Sponsoreret indlæg
Som du måske kan huske, blev Pudderdåserne valgt til at være blogger-ambassadører for Doves Self Esteem Fund. Hvert år donerer Dove en sum penge til forskellige velgørende organisationer, der arbejder med at øge selvværdet og det positive kropsbillede hos unge piger. I Danmark har Dove valgt at samarbejde med LMS – Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade. Det betyder at for hvert solgt Dove produkt går der en krone til LMS.
Konkurrence
I denne forbindelse har Pudderdåserne fået lov til at udlodde to sæt kropsprodukter fra Dove.
Hvert sæt indeholder disse syv kropsprodukter:
Deeply Nourishing Body Wash
Dove Beauty Cream Wash
Essential Nourishment Body Milk
Dove Silky Nourishment Body Cream
Intensive Nourishment Body Lotion
Go Fresh Nourishing Body Wash
Intensive Nourishment Hand Cream
Det eneste du skal gøre for at være med i konkurrencen er at svare på spørgsmålet:
Hvad er godt selvværd for dig?
Dit svar kan både være langt eller kort, skrevet som stikord eller som en sammenhængende tekst, med andre ord du bestemmer selv. Konkurrencen løber til tirsdag den 29. november klokken 20.00.
Læs mere
Husk at du kan læse meget mere på Doves hjemmeside om Campaign for Real Beauty. Tag også et smut forbi Doves danske Facebookside, hvor du blandt andet finder ”Top ti tips om kropssprog”, en quiz og meget mere.
Selvværd er når jeg hviler i mig selv og synes at jeg er god nok og at det jeg gør er godt nok, uagtet hvad andre mener.
Min selvtillid er til gengæld høj når jeg føler mig lækker, blød og dufter af dove!
Vildt fed Konkurrence.
Hvad godt selvværd er for en, afhænger fra person til person. Personligt mener jeg, at godt selvværd er, helt enkelt, at man har det godt med sig selv. At man er tilfreds og nyder sit liv, tilværelse og udseende. Det betyder ikke nødvendigvis, at man skal være Gude smuk og overgå alle andre. Bare man selv føler sig tilpas i den krop, man er blevet skabt i. Det er godt selvværd for mig.
Hugs,
Godt selvværd er at være i balance og føle ro i kroppen
Godt selvværd hænger sammen med at acceptere den du er. Gør noget for dig selv, og elsk dig selv som du er. Gi’ dig selv lov til at være i fokus og tænk mindre på andres tanker om dig!
Godt selvværd er at have det godt med sig selv, uanset om man vejer hvad man skal, er for tung eller bliver ældre. For det ændrer jo ikke på ens værd, vel?
Selvværd er den indre ro det giver, når man ved, at man hviler i sig selv.
For mig handler godt selvværd om at være tro imod sig selv og blive bevidst om, at lige præcis DU er helt unik fordi du er dig, og ikke nogen som helst anden.
Selvværd afhænger om hvilken person man taler om. Jeg har f.eks. aldrig haft det store selvværd og kan ofte se på en anden og tænke: Sådan vil jeg se ud. Men uanset hvad, så er du hvem du er og det må man stå ved! Igennem hele min barndom er jeg blevet mobbet og først her i de senere par år at jeg er begyndt at få det godt med mig selv. Pointen er at alle fortjener at have det godt med sig selv, for alle er perfekte i mine øjne, det lyder måske lidt “Ole Henriksen”-agtigt, men alle er perfekte på hver deres måde. Og den pige eller dreng som du nu misunder, har det måske også dårligt med dem selv. Stå ved hvem du er, det får du det bedre af i sidste ende!
Mit gode selvværd bunder netop i, at det ikke handler om mit udseende, mine præstationer eller hvad andre synes om mig. Jeg er blevet sendiagnosticeret med ADHD. Har altid følt mig forkert, alene, misforstået, udenfor, dum, grim, utilpasset, uintelligent, på en gang for usikker og alt for skråsikker og alle mulige andre kedelige ting. På trods af at jeg for det første ikke er nogle af delene (måske lidt skråsikker, haha!), og for det andet kommer fra den mest kærlige, støttende, opmuntrende og accepterende familie og omgangskreds man kan finde.
Det endte i selvskadende adfærd, et ikke-eksisterende selvværd, spiseforstyrrelser, at jeg har behandlet nogle mennesker rigtig skidt, og ubevidst altid hævdet mig på andres vegne og været pushy og dominerende. Fordi det var den eneste måde jeg kunne føle bare en smule af den ro og kontrol, der ikke har været kunne findes i mit sind.
De sidste 5 år har jeg arbejdet dødens hårdt med mig selv. Det er en hård opgave som knap 15-årig at måtte se i øjnene, at nogle mennesker skal man ikke have i sit liv (heller ikke selvom de er familie) for de er ikke gode for en, at man har sagt og gjort nogle forfærdelige ting, at man formodentlig aldrig opnår et helt normalt forhold til mad og forventninger til en selv – og endelig at måtte indse at man nok ikke er helt som alle andre, og at det nok kræver et par små piller hver dag, et white board, en smartphone samt begrænset stimulans-indtag og påvirkning. Og i øvrigt også måtte indse, at det findes én person, der er ansvarlig for min lykke, og det er mig. Det tog 4½ at erkende alle de ting, og arbejde med dem, og processen er ikke slut.
Den slutter nok aldrig helt, men jeg kan af et ærligt hjerte i dag sige, at uanset hvordan mascaraen sidder, om jeg får 7 til en eksamen (oh gru og ve for 5 år siden!!), hvorvidt en ny date dumper mig eller om en kollega kommer med en sårende bemærkning, så elsker jeg mig selv.
Jeg er ikke bitter, jeg er ikke depressiv eller suicidal, jeg føler mig e-n-d-e-l-i-g (og har gjort de sidste par år) i orden, værdig og brugbar, og det er ikke noget med at jeg “synes” jeg er pæn. Det VED jeg, at jeg er. Nej, jeg scorer nok ikke Topshops næste kampagne, men jeg ved, at jeg er helt almindelig køn og pæn, ekstraordinært intelligent, lidt en strigle indimellem, men et empatisk, kærligt og følsomt menneske, der bare lige skal have tilført lidt “drugs” og struktur for at leve præcis som alle andre.
Det er dét selvværd handler om for mig. Ikke bare at turde tro, men at VIDE, hvor meget man er værd, for sig selv og for andre. At tro på, at når andre påskønner, værdsætter og roser dig på forskellige måder, så mener de det sgu nok (og hvis de bare faker det, er det dem, der er nogle kegler). At være overbevist om, at de næste 80 år (for jeg har tænkt mig at blive 100) bliver fyldt med op og nedture, men overordnet set helt fuldkommen fantastiske og lærerige, og at jeg nok skal klare det hele, for tumlinger rejser sig altid igen.
Jeg sidder storsmilende i et forsinket tog på vej til jobbet en mørk mandag morgen. Min indre Ole Henriksen. Det er godt selvværd for mig.
Godt selvværd er for mig, når jeg har en dejlig følelse i kroppen af, at jeg er helt super, selvom jeg måske ikke er perfekt.