Goodiebox

15.01.12
GOODIEBOX

Selvom mailen landede i inboxen for over en måned siden, har jeg simpelthen ikke haft tid til at skrive om dette geniale koncept før nu. I skrivende stund har jeg netop tilmeldt mig selv, for ikke engang det har jeg haft tid til. Jeg vil råde jer til at gøre det sammen, for det kan kun blive en succes.

Måske er du allerede stødt på konceptet på YouTube eller på udenlandske blogs, hvor du har set begejstrede kvinder pakke BirchBoxes, GlossyBoxes eller nogle af de første Beauty Boxes op. Her i Danmark kan vi nu byde Goodiebox hjerteligt velkommen.

Nu i Danmark
Det er skønhedsjournalisten Lise Leonhard Hjorth, som har hentet konceptet hjem til os i Danmark og det går i alt sin lækkerhed ud på, at du mod et månedligt beløb modtager en pakke med de skønneste dufte, makeup, hud- og hårplejeprodukter. Produkterne du modtager kommer i størrelser, så du har en reel mulighed for at teste dem i stedet for, at du skal stå og fedte med bittesmå prøver. Udover de spændende produkter modtager du en udførlig beskrivelse af hver enkelt produkts funktion og anvendelse.

På Goodieboxs website har du mulighed for at stille spørgsmål, læse om nye teknikker og førende makeupartister, specialister og trendskabere vil give gode råd om for eksempel sæsonens looks og farver. Goodiebox giver dig muligheden for at prøve og teste skønhedsprodukter i trygge rammer der hjemme og der med undgå dyre fejlkøb.

Tilmelding
Få din egen Goodiebox lige til døren allerede i januar. Meld dig til på www.goodiebox.dk, du undgår bindingsperiode og portoen indgår i prisen, som afhængig af indmeldelses datoen er 99 kroner (før den 15. januar) eller 119 kroner (efter den 15. januar).
Pakken du modtager vil indeholde 3-5 forskellige nyheder i specialstørrelse. Følg også med på Facebook hvor der også er gode råd og lækre billeder at finde.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
36 kommentarer
Bine

Er det tilfældigt hvilke produkter man får? Jeg tænker, at man må modtage en del creme som slet ikke egner sig til ens hudtype og parfume man ikke kan lide? Konceptet er ganske smart, men jeg kan nu alligevel ikke lade være med at have de tanker 🙂

Pudderdåse Helene

Hej Bine
Jeg mener at det med tiden bliver mere og mere målrettet til din hudtype. Man svarer i hvert fald på spørgsmål om hud og hårtype, når man melder sig til.
Mvh. Helene

Stylekat

Jeg er vildt glad for tippet, skrev tilbage i sommeren om Glossybox og ærgrede mig over de ikke sendte til Danmark. Har straks spredt rygtet på min egen blog.
Igen tusind tak for den dejlige nyhed.
Elsker iøvrigt jeres navn ; )

Pudderdåse Helene

Hej Stylekat
Mange tak! Jeg er helt sikker på, at Goodiebox også er glade for din begejstring 😀
Mvh. Helene

Gigi C

Jeg er helt vild! Jeg læser en del blogs og bla en del udenlandske, som blogger løs om Glossybox – og jeg har været grøn af misundelse over at vi ikke har haft sådan et koncept i DK og at Glossybox ikke sendte til DK.
Derfor er jeg blevet vildt glad for at se at vi nu har fået noget tilsvarende og jeg skal helt sikkert afprøve dét 🙂

Pudderdåse Helene

Hej Gigi,
Jeg glæder mig også…lige nu venter Goodiebox på flere varer, så de kan få sendt pakker ud til alle. Interessen har været så stor at der ikke var produkter nok 😀
Mvh. Helene

Karin Sørensen

Jeg venter og venter og venter og….. Synes det er den bedste idé jeg længe har hørt om, og håber virkelig snart at modtage min første box. Kan bare ikke lade være med at tænke at når det er så svært at få sendt den første box ud, og I lover vi skal modtage en box hver måned, så frygter jeg lidt det løber ud i sandet. Kan I give et svar på det?
venlig hilsen
Karin

GOODIEBOX

Kære Karin
VI kan godt forstå din utålmodighed og også sagtens forholde os til din bekymring for fremtiden, men vi er fortrøstningsfulde og ved godt mod, men selvfølgelige også kede af, at vores første GOODIEBOX er forsinket.
Størstedelen af vores udfordringer skyldes, at antallet af tilmeldte simpelthen har overgået alle forventninger og vi er nærmest blevet blæst bagover af den store interesse og opbakning til GOODIEBOX.
Det er naturligvis helt fantastisk, men lige her og nu betyder det dog, at vi skal skaffe flere produkter på meget kort tid, så der er lækkerier til alle – derfor er vi lige nu afhængige af nogle ekstra leveringer, og det forsinker alting.
Desværre.
Håber, at det besvarer dit spørgsmål – ellers lad os det endelig vide.
Bedste hilsner
Team GOODIEBOX

Karin Sørensen

Jeg fortsætter med at vente så 😀

Pudderdåse Helene

Hej Karin
Har du kigget på Facebook? Goodiebox har løftet sløret en lille smule for den kommende pakke 😀
https://www.facebook.com/GOODIEBOXDENMARK
Mvh. Helene

Karin Sørensen

næ det havde jeg ikke set 🙂 tak for det!

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *