Pudderdåsernes julekalender den 23. december

23.12.11
ShaveSafe

Så er der sandelig kun en dag tilbage… i morgen sidder de fleste af os med familien eller gode venner og hygger det bedste vi har lært. Min familie er lillebitte, så det bliver stille og roligt. Vi spiser tidligt, går rundt om træet, pakker gaver op og hygger. Det er efterhånden en tradition, at jeg arbejder i julenætterne, det gør jeg også i år, så når klokken er omkring 21.30 drager jeg af sted. Det plejer at være super hyggeligt og det satser jeg også på at det bliver i år.

Hvis du har vundet og endnu ikke har hørt fra mig, er det ikke en forglemmelse, jeg har simpelthen ikke været hjemme til at få skrevet mail til dig. Tjek din inbox i morgen og hvis du stadig ikke har hørt fra mig, så vær sød at skrive til mig på helene@pudderdaaserne.dk. Jeg har endnu ikke modtaget fejlmeddelelser, men derfor kan der alligevel være en eller anden god grund til, at du ikke har modtaget en mail.

Reglerne
I Pudderdåsernes julekalender skal du skrive en kommentar under dagens indlæg, i dag deltager du i lodtrækningen, hvis du fortæller mig, hvordan du plejer at holde jul. Hvornår jeg lukker kommentarfeltet i morgen, ved jeg ikke helt, men jeg håber på at nå det, inden jeg tager på arbejde. I morgen kommer den sidste konkurrence på, vinderen trækker jeg først den 26. december. E-mail adresser og links i kommentarerne vil ikke blive godkendt.

Vinderne
Gårsdagens vindere er fundet ved at først at finde ud af hvor mange, som var interesserede i henholdsvis Combi (med sort fjer), Sindy (de buskede), Fancy (med røde fjer) og Punk (med grøn pynt). Derefter blev alle kommentarer skrevet op under hver sin Lash Art med nummeret på kommentaren. De kommentatorer som ikke nævnte en specifik Lash Art blev fordelt tilfældigt på Combi, Punk og Fancy (der var så mange, som ønskede Sindy). Vinderen af hver Lash Art er derefter trukket af dåsernes helt egen Techguy på Facebook chatten. Han er vores helt og det er ham I skal takke for, at vores RSS feed ikke ser mærkeligt ud mere. Numrene han trak, var 2, 33, 14 og 9, det betyder at Anne N har vundet Sindy, Else har vundet Combi, Sofie Jørgensen har vundet Punk og Shila har vundet Fancy

Udover de forskellige Lash Art fra Make Up Store har alle vinderne vundet:

Adhesive Clear
Eyelash Applicator

Stort tillykke til jer alle sammen, jeg kontakter jer per e-mail snarest.

Låge nummer 23
Det er en meget heldig vinder, jeg trækker i morgen. Jeg overvejer lidt, hvilket alias jeg skal bruge for at være med selv og jeg ved at Katja har det på samme måde. Dagens præmie er nemlig intet mindre end fantastisk. Præmien består af et års forbrug af ShaveSafes fabelagtige barberskum. Det vil sige i morgen trækker jeg en vinder, som vil modtage:

4 styks ShaveSafe

Du bliver måske træt af at høre på mig gentage mig selv… men det lever jeg gerne med, for ShaveSafe er utrolig god, helt fantastisk, særdeles fremragende og overordentlig effektiv. Så nu sagde jeg det… igen. Hvis ikke du allerede har prøvet den, så er det ikke for sent. Du kan købe ShaveSafe lige her.
Og hvis du ikke helt forstår, hvorfor jeg er så begejstret, så kan du læse meget mere i min anmeldelse her.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
100 kommentarer
Malene Andersen

Som skilsmissebarn er julen en bittersød blanding af evigt nye traditioner og ønsket om at alt kunne være som det var engang.
På trods af det, så ender det altid med at blive kanon hyggeligt :-). I år skal jeg holde jul med min far og hans kæreste og min lillebror i deres nye hus og maden bliver, som far altid har lavet den. Bare dejligt!

Line A

Jeg holder altid jul sammen med mine forældre og min bror. De sidste par år også sammen med min bedstefar. Det plejer at være stille og roligt – med god mad og hygge samt en masse dansen om juletræet.
Line

Sarah S.

Jeg holder jul med min mor, min søster, min mormor, morfar og min oldemor og det sker hos min mormor og morfar 🙂

Julie

Jeg plejer at holde jul hos min mor eller min svigermor. Det er skam hyggeligt men også altid en smule anstrengende! I år skal jeg så holde jul for første gang selv! Anden er i ovnen og juletræet står og ser flot ud i stuen og jeg glæder mig lige så meget som min treårige datter til i aften! Jeg har pludselig fået min barnlige julebegejstring tilbage og det er fantastisk!!!!

Line Rasmus

Uuh, jeg er med! For 4. år i træk holdes julen i lejligheden på Frb. sammen med min kæreste og familie fra begge sider kommer med som gæst 🙂

Nina

God jul – jeg skal holde den med familien, det gør jeg hvert år og det er så hyggeligt.
Jeg vil rigtig gerne vinde dagens præmie som en lille ekstra julegave – det er nemlig sparejul herhjemme 🙂

Stine Bay

Jeg holder altid jul med min mors familie. Vi skifter hvert andet år mellem jul min kusine og jul hos min mormor (når min fætter og kusine og deres familier holder jul hos svigerfamilierne). I år bliver vi kun 9 – min mor, søster, svoger, niece, mormor, moster, onkel og tante og så selvfølgelig mig.
Juleaften starter altid med, at min søster og jeg tænder lys på min fars grav.
Vi spiser som regel ved 18-tiden og tager det stille og roligt. Vi får selvfølgelig and og en masse dejlig hjemmelavet mad. Desserten består af risalamande med kirsebærsovs (jordbærsovs til min niece, svoger og jeg) og der er kun én mandel. Hvis min onkel får den, spiser han den altid uden at fortælle, at han har fået den.
Efter maden danser vi om juletræet og slutter af med ‘Nu er det jul igen’, mens vi løber rundt om træet – den sidste del kan dog godt være lidt problematisk, da vi ikke altid er nok til at løbe rundt. De fleste er ved at være for gamle til at løbe, og min søster er højgravid i år, så det bliver nok kun min onkel, niece og jeg, som tager turen 😉
Efter vi har danset, deles gaverne ud (vi har aldrig gjort i det der med, at vi pakker en gave op af gangen), vi får kaffe, julekager og julegodter og hygger.
Elsker julen og vores traditioner!!
Rigtig glædelig jul!!

Maria S

Selvom min familie er lille, er juleaften fantastisk hyggelig. Vi spiller pakkespil efter maden, hvorefter vi tager nogle runder om træet i bedste brummer-stil. Og så åbner vi pakkerne en efter en.
Rigtig glædelig jul, og tak for en fantastisk pakkekalender.

Henriette

Jeg holder jul med hele min familie <3
Og i år er det Lidt mere specielt, for der kommer min farmor også og holder jul med os, det sker ikke så tit fordi hun har så mange børnebørn 🙂
Min dag starter ud med morgenmad med hele familien, hvad vi laver efter morgenmaden er sådan lidt forskelligt, men når klokken bliver 2 går min mor og jeg i kirke, det er en juletradition, og det gør vi hvert år 🙂
Så kommer der disneys juleshow, og det bliver jeg simpelthen aldrig for gammel til at se 😀
Så står den på aftensmad, ris ala mande, og gave oppakning, hvilket skal ske inden klokken 9, da min far også arbejder nat hvert år jule aften 🙂
Rigtig glædelig jul <3

Stine K.A.

Jeg skal holde jul sammen med mine forældre og søster, på den helt traditionelle måde med kirke, and, ris a la mande, dans om juletræet og gaver 🙂

Din kommentar