Shellac hos Wanna Shine: Negle der holder hele julen

21.12.11
Shellac

Kan I huske, at jeg skrev, at Helene havde fået lavet franske negle? Det er faktisk intet mindre end en verdenspremiere. Det er aldrig sket før. Og til hendes store overraskelse blev hun rigtig glad for resultatet.

Anledningen var, at vi var inviteret ned på klinikken Wanna Shine på Østerbro for at få lavet negle. Helene arbejder for tiden på et sygehus og derfor må hun stort set ingenting, når det kommer til negle. Så derfor skulle det være: Franske negle lavet med Gel Lak (som er ligesom Shellac, bare et konkurrende mærke). Det blev superfint og meget diskret. Slet ikke fransk på den… hvide måde.

Jeg fik Shellac i den fineste guldglimmer. Og jeg må sige, at i en uge, hvor jeg har været mere end ualmindelig syg og presset har det været så fedt, at ikke skulle bekymre mig om mine negle. Og de ser i dag, 9 dage senere, stadig superfine ud.

Shellac bliver ikke slidt af. Det eneste, der afgører, hvornår den skal skiftes, er når der kommer udvoksning. Det er cirka 2 uger for de fleste. Jeg tror, det vil passe meget godt for mig også, så mellem jul og nytår, så skal jeg klart have det igen.

Wanna Shine ligger på Østerbro. Du kan se deres hjemmeside her. Det koster 295 kroner for shellac/Gel Lak og 75 kroner ekstra, hvis det skal være fransk lak.

Du kan få lavet Shellac i hele landet, hvis du ikke lige bor i København. Prøv at søge på nettet, der findes mange steder.

Har I prøvet det?

 

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
2 kommentarer
Dot

Hej Dåser,
har læst med længe, men har vist aldrig skrevet noget :-/
Nåmen, har et spørgsmål som jeg håber I har nogle input til :
Jeg får børnene passet til nytår og vil gerne være den labre dame til nytår og overraske min kæreste – MEN jeg har aldrig lært at bruge makeup! Og bruger ikke andet end mascara til fest, det bliver sgi lidt kedeligt i længden.
Kender I nogen I vil anbefale, hvor man kan købe sig til en makeup, eller har I andre tips?
Mvh Dot.

Pudderdåse Katja

Hej Dot
Det kan du tro, det var da en rigtig god ide. Alt afhængig af hvor du bor kan du få hjælp hos de fleste mærker i fx Magasin, hvor du kan booke en tid.
Jeg kan bedst lide en time hos MAC, hvor man skal “betale” 450 kroner, som man kan købe produkter for. Der er det uddannede makeup artister. Mange andre mærker har noget lignende, hvis der er andre mærker, du hellere vil, men jeg har virkelig gode oplevelser der.
Jeg håber, at det hjalp.
Kh. Katja

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *