Verden er fuld af anti-age produkter og rynkecremer, der ikke virker, andet end på producenternes pengepung. Og så er der den lille håndfuld produkter, der rent faktisk har en dokumenteret effekt på rynker og andre aldersforandringer. Vanity X og Bioeffect er to af disse.
Det er to firmaer men stort set identiske produkter, og det er det produkt, jeg nogensinde har brugt, der har gjort størst forskel for min huds udseende. Mine fine linjer er blevet strammet op, mine pigmentpletter er blevet mindre synlige, ujævnheder og små misfarvninger efter bumser er mindsket og mit ansigt har fået mere glød. Kort sagt: Min hud ser bare bedre ud.
Den aktive ingrediens i begge produkter er Epidermal Growth Factor, som kan an stimulere delingen af celler og dermed stimulere dannelsen af nye sunde hudceller. Det er unikt for et stof indenfor hudpleje, og der ligger faktisk en nobelpris i 1989 bag opfindelsen.
Jeg skifter ansigtsprodukter som andre skifter undertøj, simpelthen fordi jeg skal teste dem til Pudderdåserne. Men Vanity X og Bioeffect holder jeg fast i, lige gyldigt hvad jeg ellers putter i mit ansigt. Fordi det gør en kæmpe forskel.
Læs mere i den tidligere anmeldelse her.
Her kan du købe det
Vanity X kan du købe flere steder, blandt andet på Vanity X egen webshop. Bioeffect er for eksempel til salg på Completeme.dk. Du kan også få oplyst nærmeste forhandler på 26823011.
Okay!
Tusind tak!! 🙂
Hej kære mennesker!
Jeg har med stor interesse læst alt det I skriver om Bio Effect, og googlede det, og fandt denne side barefacedtruth.com/2011/11/29/controversy-bioeffect og ifølge dem der skriver der, er det direkte farligt at bruge bio effect, kan endda fremkalde ‘sovende’ hud-cancer. Jeg kan ikke gennemskue udtalelserne, er det seriøst eller hvad? Ville bare så gerne prøve Bioeffect!
knus
Karin
Kære Karin
Jeg har også læst de samme ting, og jeg forstår selvfølgelig godt din bekymring.
EGF virker ved at øge produktionen af hudceller. Det får meget hurtigt tankerne hen på cancer, der jo netop er celledeling ude af kontrol. Men der er en række elementer, der er vigtige at holde fast i:
Der er aldrig påvist en sammenhæng mellem brug af EGF på huden og øget forekomst af cancer. Og det er et stof, der er blevet brugt i et godt stykke tid efterhånde, og der er blevet forsket en del i det. Så det, som artiklen taler om, er en teori. Der er ingen undersøgelse, der rent faktisk viser, at EGF øger forekomsten af hudkræft.
Malignt melanon er den form for cancer i vores hud, der rent faktisk er farlig. Altså modermærkekræft. Og modermærker har slet ingen receptorer for EGF = ingen påvirkning.
Det, der er vigtigt at sige er – som den artikel, du linker til selv påpege:
While EGF is not mutagenic (it does not initiate cancer formation), it is mitogenic (it stimulates the proliferation of cells)
Den linker heller ikke til nogle studier, så jeg kan ikke se, at den skulle have dokumentation for sine påstand.
EGF stimulerer IKKE dannelsen af cancer. Det stimulerer dannelsen af nye hudceller. Hvilket er meningen – det er en god ting. Der er absolut ingen data, der indikerer, at det er farligt.
EGF, celledeling og mekanismen bag cancer er ekstremt teknisk kompliceret. Og jeg skal på ingen måde påstå at jeg forstår bare en brøkdel af det til bunds.
En af mine egne yndlingsblogs skriver mere om emnet her: http://www.truthinaging.com/face/epidermal-growth-factors-do-they-work-and-are-they-safe
Kærlig hilsen
Katja
Hej Pudderdåser
Godt initiativ at lancere en håndsprit i disse dage:) Jeg havde købt en Bioeffect Serum i Magasin, men tabte den efter KUN 2 dage på badeværelset- så glasskår og for over 1000kr serum ud over hele gulvet. Så nu er jeg på jagt efter et lidt billiger alternativ. Det ser ud til at Vanity X er udgået. Der er mange meget billigere produkter med EFG på Amazone..Men ved I om nogle af dem virker. På forhånd tak..også for alle de andre gode råd. KH Anne
Nooooo. Det er jo tragisk…. (hader glasflasker…) Jeg har selv købt en del af dem for at undersøge det. Og jeg har ekstremt svært ved at gennemskue det, for nu at være ærlig. Ingen af de billige produkter indeholder samme ingrediens som Bioeffect. Men indeholder de så noget andet der er lige så godt? Det kan jeg ikke finde ud af. Alle de andre “EGF” er produceret i Asien, og jeg kan ikke fremskaffe dokumentation. Ingen af dem har dokumentation på et niveau, der kommer i nærheden af Bioeffect – og det er jo nok noget af det, man betaler for i hvert fald.