Kokosolie til håret

10.05.11
Kokosolie

Kokosolie

I har vel efterhånden hørt til hudløshed, at hår er dødt, og der findes ikke noget, der kan reparere det. Det er faktisk kun 99 procent sandt. For der findes en lille mirakelkur, der har videnskabeligt belæg for at kunne til dels reparere slidt hår.

Jeg går sjældent ind for at gå i køkkenet og finde sin hud- og hårpleje der. I finder ikke mig stå og blande min egen maske af havegryn og honning. Men når der er så enestående videnskabeligt belæg for påstandene, så vil jeg alligevel gøre en undtagelse.

For en gruppe forskere har for nogle år siden fundet ud af, at kokosolie har en enestående evne til at trænge igennem det yderste lag af håret og ind i kernen, hvor det kan genopbygge noget af kernen af fedt, som befinder sig inde i håret. Dette vil ikke have nogen særlig effekt på de yderste hårlag, men det vil hjælpe tørt og slidt hår. Undersøgelsen viste, at bruge af kokosolie forebyggede tab af proteiner fra håret og dermed beskyttede håret på en unik måde.

Der er andre former for olie, der har samme effekt, men ikke alle former har denne egenskab. Det handler om oliens struktur. Af andre typer, der er undersøgt har olivenolie og avocadoolie lignende egenskaber, mens andre olietyper slet ikke kan gøre det samme. Men kokosolie skulle ifølge undersøgelsen have de bedste egenskaber.

Arganolie, som er nutidens hypede håringrediens nummer et, er slet ikke undersøgt for det, så det er ikke muligt at sige noget om dens evner.

Kokosolie som hårkur og hårolie
Dette betyder, at kokosolie faktisk er noget af den bedste hårkur eller hårolie, du kan give dit hår. Jeg har eksperimenteret lidt selv, og lært på den hårde måde, at der skal en lille smule til – MEGET lidt – hvis man bruge den som leave-in hår olie. Vi snakker en lillefingernegl til mit hår, jeg havde en uheldig wet-look episode hvor jeg havde brugt for meget. Så pas på!

Men så får du også dejligt blødt hår. Den er også god som en hårkur, du skyller ud af dit hår igen. Til gengæld er det en billig fornøjelse. Et halvt kilo kokosolie i supermarkederne koster en 60-70 kroner, og der er nok til resten af året.

Hvis du selv vil lege med dette, så gør dig selv en tjeneste og køb den lugt- og smagfri version af kokosolie. Ellers kommer du til at gå rundt i en sky af kokosduft.

Husk det her er noget, der sker inde i hårets kerne, og skællene på hårets yderside vil stadig have brug for en god balsam til at lægge dem ned.

Kilde: J Cosmet Sci. 2003 Mar-Apr;54(2):175-92.

Her kan du købe det
Du kan købe kokosolie i supermarkeder, helsekostbutikker og på nettet. De koster typisk 60-70 kroner for 500 gram.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
81 kommentarer
stina

Hej Pudderdåse
kan i evt. henvise mig til disse enestående videnskabeligt belæg for påstandene omkring kokosoliens virkning og de forskere der har sagt noget om det? jeg har svært ved at finde valide kilder herfor og håber derfor at i kan hjælpe mig
vh.
Stina M-W

Katja Moikjær

Kære Stina. Kilden skulle meget gerne stå i indlægget. Det er journal of cosmetic science 2003 Mar-Apr;54(2):175-92.

Sanni

Hej pudderdåser 🙂 Skal man også komme kokosolie i hovedbunden eller kun i spidserne?

Helene Randløv

Hej Sanni
Hvis du har tør hovedbund, kan du sagtens bruge olien i hovedbunden, men det er ikke der, den gør gavn for håret.
Kh. Helene

Simon

Hej er der nogle som ved om kokosolie kan blive for gammelt? altså der står jo en sidste anvendelses dato på glasset, men jeg tænker mere på om det kan blive for gammelt til hud og hår?

Katja Moikjær

Ja det kan blive harsk og fordærvet som alle andre olier. Duft til det og kig på det. Hvis det ser normalt ud og dufter normalt, så brug den.

Cassandra

Hej dåser 🙂 Skal det i vådt eller tørt hår for bedste resultat?

Katja Moikjær

Du kan gøre begge dele. Jeg har ikke belæg for at sige at noget virker bedre 🙂

Cassandra

…så først nu, at der var flere kommentarer end de øverste tre, jeg først så. Beklager 🙂

Berit Monrad

Alle snakker om hår kure, jeg efterlyser olien for at få gang i hårvæksten igen (som går så flot hos vore ChowChow hunde rent mirakel) !!!

Helene Randløv

Hej Berit
Du efterlyser kokosolie? Du kan købe det mange steder, blandt andet i velassorterede supermarkeder. Efterlyser du dokumentation på, at kokosolie fremmer hårvæksten, kender jeg ikke til den.
Kh. Helene

Mette

Hej 🙂
Artiklen er gammel, men jeg håber i kan svare alligevel. Jeg har store problemer med meget (!) tørre, spaltede og knækkede spidser. Jeg har lige så sent som i dag prøvet kokosolie for første gang og jeg håber det virker!
Men jeg har bare lige et enkelt spørgsmål til “mirakel-kuren” 😉 Jeg har en ret dyr og rimelig god hårkur fra frisøren, kan jeg godt bruge både den og kokosolie som hårkur? Altså sådan lidt skiftevis eller skal jeg holde mig til én slags? 🙂 Jeg synes nemlig det her kokosolie lyder genialt.

Helene Randløv

Hej Mette
Du kan sagtens bruge begge to, husk dog balsam efter kuren uanset hvilken du bruger 🙂
Jeg håber, det virker for dig :-*
Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *