Er det kvajeblæk du har på neglene?

06.05.10
OPI La-Pazitively Hot

Nej, det er den sidste nye trend fra USA: Mat neglelak. Farvel til fine glinsende pasteller, fransk manicure og skinnende røde negle. Hvis du vil være med på det sidste nye, skal du have helt matte negle.

Produkterne er ikke rigtigt kommet til Danmark endnu. Det er de store udenlandske neglelak-producenter OPI, Essie med flere, der lancerer de matte neglelak, og det er endnu ikke lykkedes os at opstøve det herhjemme. Der har været enkelte lanceringer for år tilbage, men der er ikke noget pt. udover en enkelt lak fra MAC og en fra Chanel, man slet ikke kan købe herhjemme.

Hvis man vil være edgy, punky og absolut hip, så er sorte, grå og brune farver i det matte look et must. Med andre ord, det skal se ud som om, du har dyppet neglene i tjære.

Meeeen mindre kan også gøre det. Pink, grøn og lilla farver er også i spil. Og sågar hvide og lyse farver. Er det kun os, der får deja-vue tilbage til folkeskolen, hvor man sad og lagde kvajeblæk på neglene?

OPI La-Pazitively Hot
Vi bestilte en fra OPI på Ebay, når nu det ikke er muligt at opstøve dem i Danmark. Farven hedder La Paz-itively Hot og er en ret almindelig shocking pink, som får et helt andet udtryk, når den er mat. Indrømmet, jeg er totalt solgt. Jeg synes det ser superfedt, anderledes og edgy ud! Eneste minus er, at de matte farver ikke holder så længe som almindelig neglelak. Det er ligesom, når du køber maling i byggemarkedet, jo højere glans jo længere holdbarhed. De holder stort set kun i et døgn, så begynder de at skalle. Det oplyser producenterne også selv på produktet.
Essie Matte About You

En anden mulighed er at bruge en mat topcoat for eksempel Essie Matte About You over en hvilken som helst almindelig neglelak. Den kan du rent faktisk købe herhjemme, for eksempel i Magasin. Men hvorfor give 159 i Magasin, når du kan få dem billigere på nettet? Udover de udenlanske webshops kan du også med fordel kigge på Ebay.

Vi er begejstrede! På den måde kan du vipti vupti forvandle alle dine yndlingsneglelakker til en mat nuance. Så man har rent faktisk lige pludseligt fået dobbelt så mange neglelak i skufferne. Vi prøvede den på billedet over Lilac Sky fra Chanel.

Og der er flere muligheder. Brug for eksempel kun mat lak på spidse af neglen. Eller lav en mat negl med en skinnende spids. Neglelak med glimmer giver en helt speciel effekt med en mat overlak.

Vi har ledt vidt og bredt herhjemme efter det og kun fundet overlakken til overpris. Jeg vil meget gerne høre fra jer i kommentar-feltet, om I har set matte neglelak nogle steder i Danmark?

Køb Essie Matte About You og andre af Essies gode lakker fra lookfantastic.com

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
6 kommentarer
RikkeV

Det kostede lige 3 essie lakker, hvor den ene er Matte about you…Fandt den til 99 kr. og de andre to til 79 kr. det da meget godt!!

naja

hej tøser
skide godt initiativ – kunne i ikke smide en undersøgelse på omkring “kysseægte”-læbestift? reklamerne lover så meget men jeg må indrømme det er de færreste reklamer jeg tror på. findes der overhovedet sådan en magi læbestift?
jeg håber i kan hjælpe mig med min søgen

Pudderdåse Katja

Selvfølgeligt! Har selv været på samme sagt. Hvad har du selv prøvet indtil nu?

RikkeV

Hold da op…Essie neglelak er da fantastisk….Det er den mest holdbare lak jeg har prøvet ever!!!!
Lad os få en lak test på holdbarhed i samme farvescala!!

Pudderdåse Helene

Hej Rikke!
Hehe den test glæder jeg mig til at lave. Er det Matte About You der er så holdbar?

LouiseH

Købte sidste år en mat overlak fra ELF til INGEN penge (som i 12 kr) 🙂
De har den stadig:
http://www.eyeslipsface.co.uk/product~prodID~189.htm

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *