Repost: Undgå hård hud og få bløde fødder

04.06.12

Så er det snart sommer, og det er tid til at vise fødderne frem i sandaler. Derfor vil jeg gerne benytte mig af lejligheden til at slå et slag for dette gamle indlæg, som stadig er topaktuelt.

Når den hårde hud og de grimme fødder rammer os, går vi til angreb med fodfil og pimpsten, men det bliver aldrig rigtigt andet end midlertidigt bedre.

Og det er der en forklaring på, for god pleje af fødderne handler mere om, hvad du IKKE gør, end hvad du gør. Jeg har disse råd fra den bedste, nemlig en meget dygtig statsautoriseret fodterapeut, og jeg har selv efterprøvet dem med stor succes. Der er to regler:

1. IKKE file fødderne med fodfil eller pimpstene
2. IKKE opløse fødderne i fodbad

At file hud af fødderne fjerner måske huden til at starte med, men det gør kun ondt værre på sigt og stimulerer huden til at danne mere hård hud. Og huden har ikke godt af at blive opløst i for meget vand.

Brug en fed creme med masser af carbamid/urea
Du skal have blødgjort og opløst den hårde hud på anden vis, og det er ved at bruge en god creme, der indeholder en meget højt andel carbamid eller urea, som det hedder på indholdsfortegnelsen. Smør dine fødder ind mindst en, men gerne to gange om dagen og gerne efter du har været i bad. Jeg kan anbefale Matas Fod- og Hælkur, som er den mest effektive, men også meget fedtet, eller Allpressan Fodskumcreme 15% som er en let og lækker skum som trænger lynhurtigt ind i huden. Allpresan kan du købe hos fodterapeuter.

Denne her proces tager lang tid, og det vil tage adskillige uger, før du for alvor vil se resultater.

En køkkensvamp er din bedste ven
Dernæst når du lige har været i bad kan du forsigtigt med den grove side af en køkkensvamp skrubbe døde hudceller af. Det er denne metode, fodterapeuter ofte anbefaler. Du kan ofte også senere endda nøjes med bare at skrubbe med dit håndklæde.

Jeg har selv siden jeg var relativ ung været hårdt plaget af hård hud på fødderne, men ikke efter jeg er begyndt at gøre, som der står her. Efter at have filet hud i et par årtier og fået mere og mere hård hud, har jeg de sidste 3-4 år gjort, som jeg har skrevet her. Og nu er mine hæle bløde og pæne igen.

Hvis du er meget hårdt plaget, kan det være en god idé at få en tid hos en fodterapeut og få hjælp til at starte med.

Så slut med fodfil, pimpsten og fodbade.

Hvordan holder I jeres fødder pæne?

 

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
38 kommentarer
Onkel Anne

Cosborg hælcreme, synes jeg, viser mirakler

Pudderdåse Katja

Den er også god, den indeholder også Carbamid ligesom dem, jeg omtaler. Jeg synes dog, at indholdet er lidt lavere. Men den er god!

Onkel Anne

Cosborg hælcreme

Pauline

Selvom at alle siger at en fodfil er det værste, har jeg lige erhvervet mig en Microplane fodfil (kan købes i Matas). Den fungerer lidt alle et rivejern, og er simpelthen så effektiv. Den tager kun det værste og filer slet ikke på den, i forvejen, bløde hud. Min fødder har aldrig set pænere ud 🙂 Det skal dog siges at jeg også er blevet afhængig af Matas’ fod og hælkur. Den er fantastisk

Pudderdåse Katja

Prøv helt uden fil et stykke tid – I dare you 😀

Lise

Som Pauline har jeg også en Microplane, men er det også no-go?

Pudderdåse Katja

Ja, det er det. Du vil efter noget tid uden fodfil med denne metode opleve at det er MEGET bedre. Promise!

En anden anne

Øv med fodbaddet – men hvad siger du og fodterapeuten til en fodhøvl med barberblad? Giver det også mere hård hud?

Pudderdåse Katja

Ja. Også forbudt. Gør kun de to ting jeg skriver her – så lover jeg en markant forbedring!

Kong+Mor

.. Jeg vil slet ikke sige hvordan jeg får den hårde hud af.. men det vil jeg nok holde op med herefterdags!
Ellers gør jeg som Onkel Anne – cosborg hælcreme – det er supergodt!

Pudderdåse Katja

Aaaav….. Er heller ikke sikker på, at jeg tør høre det….

Signe

Jeg benytter mig af en fodterapeut ca. 2 gange om året og følger endvidere deres og pudderdåsernes råd med at benytte en køkkensvamp efter endt bad og derefter en god fodcreme. Køkkensvamp bliver højst benyttet 1 gang om ugen i ca. 5 sekunder på hver fod. På denne måde har jeg “sommerfødder” året rundt.

Pudderdåse Katja

Dejligt 😀

L

hmmm der noget jeg ikke forstår??
fysiologisk er grunden til at at det hårde hud bliver værre ved at file på den vel at det dannes varme, hvilket fremprovokerer huddannelsen (så huden bliver beskyttet). dette sker jo ved al slags friktion og tryk. så hvis man man skal file kan det vel ske under kold vand for at køle huden? eller må årsagen da være det der skal gøres noget ved?
hvordan kan det være at der åbenbart ikke kommer samme friktion/varme fra en opvaskesvamp?
og hvis man har rigtig dårlige sko, fx åbne sandaler hvor foden glider frem og tilbage (friktion) eller går lidt skævt (som skaber tryk bestemte steder), kan den ‘rette filning’ så virkelig gøre noget vildt?
håber I vil svare 🙂

Pudderdåse Katja

Hej L
Jeg er ikke sikker på, at jeg kan sige så meget mere klogt. Jeg tror det handler om, at en fil eller en høvl er meget mere voldsom end en svamp, som er meget blødere og blidere.
Under alle omstændigheder har jeg selv efterlevet det de sidste 3-4 år efter i flere årtier at have filet mine hæle. Og ja, det passer!
Kh. Katja

Trine

Jeg er også blevet ret glad for jeres løsning efter denne post sidste år. Dog har jeg stadig hård hud omkring neglene (jeg træner ret meget, og det gør det markant værre). Mon I har nogle gode råd til det?

Pudderdåse Katja

Hvilken creme bruger du?

Trine

Matas’ fod og hælkur:-)

Pudderdåse Katja

Sweeet

Iben J. S.

Sjovt I tager det emne op, jeg besluttede mig for, at smøre mine fødder i apotekets carbamid 10 % creme hver aften ved sengetid og jeg kan godt skrive under på, at det bare at creme der gør underværker og ik andet. Har dog noget hård hud under tåen ved siden af lilletåen, som jeg ik lige kan komme til livs endnu, men mon ik det kommer hen af vejen.

Pudderdåse Katja

Yees Carbamidcreme 10% holder max! Er sikker på din tå kommer med også- bare bliv ved. Ellers Matas fod og hælkur, Carbamidindholdet er noget højere (ca 25%)

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *