Chanel Peridot dupe fra Sephora (og OPI)

18.06.12

Chanel Peridot har længe været en af mine yndlingsfarver neglelak, men hvis 185 kroner for en neglelak får det til at gippe i dit dankort, så er der efterhånden kommet flere alternativer, som du skal mere end en almindelig god lup frem for at kunne se forskel på. Som Helene skrev for nylig, så har OPI netop lanceret en tro kopi, som led i deres Spider-Man kollektion.

Men hvis du vil have det endnu billigere, så kan Sephora hjælpe. For i deres rigtig fine faste kollektion af neglelakker, finder du også en tro kopi af Chanel Peridot, som jeg hapsede, da jeg var i Sephora for nylig. Den er noget anderledes at lægge på, men det endelige resultat er stort set det samme. Det enkelte lag er meget mere transparent end Chanels (hvilket er sært – Sephoras neglelakker er normalt virkelig gode!). Men i tre lag, så er det stort set ikke til at se forskel. Chanel kan nøjes med to, det er en vigtig forskel på de to. Hvilket overrasker mig som sagt, de andre fra Sephora, jeg har prøvet, var rigtig gode.

Til gengæld kostede den mig kun 35 kroner for 5 ml. Du kan finde den i Sephora i Illum. Jeg er i det hele taget ret begejstret for mange af Sephoras små lakker. Jeg synes kvaliteten er god, farverne er fine og prisen – well!

Hvilken en vil I helst have?

Indlægget indholder et eller flere produkter, der er givet til os gratis som presseeksemplar.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
26 kommentarer
Simone

Hvis man ikke har mulighed for at komme i Sephora, så kan jeg anbefale China Glaze “Peace On Earth”.
Den kan købes for ca 45 kr på Ebay.

Pudderdåse Katja

Ja, den er også god. Men ikke at finde i Danmark desværre :/ Godt vi har Ebay!

helleI

Tak for info, det er nemlig også en af mine absolutte yndlings 🙂

Pudderdåse Katja

Den er nemlig super fin

Tania

En anden dupe er en neglelak fra Ciate – Oil Slick,
som kan købes hos beautybay.org for omkring 70 kr for 13,5 ml.

Pudderdåse Katja

Tak for den Tania

Elsa

Chanels neglelakker hat et ufortjent godt ry. De er ikke pengene værd, for
De holder ikke længe og dækker dårligt men farverne oh la la! Tak kære Pudderdåser for reel og god brugerinformation.

Pudderdåse Katja

Selvtak Elsa

Sacha

Jeg ville uden tvivl hoppe på den billige variant, er simpelthen for nærig til at give så mange penge for en farvet lak.
Så tak for tippet.

Pudderdåse Katja

Godt du kunne bruge det 🙂

Bente

Hej pudderdåserne.
Jeg har svært ved at dække mine alderspletter med Foundation og vil høre hvad I kan anbefale.
Venlig hilsen
Bente

Pudderdåse Katja

Hej Bente
Med alderspletter, mener du så mørke pigmentpletter?
Kh. Katja

Lena :-)

Klart Sephoras! Jeg syntes ikke rigtig at Chanels neglelakker lever op til prisen. Og jeg syntes at Sephoras neglelakker har en rigtig god kvalitet, og er også dejligt billige! Mine lommepenge giver mig simpelthen ikke lov til at smide flere hundrede kroner, efter en neglelak 🙂

Pudderdåse Katja

Jeg er enig Lena 🙂 Neglelak kan man kun lave på en måde – lige gyldigt om den koster meget eller lidt

Bente

Ja kedelige mørke pletter. Selv om jeg smører min concealer både over og under Foundation kan jeg ikke skjule dem helt.
Jeg bruger medium dækkende Foundation og en concealer i tube fra dior.
Vh. Bente

Pudderdåse Katja

Nej, det er også svært. Har du gjort noget for at behandle dem i stedet?

Mette

Jeg var forbi Sephora i dag for at score den anbefalede – men blev i tvivl om, hvilken nr. den har? Synes pludselig, at der var tre nuancer som faldt tæt på – vil du ikke skrive farvekoden her?
1000 tak for en god blog!

Mette

TAK for en god blog :o)
Jeg har netop været i Sephora og kunne pludselig ikke identificere lakken iblandt et par andre, som lignede til forveksling. Smider du ikke lige det nummer, som står i bunden, her på bloggen?
Mette :o)

Pudderdåse Katja

JO DA! Min fejl. Der står 100GB

Mette

1000 tak 🙂

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *