Du kan sagtens drømme om vielsesringe

VANBRUUN Luna
16.12.20
VANBRUUN Luna
VANBRUUN Luna
Luna Foto: VANBRUUN

Reklame for VANBRUUN

Forleden så jeg endnu et par holde et atypisk bryllup. De er faktisk først blevet forlovet her i 2020 og de er netop blevet gift i år, for at slippe for omgivelsernes forventninger om stor og for dem aldeles uoverskuelig bryllupsfest. I stedet for at vente, valgte de en helt stille ceremoni på deres vilkår. Det gjorde mig helt vildt glad og varm om hjertet, fordi det mindede mig om min egen bryllupsdag, der blev fejret med de nærmeste. Det var på alle måder så fin en dag, der passede til os. Hvis man drømmer om noget andet, er det klart, at skuffelsen over aflysning eller en nedskalering kan fylde meget. Så håber jeg, at du på et tidspunkt kan fejre lige det bryllup, du håber på. Indtil da kan du sagtens drømme om vielsesringe.

Frieri
Hjemme hos os griner vi tit af, hvor vanvittigt uromantiske vi er. Sagen er, at ham den langhårede nok er en del mere romantisk end mig. Han har dog sin HELT egen måde at være det på. Selvom det både kan gøre mig topfrustreret og få mig til at flække af grin, så er det ret hyggeligt. Da han friede til mig, gjorde han det også på sin egen måde. På en hundekold og glat novemberaften smed han sig på knæ i en sådan fart, at jeg troede han gled. Så mens han friede, forsøgte jeg at samle ham op. Han fik værsgo at rejse sig og gøre det ordentligt, når vi kom hjem. Det var også der, det faktisk gik op for mig, at han mente det helt seriøst.

Vielsesringe
Nu boede vi jo i hvert vores land den gang, men en af de ting, vi brugte meget tid på at tale om og se på, var vores vielsesringe. Dem havde vi nemlig begge to en masse holdninger til.
I anledning af at vi hastigt nærmer os et sølvbryllup, sad vi og talte om, hvor absurd meget tid vi brugte på at finde de helt rigtige vielsesringe. Hos Vanbruun er det meget lettere at få overblik over de mange muligheder, der er i forhold til vielsesringe i dag. Og så er der god hjælp at hente, hvis der opstår tvivl.

Noget med primtal og måner
I år fejrede vi turkisbryllup… Det er ikke en sten, jeg holder specielt meget af. Da ham den langhårede blev klar over det skrev han vores helt egen liste over de næste halvtreds bryllupsdage. Hvorfor vi i stedet fejrede Netherrackbryllup.
Sådan en helt almindelig bryllupsdag som sølvbryllup er selvfølgelig en alt for ordinær fejring for herren. Derfor har han fundet på, at vi fejrer det antal fuldmåner, der svarer til summen af primtal, der er gået, siden vi blev gift… Jaja, der er jo en grund til, at jeg elsker ham. Så vi har faktisk ”store” bryllupsdage lidt oftere, men der går længere og længere imellem. Suk!

Reklame for VANBRUUN

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *