De sidste par konkurrencer, vi har haft på Pudderdåserne, har vi hver gang kunne sige, at DENNE var den største. Men denne uges konkurrence bliver næppe slået i den nærmeste fremtid.
For ghd udlodder nemlig en ghd Gold Classic styler fra sommerens store special kollektion til en værdi af 1599 kroner til en af Pudderdåsernes læsere.
Som du kunne læse i weekendens test, er ghd styleren ikke blot et suverænt glattejern, men også en styler med mange facetter, du kan bruge til at sætte dit hår på professionel vis, også selvom du er glad amatør til hår, som jeg er.
Iconic Eras of Style er en kollektion, hvor ghd’s styler kommer i tre gaveæsker i stil fra henholdsvis 50’erne, 70’erne og 80’erne. Kollektionen har Katy Perry som frontfigur og kommer i butikkerne i juni. Du kan vinde et af de tre sæt til en værdi af 1599 kroner, der indeholder:
- En ghd Gold Classic styler
- Et beskyttende hylster, der lukker styleren
- 2 ghd klips
- En limited Edition taske i tidens ånd
- Step-by-step guide til de tidssvarende looks
Hvis du vinder, kan du vælge mellem en 50´er Glamour, som er inspireret af klassiske Hollywood looks og glamourøse skuespillerinder og kommer med en smuk clutch i sort satin og en 70’er Boho Chic, der kommer med en bohemeinspireret, cognac-brun clutch med frynser og repræsenterer de chikke 70’ere.
Derudover findes der også i kollektionen en 80’er New Wave version.
Det, du skal gøre, for at deltage, er at lægge en kommentar til dette indlæg, hvor du skriver, hvad du vil bruge din ghd styler til. Vi finder en vinder på fredag kl. 20.
Jeg er lige blevet klippet i en ret krævende frisure, der på grund af mit hår, skal glattes hver dag.
Så jeg har sukket over ghd’s glattejern i uger.
Derudover vil jeg bruge det til at eksperimentere lidt mere med forskellige looks.
jeg er slet ikke kreativ nok med mine frisure, fordi jeg simpelthen ikke har ordenligt udstyr.
Så et ghd glattejern ville gøre en forskel:)
/Siv
Jeg ville lave krøller i mit tynde fehår :). Min 8 årige datter ville sikkert også elske at få krøller i sit taljelange hår til klassefesten 🙂
Hvis jeg vandt ville jeg bruge glattejernet til at tæmme mit pandehår, mens det vokser ud. Det er helt utroligt, så lang tid det kan tage at få ens pandehår til at vokse ud og det er endnu mere utroligt, at det er så svært at få det til at se pænt ud imens.
Lækker præmie!!
Hvis jeg vandt..
Jeg har netop smidt de overflødige kilo og har nu er normalt BMI. Er super stolt, og har derfor bestilt en tid hos frisøren (som en lille sidegevindst ;-)), og selvom en klipning kan gøre meget for slidt og kedeligt hår, så kan jeres præmie helt sikkert være med til at peppe det ekstra op!
Hvis jeg vandt sådan et vidunder, ville jeg selvfølgelig bruge den til…. ALT! (ja ja, overdrivelse fremmer forståelsen, men stadig…).
Jeg er typen, som ærgrer mig over at jeg lynhurtigt bliver træt af mit hår, og må desværre indrømme at det er ALT for sjældent at jeg får stylet det med et glattejern; og endnu mere sjældent med et krøllejern. Som Katja skriver i sin anmeldelse af GHD-jernet, har jeg også et rigtig 90’er-jern, som tager en krig af en tid at varme op. (igen – lettere overdrevet, men det tager altså en del mere end blot 20 sek.! Og det er dog “kun” et par år gammelt). Og krøllejernet; det har vist oprindeligt været min mors! Gætter lidt på at det måske er fra 70’erne; måske 80’erne! Der er absolut ingen beskyttelse på det; og har da i sin tid også fået lavet brændemærke i gulvet med det, samt smeltet et par af kærestens cykellygter! – og derfor får jeg ALDRIG ALDRIG ALDRIG krøllet mit hår! ØV.
Udfra Katjas anmeldelse af GHD-jernet er det helt klart utroligt nemt at arbejde med og hurtigt at benytte. I min situation, hvor jeg er for doven til at vente på opvarmning, vil det uden tvivl være helt ideelt til mig. Så kan jeg ENDELIG få lave lidt forandring, når jeg skal style mit hår; én dag glattet, næste dag krøllet. Mmm… så er der ligesom ingen undskyldning længere! – og så skal jeg ikke være pinlig berørt over de gamle krølle- og glattejern, jeg har; at få at vide fra sin kæreste at ens glattejern ligner et stykke erotisk legetøj (prøver at være anstændig i mit sprog her), gør det ikke særligt glædeligt hvis det ligger fremme, når der kommer gæster…
Og jo, Katja, æsken får det VIRKELIG til at se lækkert ud; ikke mindst taskerne/etuierne til jernet! Tror mest jeg er til 50’er-stilen; vinder jeg, skal jeg nok tage et billede af det hele med en tidssvarende (50’er)-kjole på! 🙂
Mmm… har lige fundet mit næste punkt på ønskelisten! 🙂
Hvis jeg vinder jernet fra ghd styleren vil jeg bruge det stortset hver eneste dag. (på nær de der dag, hvor jeg liiige vælger at sove 10 minutter længere + det er jo heller ikke så sundt for håret vel?)
D. 21 vil jeg bruge det, til at glatte mine naturkrøller ud, da jeg der, langt om længe bliver student, og ønsker mig kanon flot glansfuldt og GLAT hår under min flotte røde hue.
D. 22, vil jeg lave slangekrøller til min studenterfest, som forhåbentligt bliver fejret udenfor i høj solskin og vind i håret. Og til sidst skal det helt klart bruges d. 23, hvor jeg kan modtage mit bevis på, at jeg har slidt de sidste tre år, og nu er klar til at komme ud i den virkelige verden.
Og, og, og når jeg så forhåbentlig kommer til Australien, så skal ghd 70’er Boho Chic jernet da også med, så jeg kan få tæmmet mit til tider grænsende til afro hår.
Ghd jernet vil følge mig i tykt og tyndt, sol og regn, ja, verden rundt… hvis det bliver mit.
Hvis jeg skulle gå hen og vinde, ville jeg bruge glattejernet til at glatte de mange fimrehår som desværre vedholdende dominerer min frisure på grund af et mystisk (det er jo ikke noget man tager sig sammen til at gå til lægen med, selvom frisøren råder en til det) hårtab.
Hvis jeg vinder, vil jeg give ghd vidunderet til min lillesøster, som har smukt rødt, tykt hår som har meget fald og kan være ret besværligt. Hun blev meget imponeret over mit ghd da hun fik lov at teste det sidst hun var på besøg, og det ville være dejligt at kunne glæde en fattig studerende med en gave der kan give hende masser af good hair days 😉
Jeg ville bruge min GHD styler til at lave nogle lidt mere spændende frisurer i mit lange hår. Det går ned til lænden og er samtidig ret tykt, derfor er det nogle gange lidt svært at sætte i andet end en hestehale eller knold. Men med et stylingjern som dette ville det blive meget nemmere at variere min frisure lidt, det ville nok også få mig til at gå med løst hår noget oftere og så ville flere i min omgangskreds blive glade, de brokker sig over mit hår altid er sat op ;).
Hvis jeg skulle vinde en af de flotte stylere skulle det helt klart være det boheme-inspirerede, det passer bare så godt til resten af min stil og ville være så fedt at have liggende.
Årh, en fin præmie 😀
Hvis jeg vandt, ville glattejernet ikke gå til mig – men derimod til min søster, som har det flotteste hår nogensinde, men som har et elendigt glattejern – det slider i hvert fald for meget på hendes fine hår (Faktas det bedste til en Vejgaard-dollar – nej, nej, nej..). Hver gang jeg er hjemme på weekend hos mine forældre stjæler hun mit GHD, og jeg er sgu lidt træt af det 😀
Tak for en laber blog, Pudderdåser – I er dejlige! 🙂