Dåsedarling og bloggerfavorit: A-derma Exomega

18.04.12
A-Derma blogger afstemning

Pudderdåserne gør en dyd ud af at være først med det sidste og anmelde de nyeste produkter. Men når vi kigger i vores egen makeup-pung, så er det de gode, gamle klassikere, vi oftest hiver frem. I denne serie Dåsedarlings vil vi derfor fremhæve de produkter, som hverken er nye eller hotte, men som derimod er dem, der har eksisteret længe, og som vi bruger allermest. Disse produkter er kun dem, vi selv bruger begge to og har brugt længe. De er ikke nyheder, men du kan stadig købe dem.

Det er ikke mange produkter, som bliver hypet både blandt mine blogger-veninder og mine mødre-veninder, men A-Dermas produkter er et af dem. Især Exomega serien og især Exomega cremen.

Bloggers item
Så jeg lavede et lille forsøg. Jeg lavede en helt uvidenskabelig afstemning blandt nogle af mine Bloggers Delight kolleger og spurgte dem, om de brugte A-Derma. Og her er det foreløbige resultat.

A-Derma blogger afstemning

Det er jo ikke hvem som helst, der er på de billeder, hvis I kan tyde det. Det resulterede faktisk i lidt af en diskussion:

A-Derma Facebook

Yndlingsansigtscreme
Mange kunne måske tro, at en über-dåse som Helene smurte sig i de dyreste anti-age cremer? Næ nej, så længe jeg har kendt hende, har hendes foretrukne ansigtscreme været A-Derma Exomega. Den er den eneste, der kan holde hendes hidsige hud på plads. Jeg selv bruger den alle vegne, hvor min hud er tør og irriteret.

Min veninder med børn bruger Exomega produkter på børneeksem, skoldkopper og hvad-har-vi.

Havre og kæmpenatlys
Udover at Exomega har et højt fedtindhold (findes i flere niveauer) indeholder den to rigtig gode beroligende ingredienser, som virker som anti-irritanter, nemlig havre og kæmpenatlys. Der er god dokumentation for effekten ( Fx. Skin Pharmacology and Applied Skin Physiology, March–April 2002 og Skin Pharmacology and Applied Skin Physiology, January–February 2002)

Og nej, der er ingen parfume i!

Tilbage til bloggerne
Maria fra Modemedmere.dk bruger Exomega cremen og Cleansing Oil. Læs hendes rutine her.

Kia fra Fierce og Fattig siger selv, og jeg citerer “Seriøst – Aderma har reddet mit liv”:  Læs hendes indlæg her.

Skønne Sneglcille bruger Cleansing Oil og Cleansing Bar.

Emily bruger Cleansing Oil. Læs hendes anmeldelse her.

Maria har selvfølgelig Exomega cremen på sin top 110.

Lise fra Detskalsmageafnoget.dk bruger A-Derma Epitheliale AH, som er en anden serie.

Her kan du købe det
A-Derma Exomega Cremen koster fra 59 kroner for 50 ml. og fåes i størrelser op til hvad Maria kalder “industrial size”. Cremen fåes i flere fedt-niveauer og også i en lettere lotion. Den sælges på apoteker og der er penge at spare på udenlandske webshops. Især hvis du kommer til Frankrig kan du med stor fordel stocke up på et fransk apotek, hvor det koster meget mindre. Tyske webshop Apo-rot har en del at spare på apoteksvarer som A-Derma.

Har I prøvet A-Derma?

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
86 kommentarer
Annette

Hvor hurtigt tørrer den ind? Tænkte mere at kunne bruge den på kroppen af og til når den trænger til lidt ekstra, men gider ikke at være totalt fedtet i lang tid 🙂 Og indeholder den parfume?

Pudderdåse Katja

Jeg bruger cremen, og den tørrer fint ind på min tørre hud. Der er også en lotion der er lettere og en decideret fedtcreme. Så der er flere muligheder 🙂 Og nej, ingen parfume!

Charlotte

Jeps – kan ikke leve uden exomega! Mht. den der Epitheliale, så synes jeg at have læst en kommentar engang om, at I ville teste den? Noget med at ingredienserne var meget rynkecreme-agtige? Jeg overvejer nemlig at købe den 🙂

Pudderdåse Katja

Jep. Jeg har den derhjemme. Og det er helt rigtigt, der er nogle gode ting i 🙂 Den er et forsøg værd og MEGET billig

Pernille

Allerede inden dette indlæg, var cremen skrevet på min Beauty-to-buy liste, fordi i har anbefalet den så varmt flere gange.
Jeg døjer dog lidt med en træls hud, men urenheder og rødme, tørhed og overproduktion af fedt… rigtig fint ik? Det er dog kun på begge kinder og kæbe.
Er det lotionen jeg skal gå efter?
mange tak for den bedste beautyblog i DK!

Pudderdåse Katja

Tak, hvor er du sød Pernille! Du har ca. lige så dejlig hud som Helene og jeg kan jeg høre 😉 Har du tør hud nogle steder i ansigtet?

Pernille

Der er vi bare lige nogen, der er heldige! 🙂
Min hud generelt er doven og skal konstant have tilført fugt, men den har ikke sådan pletter, hvor hudens overflade er tør… hvis det er det, du mener?

Ditte Mehner Kristiansen

Pernille, du skal ha’ fat i Avene Cleanance K cremen!!! Jeg har samme hudtype som dig, og Cleanance K er et vidunder for mig.
Jeg tænker dog på at købe denne Exomega bandit og supplere, så jeg bruger Cleanance K om natten (da den er exfolierende og ikke sol-venlig) og så Exomega (evt. lotion?) om dagen… Synes pudderdåserne, at det lyder fornuftigt? 🙂

Pudderdåse Katja

Meget fornuftigt! Cleanance K er god og eksfolierende 🙂

Pernille

Hov, havde slet ikke set, at du også havde givet et super råd, Ditte!
Jeg har SÅ tit stået og stirret på de lækre Avene hudplejeprodukter, når jeg har købt solbeskyttelse fra mærket (the BEST!), men ikke anet, hvor jeg skulle start! Jeg hapser helt klart Cleanance K næste gang! Tusind tak:-)

Tina T

Jeg er slet ikke begjestret for denne creme, jeg føler mig enorm klistret når jeg påsmør mig den, og følte ikke den gav fugt nok så den er åbenbart ikke spor egnet til min sarte hud ØV!!

Pudderdåse Katja

Æææv! Hvilken version prøvede du?

Tina T

Jeg mener faktisk at det er den der er på jeres billede.

Pudderdåse Katja

æv… Så er det nok ikke cremen for dig 🙁 Du kan jo prøve en af de andre men…

Heidi

Hej
Denne er også på min beauty to buy liste, og skal have den næste måned, jeg fik allerede færten af den da Kia i sin tid skrev sit første indlæg omkring hvad det havde gjort for hende.
Jeg er dog i tvivl om hvilken en jeg skal tage lotion – body/face eller exomega ?
Jeg har tør sart hud i ansigtet, og tørre tit ud – især hvis jeg får fingrene i den forkerte foundation, tendens til rødme og små urenheder.

Pudderdåse Katja

Så skal du have cremen. Ikke lotion.

Baysen

Jeg ELSKER min Exomega-creme. Jeg er begyndt at få ret sensitiv hud – Exomega har været min redning! Kan dog ikke bruge den i ansigtet, da den er lidt for tung til min hudtype (ville ellers gerne!). Min søster bruger den også til min nieces eksem-plagede hud.

Pudderdåse Katja

Hvad med Lotion? Kan du ikke bruge den?

Kirsten

Ved du om den fungerer til rosacea? Det lyder i hvert fald lovende, at der ikke er parfume i.

Pudderdåse Katja

Jeg har ikke personlig erfaring, men det er jeg ret sikker på. Den fungerer ret godt til andre husproblemer. Den kan dog slet ikke gøre det ud for den behandling for Rosacea som hudlægen kan give på recept.

Kirsten

Okay, det lyder som om den er værd at prøve. Tak!

Josefine

Kan I eventuelt skrive noget om rosacea? Har lige fået konstateret det:-(

Pudderdåse Katja

Ja, det vil jeg gerne skrive på listen. Held og lykke med det. Vil du fortælle mere? Du må gerne maile mig på katja@pudderdaaserne.dk

Maria S

Jeg har brugt den i mere end ti år efter et godt tip fra en læge, der så mine knastørre ben. Den er altid på hylden og altid i brug.
Så jeg kan kun tilslutte mig jeres hyldestkor 🙂

Cathrine P

Købte mit første produkt i serien i går, og håber virkelig det hjælper på min mega-belastende atopiske eksem!
.. Men nu får jeg virkelig lyst til at prøve flere af produkterne.. Tak for anbefalingen 🙂

Benedikte

Hej Katja, du er lidt af en ekspert, kan jeg fornemme 😉 (fedte, fedte).
Jeg er 24 år har døjet med uren hud, siden jeg var 12. Jeg tror, denne serie er en af de eneste, jeg ikke har prøvet.
Jeg har ikke den typiske teenage-fedtede t-zone, men har ar, hudorme og bumser på kinder og hage udelukkende. Resten af min hud er pæn og hverken tør eller fedtet.
Hvilken kombination vil du anbefale mig?
På forhånd tak!

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *