Urban Decay Naked paletten er på lager hos Beauty Bay

18.06.11
Urban Decay Naked Palette

Urban Decay Naked Palette

Jeg har LÆNGE ønsket mig Urban Decays Naked palette, men efter en fejlslagen online handel for et halvt år siden, hvor sælger stak af med mine penge, så har jeg haft opgivet. Men nu var Mette så ond at gøre opmærksom på, at den var på lager igen hos Beauty Bay, og nu kunne jeg ikke modstå længere. Prisen er også god, den er på 270 danske kroner, og så kommer der 30 kroner i fragt oveni. Så nu er et af det sidste års mest hypede og eftertragtede (og mest udsolgte) skønhedsitems snart mit.

Tippet er hermed givet videre, jeg anmelder den selvfølgelig, når den kommer, men jeg tør ikke satse på, at der stadig er flere eksemplarer på Beauty Bay til den tid. Siden den kom frem for et års tid siden, har den været så eftertraget, at den er blevet udsolgt, lige så hurtigt som den er dukket op i butikkerne. Paletten består af 12 neutrale farver, som navnet antyder, sammen med to eyeliner og en miniversion af Urban Decays gode øjenskyggeprimer.

EDIT: Jeg er blevet helt korrekt korrigeret af to kloge damer, Urban Decay har lavet om på Naked Paletten, så der nu er en pensel med i stedet for eyelinere. Jeg glæder mig til at prøve deres pensler, dem kender jeg ikke.

Opdateret kl. 0.45: Og nu er den så udsolgt igen. Det var det, jeg sagde. Suk… (og det hjalp nok heller ikke, at jeg skrev dette indlæg, men så var det i det mindste jer, der fik dem) Fyr op under øjenskyggemaskinerne, Urban Decay!

Her kan du købe det
Køb den her på Beauty Bay. Hvis nogen af jer skal til USA til sommer, kunne Mette også fortælle, at Sephora har fået den på lager igen.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
50 kommentarer
Anna

Jeg nåede at hapse den i slutningen af maj da den var på lookfantastic og jeg ELSKER den! Ok, alle de glitrende farver er måske lige rigeligt festlige til mig til hverdag, men jeg er til gengæld blevet helt afhængig af farven “naked” (nr. 3 fra venstre). Den giver lige nøjagtig den matte dybde, jeg elsker allermest og er en virkelig fin farve til om dagen – og så er den en glimrende base for at transformere det til et night-look med nogle af de lidt mere opsigtsvækkende farver.

Dana

Lige nysgerrig… De af jer der nåede at bestille hos Beauty Bay, står der også:
Current Status:
Awaiting Stock
… under jeres bestilling?

Henriette

Ved mig står der Awaiting stock! 🙁

Pudderdåse Katja

Ja det står der også hos mig. Nu bliver jeg snart hidsig! Vi må se, hvad der sker mandag. Jeg skriver lige til dem.

Pudderdåse Katja

Jeg har skrevet en mail til min kontakt på Beauty Bay, jeg skal nok skrive, når jeg har et svar.

Dana

Super! Mange tak. Åh, håber altså ikke at man senere hen får en mail om at man ikke nåede at få fat i en!

Pudderdåse Katja

Så græder jeg højt. Og giver virtuelle kvajebajere til jer alle, der må trøste jer med at det så også gælder min egen palette ;-(

Henriette

men en kvajebajer, ville nok hjælpe lidt på humøret! (:

Pudderdåse Katja

🙂 Øl er godt!

Ditte

Var det den jeg kiggede efter til dig i NY?

Pudderdåse Katja

Yesser 🙂

Henriette

God nyhed angående paletten, jeg har lige talt med beautybay, og at der står awaiting stock, betyder at der er en palette som er reserveret til os, eller i hvertfald til mig, så regelen må være det samme for jeg andre der har samme problem! 😀

Pudderdåse Katja

Og jeg har lige fået samme svar. Det betyder bare, at den er reserveret til os, og snart bliver sendt. Yay!

Henriette

det gjorde lige min dag så meget bedre, og jeg glæder mig til at få fingrene i den! 😀

Dana

Phew! Er helt lettet nu! Dejlig nyhed 🙂

Line

I kan godt glæde jer.. Det er den mest fantastiske palette EVER 🙂 (undskyld MAC…..!!!)

Pudderdåse Katja

Jubiiiii!
Til jer andre: Jeg har spurgt både BEauty Bay og HQ hvornår de får flere, og de har lovet at holde mig opdateret.

Pudderdåse Katja

Og nu har jeg fået mail om at min ordre er afsendt. Weeeeeeh!

Mette Straa

Jeg er slet, slet, slet, slet IKKE misundelig 🙁 En anden gang skal jeg købe selv før jeg tipper 😉

Pudderdåse Katja

UNDSKYLD!!!!!
Men BB har sagt til mig, at den burde komme igen indenfor uger og at jeg får en mail. Og jeg skal nok sige det til jer med det samme.

marie

Paletten er på lager igen !
Har lige fået min bestilt, og jeg glæder mig helt vildt! 😀

Emma

Hvor lang tid går der før man modtager make-up fra BeautyBay? Vil meget gerne give Nakedpaletten i fødselsdagsgave til en veninde på lørdag, men ved ikke om det er for optimistisk?

Pudderdåse Helene

Hej Emma
Det er nok lige lovlig optimistisk, jeg mener der plejer at gå lidt over en uge…afhængigt af hvad du har bestilt 🙂
Hvad med et smut forbi Sephora i Illum?
Mvh. Helene

Emma

god idé, tak 🙂 ved i desuden om de har HD-foudation i Sephora i Illum?

Emma

god idé, tak 🙂 ved i forresten om de har HD-foudation i Sephora i Illum?

Pudderdåse Katja

Hej Emma. Det har de.

Pudderdåse Katja

Jeg synes, der plejer at gå en uges tid. Så det er måske lige optimistisk nok? Sidst jeg var i Sephora (ved ikke hvor du bor), der havde de Naked 2 på lager – ellers har jeg aldrig været bleg for at give et billede af det, jeg giver i gave og så aflevere gaven, når den ankommer 🙂

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *