Pudderdåsernes 1 års fødselsdag: Vind MAC makeup

14.05.11
Buket af pæoner
Buket af pæoner
Foto: Interflora

Med fare for at blive virkelig sentimental og rørstrømsk, så skal vi i dag fejre noget, der for os er helt specielt. For et år siden så Pudderdåserne.dk dagens lys. Den 14. maj 2010 startede det, der har været et helt fantastisk år for os. Vi har haft så mange oplevelser, lært så mange mennesker at kende, oplevet så meget og fået så mange skønne læsere, at det er helt overvældende.

Vi startede efter den første måned med 1.800 besøg. Den sidste måned har vi haft over 19.000 besøg. Dette er tal fra Google Analytics. Hvis udviklingen fortsætter i samme tempo, tør vi slet ikke tænke på, hvad det kan ende med.

Det skal fejres
Det mest nærliggende er at give noget tilbage til jer, der er hele årsagen til, at dette overhovedet er muligt. Vi har snakket meget om, hvad præmien skulle være og synes, at det skulle være noget, der for alvor illustrerede os. Og man kan ikke komme uden om, at vi oftest bruger MAC, både når vi laver looks her på bloggen og privat. Desværre er det fast politik hos MAC ikke at sponsorere konkurrencer, derfor har vi valgt selv at betale denne præmie.

Reglerne er anderledes denne gang, end de plejer at være. Det, du skal gøre for at vinde, er at skrive herunder, hvorfor du skal vinde denne præmie. Katja og jeg vil læse jeres besvarelser igennem og derefter trække den, som vi synes er den rette vinder.  Konkurrencen løber til og med mandag den 16. maj klokken 12.00. Vi offentliggør vinderen af konkurrencen samme aften.

Præmien
Også denne gang er præmien nogle af de produkter I har læst om igen og igen, som vi selv bruger og gerne anbefaler. Præmien består nemlig af en Paint Pot fra MAC i farven Groundwork og en palette med fire af vores yndlings øjenskygger: Lucky Green, Shroom, Copperplate og Smut. Vi håber, at du vil glæde os ved at deltage i denne konkurrence.

Billede: Buketten er fra Interflora og kan bestilles her.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
91 kommentarer
Kathrine

Allerkæreste Pudderdåser
Tusind gange tillykke til jer og hvor skal I være stolte! I junglen af beautyblogs og modeblade, hvor skribenterne ofte bliver forblændet af hype og tendenser, er I vores redning. I har den perfekte blanding af Pudderdåseri (hvor en bronzer pænt må vente på, at Katja er færdig med at kigge forelsket på den, førend den kan blive anmeldt;)) og Beauty-nørderi, hvor professor-brillerne kommer på, ingrediens-listen nærlæst og producenterne bliver skældt ud for at pynte sig med lånte fjer. I er det nærmeste en internet-blog kommer på dén veninde man har, som altid ringer til når man har svært brug for et godt råd. I kender hende godt, ik? Hun har altid ret, men er aldrig bedrevidende.
Så kære Pudderdåser, I bliver nødt til at blive ved med det her, for jeg aner ikke hvor henne jeg ellers skulle få mine gode råd eller finde inspiration til smukke looks 🙂
Kærlig hilsen
Kathrine
(Jeg har ikke fortjent at vinde mere end alle de andre søde læsere. Men skulle lykken tilfalde mig, kan jeg love jer for at præmie-godterne vil få et kærligt hjem, hvor jeg vil hilse pænt på dem hver morgen og bruge af dem nænsomt, men utroligt ofte :D)

Kathrine

Rettelse: (…) dén veninde man har, som MAN altid ringer til (…)

Kat

Tillykke med jubilæet – I er på rekordtid blevet den absolut mest seriøse og bedste skønhedsblog i Danmark!
Jeg nyder at følge med – og jeg skal vinde fordi jeg har influenza (ynkeargumentet), fordi jeg stadig er i MAC-shortage efter SAS fløj med min kuffert (offerargumentet) og fordi I får lov til at style mig efterfølgende (reklameargumentet)
😛

Ditte

Hørt 🙂

Sofie

Nu hvor de fleste har skrevet lange smukke sandheder om jer og jeres side, ved jeg slet ikke hvad jeg skal sige. Jeres guider og anmeldelser har været en fantasisk hjælp. Jeg ved helt ærligt ikke hvorfor lige netop jeg skulle vinde, når alle andre har en masse gode grunde. Men hvis jeg skulle være så heldig at vinde, så vil min glæde ikke kunne beskrives med ord.
Elsker jer. MØS MØS

Sofie

PS. RIGTIG MANGE GANGE TILLYKKE!!! håber at i kommer til at fejre maaaaaange flere fødselsdage, kan ike undvære jer 😉

Karen

TILLYKKE TILLYKKE TILLYKE TILLYKKE 🙂
Først og fremmest tak for en god blog – men det har jeg vist sagt flere gang når jeg har kommenteret på jeres indlæg. Jeg er rigtig glad for jeres blog og de informationer i giver.
Men hvorfor skulle jeg vinde jeres konkurrence? Hmm det er, som flere andre skriver, rigtig svært at argumentere for, at det lige netop skulle være mig. Men hvis jeg skulle komme med et argument, så er det, at jeres indlæg har skærpet min kritiske sans. Jeg er verdens bedste kunde i makeupbutikker (ja også hos min frisør) – hvis jeg ser et nyt produkt eller salgsassistenten siger, at det er det bedste i verden, så køber jeg det uden at tænke mig om. “En helt pink læbestift – jo tak, det er da lige det jeg mangler, nu hvor jeg lige har fortalt dig, at jeg har rigtig svært ved at få læbeprodukter til at fungere og jeg ALDRIG går med læbestift… ” Det har bestemt resulteret i mange, mange fejlkøb – og vil nok også gøre det i fremtiden.
Men Pudderdåserne får mig til at tænke mig om! Hvad kan produktet rent faktisk? Hvad siger producenten og hvad er min egen vurdering af produktet? Så jeg laver nu min egen lille “pudderdåse-analyse” når jeg står med verdens nyeste 8-vidunder udi makeuppen… Og så siger jeg til tider ja og nu også nej. For hvis produktet rent faktisk ikke lever op til hvad producenten siger det kan – og jeg ikke lige kan få det til at fungere, så siger jeg nej tak (og tak til Pudderdåserne :-)).
Igen tak for en god blog – og held og lykke med det næste år! Jeg glæder mig til at følge med!
Karen

Mia

Tillykke med dagen – fantastisk som I er vokset på bare et år.
Nå, men I er jo allerde blevet skamrost, så den del springer jeg over 😉
Hvorfor skal jeg så vinde..?
Jo, jeg synes jeg gør mit bedste for at sprede budskabet. Jeg har sendt alle mine elever (og andre for den sags skyld) videre til jeres blog, når de har skullet finde ud af at en producents rosende ord om egne produkter ikke altid skal tages for pålydende (de tror jo ikke på det når jeg siger det, men er det først på skrift på nettet må det jo være rigtigt). Jeg håber så ikke de har belemret jer med alt for mange spørgsmål.
Og så trænger jeg til et nyt look eller to, så præmien ville falde på et tørt sted – jeg skulle jo helst se brandgodt ud, også efter en hel dag med eksaminer 🙂
Held og lykke med de næste år i pudderdåserne.

pernille henriksen

Jeg er en af jeres mere “modne” læsere, men tak for en god og underholdende blog!
Mit argument for at vinde er, at jeg faktisk aldrig har prøvet et MAC produkt … måske kan jeg omvendes? Jeg er en “vanebruger” af Clinique.

Nana R.

Jeg har altid stolet blindt på ekspedienter i diverse butikker, når jeg har skulle handle make-up. Jeg har altid troet på, at når de sagde, det var et godt produkt, så var det således. Men det er slut nu. Pga. det overskud I viser, i det I tester flere forskellige produkter fra flere forskellige mærker, (fx ulig egne veninder, som ikke har samme muligheder eller samme erfaring som jer) har jeg mulighed for at sige: “stooooooop engang”, når ekspedient viser mig et produkt, som de påstår er godt, når jeg har læst anderledes hos jer. Dét har så også kostet mig dyrt! Lige pludselig åbnede der sig en helt ny verden af kritisk skønhedsjournalistik, som er ulig den, jeg finder i magasiner. FordI I er øjenåbnere, der får mig til at sværge til nye klassikere i min kosmetikpung. Så nu har jeg pludselig en fyldt kosmetikpung (eller, det burde måske være 2, ahem….) Men det gør mig glad. Det gør mig glad, at der sidder to slagkraftige kvinder, som godt tør skille fårene fra bukkene, og som får mig til at hive mine penge op af lommen, og kaste dem efter gode produkter. For I er blevet et kvalitetsstempel. Og I får mig til at bruge åndssvagt mange penge. Men det skal I alligevel have tak for, for jeg ved, det er kvalitet, jeg tager med hjem, og kvalitet kan man ikke få for meget af, så derfor kunne jeg godt tænke mig at vinde, så jeg kunne få mere kvalitet i min kosmetikpung, og få hurtigere ryddet ud af det gamle lousy, som ekspedienter i parfumerier har solgt mig, som ikke ved meget mere om produktet, end en urmager hos en slagter ved.

Anne

Tillykke med dagen fra en af jeres trofaste læsere – selv om jeg ikke lige kan finde ud af det med “blogloving” – så er I fast på mine “Bogmærker” og bliver tjekket et par gange om ugen. tak for en kritisk vinkel på skønhedsprodukter, så vi kan undgå for mange fejlkøb – og især tak for den advarsel om Ebay. Den har lige reddet min niece (som elsker MAC) fra at dumme sig. Jeg anede ikke at fake produkter kunne lige de originale så meget – og min niece skal vist lige ind på den amerikanske hjemmeside og have testet et par af sine MAC ting, som hun har fået i gave, men som hun er blevet skuffet over – så de er nok fake selv om de ser ægte ud :-(.
Nok om hende – 🙂 – og hvorfor skal jeg så vinde? Hm måske fordi jeg er en af jeres ældste læsere? Jeg er 52 og har sølvbryllup i næste uge og skal holde fest den 28 maj – er det ikke en god grund? Jeg kan jo i min alder jo have god brug for god make-up for at komme til at se bare nogenlunde ud.

Camilla

Stort tillykke! – og tak for en rigtig fed blog!
Jeg følger den dagligt for at få stillet min nysgerrighed overfor nye produkter. Det fede ved jeres blog er at jeres anmeldelser holder stik hver gang – og min favorit indtil nu, som I har anbefalet er kokosolien! Nøj, den er lækker!
Desværre kan jeg kun følge med i den billige ende, da min økonomi ikk er til mere efter 2 års sygemelding pga en diskusprolaps. Jeg synes selvfølgelig, at jeg skal vinde, da jeg ellers aldrig vil få råd til at afprøve det lækre mærke, som alle sværger til.
Men egentlig fortjener jeg det ikke mere end alle andre, tror vi alle trænger til lidt forkælelse og held indimellem. 🙂
Kh fra Camilla

Mia S.

Hej 🙂
Ihh jeg elsker jeres blog – det er lige noget for en skøndheds-addict som mig! Og sikke da en fin konkurrence altså, det synes jeg er så super fedt at I gør.
Hmm, hvorfor jeg skal vinde?? Fordi jeg bare ville blive så helt vildt glad :D! Og fordi jeg er afhængig af mac og dog ikke har en eneste af de produkter, som man kan vinde. Og fordi jeg sidder i eksamensperiode og er sindsygt stresset. Og så selvfølgelig fordi jeg bare ville blive helt vildt glad 🙂
Tak for en fantastisk dejlig blog (specielt dejligt med så meget fokus og inspiration til solcreme!! – stor fan!)
Mange hilsner Mia

Din kommentar