En duft af roser og hudirritation: Badprodukter fra REN

14.10.10

Jeg sidder her efter mit aftenbad omgivet af den skønneste duft af roser. Årsagen: Jeg har testet Moroccan Rose Otto Body Wash og Damask Rose Ramnose Biosaccharide Cream fra REN.

Og tag ikke fejl, duften er helt fantastisk. Men den kommer med en høj pris, nemlig risikoen for hudirritation og måske endda allergiske reaktioner.

Moroccan Rose Otto Body Wash
REN Moroccan Rose Otto Body Wash
Denne bodyshampoo dufter virkeligt fantastisk. Jeg er en sucker for duften af roser, og denne indhyllede mig i den mest fantastiske af slagsen i mit brusebad.

Desværre ved jeg også godt hvorfor, den består nemlig for en meget stor del af olie fra rose damascena, der godt nok dufter dejligt, men også er en yderst parfumeret olie, der kan irritere huden og i værste fald give allergiske reaktioner. (kilde: www.cosmeticsdatabase.com, tidsskriftet Contac Dermatitis m.fl.)

Det værste er næsten, at REN påstår, at denne rose er god for sensitiv og tør hud. Intet kunne være længere fra sandheden. Det er stort set ren parfume, man putter på huden og en slem en af slagsen. Det er en høj pris at betale for den dejlige duft.

Det er i øvrigt interessant, at det store udenlandske modemagasin Style alligevel i otte år i træk har kåret den som Best Beauty Buy.

Damask Rose Ramnose Biosaccharide Cream
REN Damask Rose Ramnose Biosaccharide Cream

Det står desværre ikke bedre til med Damask Rose Ramnose Biosaccharide Cream. Den indeholder en lignende mængde rose damascena, og i en creme udgør den et større problem, da den jo bliver siddende på huden i modsætning til i en bodyshampoo, hvor vi trods alt vasker den af.

REN markedsfører sig selv på, at de består af næsten 100 procent naturlige ingredienser. Det er også i vid udstrækning korrekt, deres ingredienser er faktisk – i modsætning til mange andre naturlige mærker – stort set kun fra naturlige kilder. Men hvad hjælper det, når de naturlige stoffer er mindst lige så skadelige som de såkaldt kemiske? Det kan godt være parfumen i RENs produkter stammer fra naturlige æteriske olier, men de eneste fordele ved æteriske olier fremfor traditionelle parfumer er, at de lyder bedre i markedsføringen. Naturlige parfumer er lige så problematiske som traditionelle. (Kilde: Astma- og Allergiforbundet)

Så jeg vil nyde duften i bevidsthed om, at det er sidste gang, jeg udsætter min hud for den.

Læs også Pudderdåsernes 3 huskeregler om naturlig hudpleje og makeup

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
4 kommentarer
Annette

Er deres bodycream med Neroli and Grapefruit også lige så slem?

Pudderdåse Katja

Hej Annette
Jeg kender den ikke? Kan du kigge i ingredienslisten og se, om der er limonene i?
Men grapefruit lyder ikke godt. Grapefrugt er ikke sundt for huden, det er en hudirritant og allergifremkaldende ingrediens.
Kh. Katja

Annette

Kan ikke finde ingredienslisten. Men er det ikke kun en hudirritant hvis man er allergisk over for det? 🙂

Mette Edinger

Det er alle de kemiske stoffer, der udløser allergierne, men vi bliver desværre allergiske over for de naturlige stoffer også…. Der er desværre sodium laureth sulfat i showergel og phenoxytanol samt sodium hydroxid et eller andet i bodylotion…. Begge dele er mildest talt ikke særlig “rene” eller økologiske…. Organic Pharmacy har olie og bodylotion med en rose, som de fleste tåler. Den kunne du prøve….
Tak for en superfin blog. Nyder jeres store faglige viden. Tak, fordi I deler….

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *