Tirsdagstip: Fingrene væk!

13.03.12

Der ender jævnligt mails i min inbox fra fortvivlede læsere med uren hud og bumser. Vi ved godt alle sammen, hvor træls et problem det er. Vi ved også alle sammen, hvor hæmmet man kan være af sådan en bums. Heldigvis er det oftest kun dig selv, der kan se den i spejlet.

Generelt fraråder jeg brug af både tandpasta, tea tree oil, citronsaft og alle de andre (mærkelige) remedier du sikkert har hørt om og sandsynligvis også afprøvet i nødens stund. Fælles for de fleste er, at de udtørrer og irriterer huden, hvorefter det er endnu sværere at skjule bumsen. Det kan godt være, at der findes noget, som faktisk virker, jeg har bare aldrig prøvet det.

En anden ting, som ikke kan siges ofte nok, er lad være med at pille. For det første er store røde blødende bumser ikke mindre synlige. For det andet er dine fingre og negle bare ikke rene, det betyder, at din i forvejen irriterede hud nu også angribes af bakterier.
Er det svært at lade være? Ja, det er! Men hvis du gør et ihærdigt forsøg på at blive denne utrolig dårlige vane kvit, vil din hud kvittere med at blive meget pænere. Du behøver ikke at tro på mig, men lov mig at prøve alligevel.

Og hvorfor så gøre sig umage med at bryde vanen? Jo, det skal du, fordi ikke nok med at din hud næsten øjeblikkelig bliver pænere. Du undgår også at få grimme ar, de forsvinder nemlig ikke. De sidder lige der, hvor du har pillet og minder dig om, at du engang havde en bums, som du IKKE lod være.

For mit eget vedkommende kunne jeg se tydelig forskel allerede en uge efter, jeg blev opmærksom på, hvor ofte jeg faktisk pillede ved min hud. Jeg har et afhængighedsforhold til både håndsprit og vask af hænder, så det er altså ikke fordi, min håndhygiejne fejler noget.
Du kender det med garanti fra dig selv, fingerspidserne løber granskende hen over huden, og hver eneste lille ujævnhed bliver kradset eller pillet i.

Første skridt på vejen til pænere hud er altså simpel (eller?) giv din hud lidt fred, lad være med at pille… fingrene væk!

Billedekilde: Nico Bartés Natural Beauty Blog

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
30 kommentarer
Bente

Hvad gør man så, når man er “kommet til” at pille? Hvilken produkt hjælper bedst?

Pudderdåse Helene

Hej Bente
Noget let desinficerende…og ikke alt for udtørrende! Og derefter creme.
Mvh. Helene

michelle

Zinksalve virker. Jeg ved selvfølgelig ikke om det er ligeså hårdt for huden som tea tree oil ect, men hvis urenheden er der, så put lidt zinksalve på om aftenen og urenheden vil være betydelig formindsket dagen efter 🙂 Det er ihvertfald mildere mod huden end at mose og presse. Lauren Conrad har også et rigtig godt tip på sin blog, hvor man blødgør urenheden forsigtigt med en varm våd klud og derefter kan man fjerne det øverste lag “puds”.

Jeanette

Jeg må på det kraftigste anbefale Dr. Murads Blemish Spot Treatment – som jeg ville ønske jeg havde kendt for 20 år siden! Den er alle pengene værd: Udtørrer ikke, er næsten usynlig på og VIRKER. Når den smøres på om aftenen, er der stor forbedring allerede næste morgen – både på bumser der er på vej og nogle der faktisk allerede er der. Har også været på tandpasta, tea tree oil, pilleri etc. – men er nu kommet i Paradis 😉

Pudderdåse Helene

Hej Jeanette
Kender den ikke 😀 Men paradis…det lyder tiltalende 😀
Mvh. Helene

Christina W

Super godt tip! Jeg har selv haft en rigtig dårlig vane med at pille i bumser.. Hvilket jo ikke overraskende har givet ar.. Jeg vil bare lige smide en anbefaling efter alle, der har fået de der grime bumse-ar: Cicaplast fra La Roche Posay. Den har i hvert fald gjort mine ar pæn(ere) og væsentligt mindre synlige (mine ar har ofte været ret mørke, hvilket virkelig er blevet forbedret) 🙂

Pudderdåse Helene

<3 Cicaplast!
Den har også reddet mig.
Mvh. Helene

Annesofie

Tak for tippet. Jeg er simpelthen helt vild med jeres blog. Rart at kunne læse nogen om skønhed, hvor man føler at det er står rent faktisk passer 🙂
Jeg har selv nogenlunde pæn hud. Dog får jeg indimellem bumser. STORE bumser, hvilket er virkeligt irriterende. Jeg har dog udarbejdet en teknik der gør det lidt lettere at overkomme 😛
De store, indvendige bumser er næsten det værste. Men man kan tage en VARM(så varm at man kun lige akkurat kan holde det ud), ren klud, og så holde den mod bumsen, et par gange dagligt. Dette trækker betændelsen frem på en måde.
Når så betændelsen er fremme, tager jeg en steril nål, vasker hænder, finder noget kleenex, og presser så forsigtigt, fra siderne på bumsen. det plejer at virke ganske effektivt.
Et andet tip mod bumser, er en stick der hedder SOS pimple stopper fra manhattan clearface. Jeg ved ikke hvad der er i den, men den virker med at få elimineret de store bumser 🙂

Cherry Blossom Girl

TAK for dette indlæg. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange, jeg frustreret har set mig selv i spejlet. Og hold op, hvor har jeg haft svært ved at slippe min dårlige vane. Nu har jeg dog holdt mig på måtten i en uge(!) og hver gang, jeg har overvejet liiiige at røre eller pille eller klemme, har jeg tænkt på jeres indlæg. Min hud er allerede MEGET bedre. Så tusind tak for huske-råd og en super blog generelt 🙂

Pudderdåse Katja

Godt at du kan bruge det. Tak for dine ord 🙂

Pudderdåse Helene

Wauw tak for det CB Girl. Jeg er så glad for, at du nu kan høste frugten af din afholdenhed. Du sej!
Mvh. Helene

Anne

Hvis man nu godt kan lade være med at pille i bumsen, men står og skal noget, så virkelig gerne vil have den væk i en fart… Er der en at de der spot-stick eller lignende i kan anbefale for at mindske den?

Pudderdåse Katja

Nope. De virker ikke. Sorry! En god concealer er din bedste ven.

JJ

Hej 🙂 Hvordan anbefaler I så, at man dækker bumsen, når det hvide bliver synligt? Det er vildt svært…

Helene Randløv

Hej JJ
Jeg ville nok sørge for at tømme den først. Ellers er det med en svamp… Altid dække bumser med en svamp!
Kh. Helene

Camilla / Drengestreger.com

Jeg fladt lige over indlægget selvom det er gammelt.. Og vil lige komme med et fif.. Når man kan mærke bumsen er på vej (også selvom man ikke kan se den, så hold en isterning på og kør rundt om det område på huden. Vask desuden ansigtet i koldt vand hver dag.. Det har hjulpet tusinde gange mere på mig end nogle produkter har kunne hjælpe. Og jeg har altid været virkelig slemt ramt af bumser og urenheder. Bumserne er aldrig kommet frem, når jeg har kørt en isterning rundt på den.

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *