Hvilken solcreme du bruger betyder mindre, end hvordan du bruger den. Kan I se hende her? Hun er pudderdåse. Hun har alle de bedste solcremer til sin rådighed. Men når hun er omhyggelig med hals og ansigt men lemfældig med at smøre sine arme ind, så er resultatet sådan her. Dette er efter en tur på stranden med Vichy i faktor 30 – som jeg bare havde dasket en lillebitte smule af hjemmefra og tænkt “jeg smører ordentligt på, når vi kommer til stranden”. Det glemte jeg så alt om, og dette er straffen. Se forskellen på min hals/bryst og på mine arme. Det er forskellen på, om man har brugt nok solcreme og har fordelt den ordentligt.
1. Brug hvad der svarer til en stor håndfuld
Når du skal smøre både krop og ansigt ind, så skal du bruge, hvad der svarer til en stor håndfuld. Det er langt, langt de færreste, der bruger solcreme nok. Og man KAN ikke bruge for meget.
2. Husk de steder, vi altid glemmer
Jeg glemmer altid nakken (av!), min mand glemmer altid ørerne (klassiker). Fødder og hænder er også almindeligt at glemme. Midterskilningen kan også være en smertefuld solskoldning. Se et lille tip til den her.
3. Smør dig ind igen
Hvis du har været i vandet eller svedt meget, så SKAL du smøre dig ind igen. Lige gyldig hvor vandfast din solcreme påstår, at den er. Man bør smøre sig ind hver 3. time cirka, især hvis du er på stranden eller lignende udsatte steder. Det gør man selvfølgelig ikke på en dag i byen, hvor man har makeup på – og det er ok!
Læs mere:
Kræftens Bekæmpelses faktaark om solcreme (PDF)
Gode solråd og info om hudkræft på Myskincheck.dk
Dalmatinermetoden
Vichy har lavet en sjov måde at bruge solcreme for børn, de kalder damatinermetoden. Formålet med den er blandt andet at sikre, at man bruger solcreme nok. Vichy Solcreme Dalmatiner metoden.
Bruger du solcreme nok? Jeg gør tydeligvis ikke…
Jeg bruger nok omkring 9 ud af 10 gange, tror jeg. Det smutter ind i mellem, men som udgangspunkt vil jeg hellere have solcreme på, på en dag, hvor jeg slet ikke kommer ud end at glemme den en hel dag i solen. Jeg har relativt lys hud og specielt bryst og ansigt er rimelig sart over for for meget sol, så der har jeg altid faktor 50 på. Resten af kroppen får en 30’er. Jeg plejer at blive brun alligevel og på den her måde springer jeg krebse-fasen over 😀
Det er også det eneste rigtige Nanna. Det her er dumt, dumt, dumt!
Av! Mon ikke du vil være velegnet til at teste aftersun-produkter nu? Tsk – tsk – hvad du dog ikke gør for dine besøgende på bloggen 😀 ( Min datter så næsten ligesådan ud efter “Middelalderdage” i Nyborg sidste weekend i juni. Hun havde husket solcreme – for vi var af sted i middagsstunden, men glemte: midterskilningen, nakken og skuldrene (hun havde jo skjorte på, men den blev for varm). Godt vi havde Aloe Vera gel og Oriflames aftersun. Hun kom kun til at skalle en lille smule 🙂
Hvad tror du jeg har lavet? :-p Er på vej!
Hej Pudderdåse ;-);-)
Jeg lavede selv den største bommert i år. Fem timer i solen UDEN solcreme, og sågar også i det ikke anbefalede 12-15 tidspunkt. Resulterede i at jeg ikke kunne gå og måtte kvitte mine sædvanlige løbeture i to uger. Øv. Jeg blogger selv om træning og sundhed 🙂
Knus, og god aften!
http://smilanne.blogspot.com
Av for… Håber du er ok. Tak for link 🙂
Ved ikke hvad der er med min hud, men jeg kan simpelthen ikke blive solskoldet! Jeg er rigtig dårlig til at huske solcreme, jeg prøver dog, for jeg ved godt selvom jeg ikke bliver solskoldet, så skal man alligevel passe på sin hud – men det er sådan set ligegyldigt om jeg bruger solcreme eller ej, bliver aldrig solskoldet, selvom jeg er lyshåret (med rødlig tendens) og fregner.
Det skal du da bare være glad for 🙂 men pas på din hud alligevel. UV strålerne skader også på lang sigt, selvom vi ikke kan se det nu og her.