Vi har indgået kontrakt med Bloggers Delight, hvilket betyder at de fremover skal stå for hosting, layout og annoncer på Pudderdåserne. Umiddelbart vil indholdet være det samme, og den største forskel for jer vil være, at udseendet og annoncerne vil være anderledes.
For os er der to vigtige bevæggrunde. Den første er selvfølgelig, at det giver os mulighed for at tjene penge på vores arbejde. Den anden er, at Bloggers Delight har et team af teknikere, der kan hjælpe os med alt det tekniske, som vi ikke på nogen måde er eksperter i. Dette vil på sigt betyde, at vi får mulighed for at udvikle nogle nye funktioner, vi gerne vil have på bloggen. Det kommer ikke i første omgang, men det vil vi arbejde på på sigt, og det kommer I til at høre mere om på et senere tidspunkt.
I første omgang vil I altså kunne se Pudderdåserne i en ny indpakning. Annoncerne og skelettet vil være som nogle af jer måske kender det fra flere Bloggers Delight bloggere som for eksempel Kia fra Fierceogfattig.dk. Vi har længe gerne ville skifte layout også, og vi benytter også lejligheden til at skifte farver og logo. Vores nuværende layout er meget lyserødt, og vi vil gerne have et mere stilrent og klassisk udtryk. Det har Katjas kontorfælle Jacob Bloch fra Frontal Grafik hjulpet med i form af det nye logo, som I kan se ovenfor.
Overflytningen vil ske i løbet af de næste par uger.
Vi håber, I vil tage godt imod ændringerne.
Kærlig hilsen Helene og Katja
Stort tillykke, i skønne kvins….Knus..
Mange tak allesammen. Dejligt med så god en modtagelse 🙂
Nej, hvor spændende! 🙂 Tillykke!! Følger jer hvor end I går..
sophiehviid.com
Tillykke! Men oh noes – I får vel ikke det der “læs resten”-fis, vel?
Hej Anna!
Jo da og det er helt, som det plejer, hvis man går ind fra forsiden 🙂
Mvh. Helene
Sådan ser Pudderdåserne jo også ud i dag som Helene skriver, så det fortsætter vi selvfølgelig med. Vi skriver så kilometerlange indlæg, så det er helt hul i hovedet at skifte til et traditionelt bloglayout hvor alle indlæg ligger efter hinanden i en lang køre.
Kh. Katja
Også et tillykke herfra <3
Tillykke 🙂
Håber at det bliver alt det I håber på..og mere til… og at jeres fremgang fortsætter. Knus til jer begge
Tak allesammen 🙂
Hvor bliver flytteriet effektueret?
Tillykke, hvor dejligt for jer 🙂
Mange tak 🙂