Læbestift til en 50’er: Wet ‘n Wild Megashield Lip Color SPF 15

20.07.12
Wet n Wild Megashield SPF 15

Wet ‘n Wild laver generelt nogle virkelig gode produkter, hvor der er sparet på indpakningen og markedsføringen, men hvor indholdet fuldt ud lever op til de dyre produkter. Deres øjenskygger og blush er vi allerede fan af. Og nu også læbestifterne.

Wet n Wild Megashield SPF 15

Utilstrækkelig UVA – som alle de andre
Wet ‘n Wild har lanceret en ny serie læbestift med SPF 15. Som sædvanlig håber jeg hver gang på at DETTE er den læbestift med solfaktor, der indeholder bredspektret UVA beskyttelse. Jeg har endnu ikke set nogen i Danmark, og dette er desværre ingen undtagelse. Den indeholder kun ingredienser til at beskytte mod den lave ende af UVA strålerne, så hvis du vil have bredsprektret solbeskyttelse, skal du stadig bruge en solstift. Det er heldigvis også en rigtig god læbeprimer.

Uden noget skidt i 
Men når nu jeg ikke kender noget bedre solbeskyttelses-alternativ, så vil jeg stadig varmt anbefale denne men med det forbehold. For den har så mange gode ting. For det første prisen. 49,95 – det er svært at slå. Dernæst er den uden parfume eller nogen andre potentielt problematiske ingredienser. Overhovedet! Der er selvfølgelig farvestoffer i.

Der er ikke engang nogen nøddeolie i – undtaget avocado olie, hvilket MANGE hyperallergikere vil være glade for. Liselotte – hører du efter? (Kan du tåle avocado?)

Cremede, pigmenterede og lugtfri
Konsistensen er behagelig og meget cremet. Pigmenteringen er god, det er en cremet læbestift med forskellig dækkeevne afhængig af farve, men de er i gennemsnit semi-dækkende.

Fra venstre mod højre er det: It’s a Girl, Birthday Suit, Salsa Lessons og That’s Berry Beautiful. 

Wet n Wild Megashield SPF 15

Det absolut bedste ved denne for mig er, at den ikke lugter eller smager af noget. Overhovedet! I modsætning til de andre billige mærker, der enten lugter af roser (L’Oreal), modellérvoks (Maybelline) eller bare stinker (Rimmel). Bvadr! Jeg kan desværre ikke holde ud at gå med især Rimmel og Maybelline af samme årsag – denne kan jeg hverken smage eller lugte, og sådan skal det være i min verden.

Her kan du købe det
Wet ‘n Wild Megashield Lip Color SPF 15 koster 49,95 og kan købes i Føtex og Bilka. Du kan også købe enkelte farver online på Nelly.com. De findes i 12 farver.

Hvilke læbestifter bruger I?

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
19 kommentarer
Liselotte

Jeg hører efter:-) Må afprøves!

Pudderdåse Katja

Det var godt 😀 Kan du tåle Avocado? Det er jo teknisk set en nød.

Liselotte

Nej, det kan jeg teknisk set ikke. Men symptomerne er i den meget milde ende. Det er jo ikke en herregård at prøve en af dem og en god test af, om det er farvestofferne, der er det egentlige problem.
Tak fordi du tænker på mig:-)

Pudderdåse Katja

Den står næstnederst på ingredienslisten. Så måske.. 🙂 Og selvtak da 🙂

Bodil

Er allerede blevet afhængig af Pink Champagne (meget lyserød med glimmer og superflot) og Birthday Suit (nude) som jeg købte sammen med blushen Pearlscent Pink i sidste uge. Blev overrasket over hvor gode de er og så til den pris. Øjenskyggerne kan også anbefales, de holder supergodt og er gode at arbejde med a lá MAC.

Pudderdåse Katja

Jeg er helt enig – kæmpe fan af øjenskyggerne!

Miss Jeanett

Jeg er også fan af dem! Har brugt Salsa Lessons flittigt!

Pudderdåse Katja

Billede? 😀 (Også min fave)

Karin V. Sørensen

Hvor er jeg bare glad for at I undersøger og tester alt det her!
Jeg ville normalt ikke have værdiget en læbestift i Føtex et blik! Men nu skal de da godt nok undersøges!
Kh Karin
ps. kan man få jeres side som startside 😀

Pudderdåse Helene

Hej Karin
Man kan helt selv vælge sin startside, det gør du i indstillinger i browseren 🙂
Der er skam mange billige mærker, som er rigtig gode og heldigvis for det.
Tak for rosen, det betyder mere end du aner.
Kh. Helene

Janet

Thanks, great tip! I didn’t knew they sold wet n wild here in DK!!

Pudderdåse Katja

Yeeees they do. You just have to hit the supermarket 🙂

coco

har i lavet en anmeldelse af wet n wild’s concealer stick?
har lige købt den lyseste. den er cremet og dækker godt. kan klart anbefale den:)
synes det er problematisk med mac’s studio finish concealer som er en pot dvs fingrene kommer lige i den fulde af bakterier.
kan heller ikke forstå alle disse concealere med en slags børste nede i den som man tager op. langt de fleste mærker har denne form for ret bakteriefyldte concealere. det er så klamt at tænke på hvor mange bakterier der samlet hver dag. hello akne hud.
tak for en fremragende blog:)
MVH
Coco

Pudderdåse Helene

Hej Coco
Langt hen af vejen er jeg rørende enig! Det, jeg selv gør, er at bruge en spatel, sådan at mine fingre ikke kommer i kontakt med produktet. Egentlig er problematikken fuldstændig den samme, hvad enten vi taler stick, applikator eller dåse 😉
Det gælder om at minimere bakterieeksponeringen, uanset hvilket produkt vi taler om 🙂
Vi har ikke testet W’n W concealeren, så vi takker for din anbefaling!
Kh. Helene

Sacha

Uh… En billig læbestift uden grim smag, og jo jeg har flere af de billige hjemme på hylden og det er ikke pga. smagen jeg bruger dem – bvard.
Så jeg er fristet nu til at prøve dette mærke.

Pudderdåse Katja

Det kan jeg godt forstå. Rimmel, Maybelline og L’Oreal laver VIRKELIG gode læbestifter. Men den lugt der… pehewwww

coco

det var så lidt:) bruger nogle gange vat pind til macs studio finish så der ikke kommer bakterier i den.
må prøve de læbestifter.
har brug for en meget langtidsholdbar læbestift, som ikke udtørrer mine læber. den skal helst være cremet i konsistensen, en rød (a bright red) som har blå undertone. gerne drugstore.
gode råd tages med kyshånd:)
tak for en fantastisk blog.jeres blog er virkelig lærerig.

Pudderdåse Helene

Hej Coco
L’Oreals læbestifter, synes jeg, er ret holdbare og de udtørrer ikke læberne. Der kan du også finde en flot rød (men lige nu kan jeg simpelhen ikke huske, hvad den hedder).
Og MANGE tak for ros :-*
Kh. Helene

Tine

Hejsa
Har været inde og kigge på jeres blog en del gange,må sige den er meget inspirende

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *