Tina har spurgt, hvordan man vælger den rette makeup til sin øjenfarve. Hun har lagt mærke til, at nogle kvinder er i stand til at vælge den makeup, der lige præcis giver deres øjne en særlig glød.
Tricket er meget enkelt, det handler om kontrastfarver. Eller komplimentærfarver, som vi lærte om i formning og billedkunst i skolen. Du skal vælge de farver, der ligger direkte modsat i farvecirklen af din øjenfarve. Det vil fremhæve din naturlige øjenfarve smukt. Hvorimod hvis du for eksempel som jeg har grønne øjne, så vil grøn øjenskygge ofte være det, du har sværest ved at bære. Og så videre med de andre farver. Faktisk vil øjenskyggefarver i samme farver som din øjenfarve som regel være det, der klæder dig mindst (jeg har det virkelig svært med grøn selv, undtagen lime grøn som ser ret cool ud)
Blå øjne
Fremhæv blå øjne med gyldne farver. Komplimentærfarven til blå er orange, så gå efter den nedtonede version af orange, som er de gyldne farver, fersken, orange og lignende med gyldne toner. Og så er gul og orange altså supercool
Grønne øjne
Grønne øjne ser fantastisk ud med lilla og blommefarvede nuancer. Igen – komplimentærfarven til grøn er rød, men da de færreste af os ser godt ud med røde øjne, så er den neutrale version i form af lilla og blommefarvet super til at fremhæve det grønne. Jeg har grønne øjne og kan se på mig selv, at det virker. Gyldne og ferskenfarver er også godt.
Brune øjne
Brune øjne er lidt mere drilagtige. Der er jo i sagens natur ingen komplementærfarve til brun, så her ryger vores fine teori. Prøv at kigge på dine øjne og se, hvilke undertoner den brune farve har og prøv at gå efter kontraster til det. Grøn og bronze plejer at være sikre valg til brune øjne, men ellers nyd, at du har en øjenfarve, der kan bære det meste.
Grå øjne
Som med brune øjne har grå øjne selvfølgelig ingen komplimentærfarve. Men prøv med kølige nuancer såsom grålige og blommefarvede nuancer. Tina spurgte til Helle Thorning Schmidt som vitterligt har meget smukke øjne. Så vidt jeg kan se, er de grå, måske med en blågrønlig tone. Og på billeder har hun mest blommefarver på, hvilket klæder hende virkelig godt.
Fuck det hele
Men det vigtigste af det hele er, at det er lige meget. Jo, det er vigtigt at vide, så du ved, hvad der fremhæver din øjenfarve. Men det værste, du kan gøre, er at holde op med at gå med andet end en farve. Alle øjenfarver kan se knusende godt ud i alle farver. Det vigtigste er at have det sjovt, eksperimentere med hele paletten og ikke tænke, uh nej, jeg har grønne øjne, så må jeg nøjes med blommefarvet.
Super godt med lidt vejledning i valg af de “rigtige” farver øjenskygge:-) Tak
Mine øjne er mega tricky… Nogle dage er de grønne, andre dage grå… Og nogle gange er de fuldstændig knald blå… SÅ mærkeligt 😉 Men synes selv jeg er flot med lilla (og også knald lilla!) og gyldne farver. Dog er min anden halvdel ikke til at jeg har brune/guld farver som øjenskygge…. Tossede mand 😉 Drømmer stadig om, at en kan lære mig at lægge en lækker sexet sort/mørk smokey eye makeup <3
Grønt fungerer også for mig. Det må være de dage mine øjne er grå lol. Har også et par gange lavet en kombi af sort og mørkeblå sammen og dét så fedt ud 😀
ELSKER at eksperimentere med farver på øjnene efter jeg købte en farvepalette med 120 farver fra Manly. LOVE it 🙂
Det lyder da vildt fedt med sådan nogle øjne. Meget smukt tror jeg!
[…] finde ud af, hvilke farver der passer godt til dine øjne, finder du ovre hos Pudderdåserne, lige her. Øjenskygge fra Clinique, 303 Lucky Penny / Smokey Eyes Palette fra GOSH, 03 Plum / Øjenskygge […]
Jeg har helt lysebrune , nærmest honningfarvede øjne. Nogle gange ser de nærmest grønlige ud. Jeg vil gerne fremhæve dette grønne skær, hvordan gør jeg ? Samme farver som hvis jeg havde reelt grønne øjne? Eller skal jeg satse på jordgrønme farver (taler om øjenskygge og eyeliner)
Hej Malle
Umiddelbart tror jeg, at du vil få størst held med røde nuancer. Lilla er jo komplementærfarven til gul, så med særligt de blålilla nuancer vil du nok mere fremhæve det gyldne honningfarvede i dine øjne. Derfor ville jeg vælge mere pink, røde, gammelrosa og måske koral nuancer. Det afhænger også lidt af, om dine øjne er lyse eller mere mørke. Køb eventuelt en palette med mange forskellige nuancer af ovenstående farver og prøv dig frem. Det kan også være, at du har held med at fremhæve den ønskede nuance med for eksempel turkis.
Kh. Helene