den udvoksning der kommer.
Det jeg er i tvivl om, er om det reelt har noget med produktet at gøre, eller om det handler om teknikken. På salon er der en negleteknikker der filer og forbereder neglen meget grundigt. Hvis man gjorde det samme, før man bruger disse, ville de så holde lige så længe? Det har jeg ikke testet endnu.
Ifht. at fjerne så er det cirka det samme som almindelig uv lak på salon. Der er ingen forskel. Det skal du gøre på denne måde: https://pudderdaaserne.dk/2012/05/06/sadan-fjerner-du-shellac-selv/
Den remover Depend har lavet er rigtig god. Den fjerner det ikke hurtigere (det er bare acetone i en gele-form), men den er nemmere at sidde med end vatrondeller med acetone på. Fremgangsmåden er den samme ellers.

Louise

Ok tak for svar. Jeg overvejer stadig 😉

Julie Rasmine

Hej. Hvilket nr. har den lak som er nude? Det er lidt svært at se kun på emballagen. Og det bliver jo kun solgt på nettet. På forhånd tak. Mvh. Julie

Pudderdåse Katja

Hvilken snakker du om? Jeg kender desværre ikke farvekoderne nærmere, men de kan hjælpe dig i Matas.

jytte

Jeg har nu et par gange brugt depend gellack, er rigtig godt tilfreds med arbejdsgangen, det færdige resultat og holdbarheden. Men fjernelsen af lakken med den tilhørende remover, syntes jeg er mere end besværlig. Jeg følger vejledningen trin for trin, men når den så skal af, ja så sker der bare ikke noget, er der nogle fif til en lettere måde at gøre det? med venlig hilsen og et ønske om et godt nytår

Pudderdåse Katja

Nej desværre – Jeg har skrevet om hvordan man gør her. Det er samme fremgangsmåde med GelLack removeren, den putter du bare direkte på neglen.
https://pudderdaaserne.dk/2012/05/06/sadan-fjerner-du-shellac-selv/

E.D

Da jeg købte kittet havde jeg den originale Shellac på 9 af fingrene, og Depends på den sidste, da Shellacen var røget af her.
Forskellen var dog meget tydelig, da det skulle fjernes, for Shellac røg nemt af med fingrene i acetone i 10 minutter, men den, hvor Depends sad på skete der ikke rigtig noget med.
Derefter lagde jeg Depends på, i håb om, at hvis jeg invisterede i deres egen remover, ville den gå nemt af næste gang.
Men nu har jeg prøvet det af flere omgange, og det forbliver nærmest umuligt.
Jeg pakker fingrene ind i alufolie efter at jeg har sat deres remover på, venter i 10 minutter, og stort set intet(!) sker.
Jeg har endda prøvet med at slibe toplakken af først, men resultatet er det samme.
Efter 2 gange nu med depends er mine negle fuldstændigt flossede og ødelagte, og har været nødsaget til at blive klippet helt ned.
Jeg er ellers meget ked af ikke at kunne bruge produktet, da shellac har været den eneste måde, jeg nogensinde har kunnet gro mine papirtynde negle lange.
Er meget interesseret i at høre, om jeg er den eneste, dette sker for, eller hvordan man ellers får det af – jeg har læst rådene i linket.

Pudderdåse Katja

Kære E.D
Hvor er det ærgerligt! Jeg har ikke hverken sværere eller nemmere ved det ene eller andet. Jeg synes begge dele er p… irriterende at fjerne, men det der er bestemt ikke meningen.
Har du prøvet med kun en Depend lak eller flere? Det eneste jeg har prøvet lignende var med et helt andet salonmærke med rigtig meget glitter i – glitter-UVlak er en BITCH at fjerne. Det kunne være den ene GelLack? Prøv evt en variant helt uden glitter. Hvis du har brugt en Depend GelLack med glitter i, så kan det være meget meget sværere end en uden.
Derudover har jeg desværre ikke andre forslag end at kontakte Depend selv for gode råd: http://www.dependcosmetic.dk/dk/Page.asp?PageNumber=167
Kh. Katja

PR ansvarlig Depend

Kære ED.
Jeg skriver til dig på vegne af Depend, som er meget interesseret i at hjælpe dig!
Der er flere ting, der gør sig gældende for hvor nemt GelLack er at fjerne igen, da det kan variere fra person til person. Én af de vigtigste faktorer, der kan influere på fjernelse af GelLack er hvor tøre dine negle er. Har man i forvejen en tør negl er det svære at få GelLack af, end hos de der naturligt har meget olie i deres negle.
Rådet fra Depends negleteknikere er derfor at bruge negleolie hver eller hver anden dag, imens man har GelLack på.
1) Appliker olie bag om neglen nede ved negleroden. Depend anbefaler alle at bruge negleolie før, efter og under brug af GelLack, hvis man har tendens til at få tørre negle!
2) Et godt tip til fjernelse af GelLack er at benytte GelLack remover på neglen i rigelige mængder og pak den ind i stanniol. Luk godt til om fingeren. Efter 10 minutter åbnes forsigtigt op for staniolen og hvis lakken ikke er krakkeleret applikeres ekstra Remover på neglen. Lad den ekstra Remover virke i yderligere 3-5 min. Herefter kan man smuldre lakken af uden at ødelægge neglen.
3)Vent minimum 1 dag, hvor du plejer din negl grundigt med negleolie og får skubbet neglebåndene tilbage inden påførrelse af GelLack igen.
Håber dette vil hjælpe dig.
De bedste hilsener
Depend teamet

ED

Tusind tak for svaret, både til Katja og til Depends team.
Jeg vil prøve mig frem med tippet med olie (da jeg også fjernede lakken på samme måde som beskrevet, så det kunne næsten ikke være det)
Blot til info har jeg brugt fransk manicure lak, og det er den eneste jeg har prøvet.
Jeg vil forsøge mig med olie nu, og når mine negle ikke længere er flossede vil jeg prøve, om olien har haft en virkning.
Mange tak for hjælpen

Nanna Rugholm

Ved i om man kan bruge andre gellack end depends?? fx en man køber på ebay, for som sagt er der ikke så mange farver endnu…

Pudderdåse Helene

Hej Nanna
Det har jeg ikke selv prøvet og jeg er ikke godt nok inde i de forskellige mærker til at kunne give et bud på nogle. Det, du skal undersøge, er, hvordan lakkerne hærder. Oftest tillægger de forskellige firmaer lampens watt en hel del betydning, men jeg ved, at det kan lade sig gøre at bruge andre lamper til nogle lakker i hvert fald. Om det gælder alle, ved jeg ikke. Der er ikke andet for end at dykke ned i søgning på google, jeg er helt sikker på, at det er muligt at blive meget klogere på emnet på google 🙂
Kh. Helene

Susanne

Depend Gel Lack den holder bare, jeg har lagt pink nr 122 på sammen med sølvglitter 047. På søndag er det 2 uger siden og der ikke et hak eller afskalling, til trods for at jeg har været på arbejde og har gjort rent ( godt nok med handsker). Jeg kan kun anbefale denne form for lak. Den er bestemt bare super. 😉

Pudderdåse Katja

Det er dejligt 🙂

mette

kan man bruge alle mærker .Har feks en flot farve fra Chanel – kan jeg bruge den

Pudderdåse Helene

Yep…men det holder lidt kortere end med de originale lakker 🙂
Kh. Helene

sofia

Man kan købe gellak på ebay til ca. 20-30 kr. pr. stk. ligesom man her også kan købe både over og under lak, men har endnu ikke prøvet det, nogle der har erfaring med hvorvidt sådanne virker sammen med?

Pudderdåse Helene

Hej Sofia
Det kan godt være at nogle af de andre gelelakker virker sammen med Depends lampe, men jeg ved det ikke. Find eventuelt ud af, hvilken lampe der skal bruges og sammenlign de to.
Mvh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *