GraVitamin og GraviOmega anmeldelse: Vind et halvt års forbrug af valgfrie MultiTabs

20.05.12
GraVitamin og GraviOmega

Sponsoreret indlæg

Da jeg var gravid med Erik for fire år siden, så Sundhedsstyrelsens anbefalinger til kosttilskud anderledes ud, men min anbefaling er stadig den samme: Følg dem!

Dengang som nu er det vigtige at få 400 µg folsyre. Grunden til dette er, at man ved, at det forebygger neuralrørsdefekter og dermed misdannelser af hjerte og rygmarv hos fostret. Misdannelser, der bliver dannet i de allertidligste stadier. Derfor er anbefalingen (som jeg netop har prædiket overfor et par veninder, der prøver at blive gravide – skal nok lade være med at nævne navne), at man starter på kosttilskud med 400 µg folsyre, FØR man ved at man er gravid, allerede når man begynder at forsøge på at blive gravid. Fordi folsyren har afgørende betydning lang tid før du overhovedet tester positiv. Når du tester positiv på en graviditetstest, er det i mange tilfælde for sent at forebygge med folsyre, fordi neuralrøret bliver lukket i allerede 6. uge.

Også for dine egen skyld
Men der er andre gode grunde til at tage kosttilskud som gravid som fx. GraVitamin. Jeg gjorde det selv som gravid – også af andre grunde end ovennævnte. En af de meget hurtige graviditetsgener, jeg fik, var, at jeg var træt. Træt, træt, træt, træt. Træt som Metusalem. Indtil en kvik veninde mindede mig om, at det var tid til at begynde at tage jern, og der skal jeg love for, at jeg kvikkede op igen. I dag anbefaler Sundhedsstyrelsen jern endnu tidligere i graviditeten, end dengang jeg var gravid. Og jeg kan godt forstå hvorfor! (Hvis du har slem kvalme, så kan det hjælpe at vente – snak med din læge.)

Også for ikke-gravide
Jeg tager også i dag en række kosttilskud, selvom jeg ikke er gravid længere. Jeg har rigtig god gavn af dem, men jeg gør det med megen stor omtanke. Der har – med meget god grund – været megen debat om vitaminer og kosttilskud og de bivirkninger, de også kan have. Med vitaminer er det bestemt ikke et spørgsmål om: Jo mere, jo bedre, og det er meget vigtigt for mig at understrege, at man som gravid skal passe på vitaminer og kosttilskud.

For eksempel er det vigtigt med et lavt indhold af A-vitamin, og det er blandt andet derfor, at jeg gerne vil anbefale GraVitamin, men derimod ikke de stærke vitaminpiller, der sælges mange af i dag. Der er bestemt ikke nogen grund til at tro, at bare fordi noget sælges som et vitamin eller kosttilskud, at det så er helt sikkert at bruge. Snak med din læge før du tager et kosttilskud, når du er gravid – som med hudpleje er naturligt bestemt ikke bedre nødvendigvis. Tag ikke et eller andet eksotisk naturprodukt, du ikke har snakket med din læge om.

Undgå D-vitamin mangel
Under graviditeten stiger vores behov for D-vitamin, og derfor anbefaler sundhedsstyrelsen også D-vitamin tilskud. Gravide er i større risiko for D-vitamin mangel, jeg har haft D-vitamin mangel, det kan ikke anbefales. Man bliver mildest talt en slatten karklud. Der er vist studier af D-vitaminmangel hos op mod 44% af gravide med hvid/vestlig hud (D-vitamin optages i huden og gennem solen, og etnisk oprindelse og hudfarve er derfor en afgørende faktor). GraVitamin indeholder netop den dosis D-vitamin, som Sundhedsstyrelsen anbefaler til gravide.

Hvad så med GraviOmega, Omega 3 og fiskeolie? Der er mange studier af Omega 3’s positive effekter på sundheden. Hjemme hos os tager vi det af så vidt forskellige årsager som ondt i knæet og godt for hjernen. Men ikke mindst så har det også den praktiske funktion, at D-vitamin og en lang række andre vitaminer er fedtopløselige og kun kan optages i kroppen, hvis man tager dem sammen med fedt. Og så slår man lige to fluer med et smæk der.

Vind et halvt års forbrug
Multi-Tabs, som laver GraVitamin og GraviOmega, har sat et halvt års forbrug af vitaminpiller på højkant til en af jer. Da det selvfølgelig ikke er jer alle, der lige skal være gravide nu og her (mig selv inklusive!), kan I selv vælge indenfor kategorierne:

  • Gravid
  • Børn
  • Voksen

hvis I vinder. Alt, hvad I skal gøre, for at deltage, er at lægge en kommentar. Og jeg vil bliver rigtig glad, hvis I samtidig vil skrive jeres holdning til kosttilskud og vitaminer. Tager I vitaminer eller andre kosttilskud? Og hvorfor/hvorfor ikke?

Jeg trækker lod søndag 27. maj blandt alle kommentarer – det er ikke et krav at deltage i debatten.

Husk også GraviOmega Facebook konkurrence på MultiVitamins Facebookside, hvor I kan vinde en barnevogn til en værdi af 9.000 kroner.

På Pudderdåserne kan du altid stole på, at vi giver udtryk for vores egen mening, uanset om indlæggene er sponsorerede eller ej. Dette er et sponsoreret indlæg.

Her kan du købe det
Du kan købe GraVitamin og GraviOmega på Apoteket og i Matas blandt andet. GraVitamin koster 159 kroner for 120 tabletter og GraviOmega koster 139 kroner for 100 kapsler.

GraVitamin og GraviOmega

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
55 kommentarer
Kira - SminkeSkuffen

Jeg tager ekstra D-vitamin, da jeg tidligere manglede det i stor stil, og så har jeg også overvejet fiskeolie flere gange, men har endnu ikke taget mig sammen til at kaste mig ud i det. Men det skal jo være så sundt, så måske jeg skal til at prøve det 🙂

Caroline

Jeg burde jo nok tage nogle kosttilskud. Specielt nogle, der kunne styrke hår, hud og negle, da alle tre ting er tørre, slår ud, flækker og knækker… Og generelt ville det sikkert give mig lidt energi i hverdagen… 🙂

Dilan

Jeg tager ikke og har aldrig taget vitaminer og klarer mig udemærket 🙂 men jeg kunne godt tænke mig at vinde de her til min veninde der lige er blevet gravid.

Katrine Gunnersen

De sidste mange år har jeg hver dag taget Longo Vital. Det er en dejlig pille, som har den gode egenskab at den også helbreder mig for blænder i munden – noget som ellers har plaget mig dagligt. Og hvis jeg ikke tager pillerne i nogle dage – så kommer blænderne igen!! Da jeg var gravid tog jeg også Multitabs Gravid og da jeg ammede tog jeg deres ammepiller. Ved ikke om det hjalp – men så var jeg sikker på jeg fik alt det som både jeg og baby havde brug for. Normalt tager jeg: 1 d-vitamin, 2 c-vitaminer, 2 jernpiller og 2 longo vital:) Og så selvfølgelig min mini pille!!:)

helle bøgebo

prøver at huske dem hver dag

Anne Nielsen

For snart 28 år siden var jeg med i et forsøg med folsyre. De søgte unge kvinder, der havde planer om at blive gravide – og det havde jeg 🙂 – Da jeg så 4 år efter prøvede igen for at lave en lillebror/-søster anbefalede min læge, at jeg tog folsyre igen. Ellers tog jeg bare almindelige vitaminpiller. Den der dræbende træthed var jo bare en del af det at være gravid og der var ikke én sjæl, der fandt på at tjekke for jernmangel, endsige D-vitaminmangel. Trætheden var bare noget, man måtte leve med.
Nu i en alder af 53 tager jeg en almindelige vitaminpille og fiskeolie og prøver ellers at sørge for at få en del grønt hver dag. Andre mærkelige tilskud er jeg vist lidt skeptisk over for 🙂

Iben J. S.

Dejlig konkurrence, jeg har taget GraVitamin siden september, da jeg prøver på at blive gravid. Tager GraVitamin pillen hver morgen i forbindelse med mogenmåltidet, mener jeg har hørt, det er bedst at tage det om morgenen, da kroppen er bedre til at modtage vitamin stofferne i kroppen om morgenen end om aftenen?

Pernille Larsen

Jeg tager omega 3 sammen med en voksen vitaminpille hver dag året rundt 😀

Stella

Jeg har ikke taget vitamin siden jeg var barn. Men har længe overvejet nogle fiske-kapsler, da jeg ikke får nok fisk, og det er godt for stort set alt.
Derudover har jeg overvejet noget c -d vitamin. Grunden til, at jeg ikke er kommet længere end til overvejelserne er, at jeg synes det er dyrt. Når man som mig er på SU, skal pengene prioriteres… Derfor vil jeg selvfølgelig meget gerne vinde, så jeg kan komme i gang med at få lidt af de ting til kroppen jeg mangler.

Maja

Jeg tager ingen vitaminer eller mineraler – tager yderst sjældent nogen form for piller i det hele taget.. Jeg elsker frugt, grøntsager i alle afskygninger og fisk, så jeg har en ret stor tiltro til at jeg får behovet dækket gennem kosten 🙂
Min kæreste og jeg har dog snakket en del om snart at forsøge at blande gener – så burde nok gå i gang med folsyren allerede nu, og selvfølgelig tage graviditetsvitaminpiller når jeg bliver gravid 🙂

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *