Forbrugerkemi.dk har længe været en kilde til frustration for mig. For jeg kan – med den viden jeg efterhånden ligger inde med – ikke stole på de oplysninger, som ligger på hjemmesiden. Der er alt for mange fejl og urigtige oplysninger, og når man samtidig ved, hvor mange forbrugere, der bruger den hjemmeside til at søge efter oplysninger om ingredienser, så bliver jeg bekymret.
Jeg kan bruge listen overordnet, fordi jeg kan sortere skidt fra kanel, men det ved jeg, at de fleste andre ikke er i stand til.
Informationer der er uegnede til forbrugerinformation
Først og fremmest er listen baseret på en række forskellige databaser. En god del af dem er rigtig fine, men den ene databaser, de trækker på er en selvklassificering inde fra Miljøstyrelsen. Det er en databasemodel der ud fra en række oplysninger giver stoffer en slags sandsynlighed for at være skadelige. Chancen for at den rammer rigtigt er ifølge Miljøstyrelsen selv mellem 75 og 80 procent. De resterende stoffer, der kommer på listen ender der af komplet tilfældige årsager. Derudover så underklassificerer databasen også – det vil sige, at den overser stoffer. Fordi det er en database-model.
Jeg har snakket med en del forskellige medarbejdere i Miljøstyrelsen. Databasen er et virkelig godt redskab til en masse ting, som de arbejder med, men den er absolut ikke egnet til forbrugeroplysning, som Forbrugerkemi.dk og Informationscenter for Miljø og Sundhed bruger den til.
Det havde senest her i december den konsekvens, at jeg skulle tjekke en indholdsdeklaration og faldt over stoffet Isopropyl palmitate, som ifølge Forbrugerkemi.dk er mistænkt for at give “varige skader på helbredet”. Det studsede jeg voldsomt over, for sidst jeg så efter, så var det en standard ingrediens som bla. er at finde i visse af Neutrals ældre produkter. Der er absolut ingen evidens for, at det skulle kunne skade noget som helst. Det minder mest af alt om vaseline. Det ringede jeg til IMS og sagde, men det kunne de ikke rette, det er jo en database.
Parfumer vs. æteriske olier
En ting har Forbrugerkemi.dk rigtigt fat i. De særligt allergene parfumestoffer er et problem som fx. linalool, som er på EU’s liste. Æteriske olier indeholder store mængder af disse. Indtil for kort tid siden stod de æteriske olier som uproblematiske. Det er jeg rigtig glad for at kunne sige, at de ikke gør længere – med lavendelolie. Rigtig mange andre æteriske olier står stadig listet som uproblematiske.
Som for eksempel Citrus aurantium bergamia fruit oil også kaldet bitter orange olie er en æterisk og parfumeret olie. Som ekstra bonus er en fototoksisk. Jeg kan også nævne de æteriske olier af rosmarin, rose mfl. De står alle nævnt i Forbrugerkemi.dk som værende uproblematiske.
De evindelige parabener
Forbrugerkemi.dk kan stadig heller ikke lide parabener og udnævner dem som hormonforstyrrende over en bred kam. Flere parabener er der belæg for at sige er hormonforstyrrende, men methyl- og ethylparaben er nogle af de sikreste og bedste konserveringsmidler vi har.
Jeg er godt klar over, at IMS ikke har bevidste intentioner om at vildlede. Men det undrer mig, at den slags fejl får lov at bestå?
IMS har ikke ønsket at kommentere i indlægget.
Alletiders indlæg!! I LIKE! xx Birgitte