Fredagsfavorit: Lime Crime Softwear Blush

05.07.19
Fredagsfavorit: Lime Crime Softwear Blush

Fredagsfavorit: Lime Crime Softwear Blush

Tekst markeret med ¤ er modtaget som anmeldereksemplar

I dag har været sådan en fin dag, brunch og hygge med en god veninde, på tur med yngsten. Og Stranger Things maraton med gutterne der hjemme. Grønsagsstænger, dip, god mad og hygge en masse. Så favoritten blev lidt forsinket. Det håber jeg, at du kan tilgive, når du ved, at jeg har hygget mig i stedet.
Det er ikke fordi, der mangler blushes i mit liv, de fleste ville faktisk nok mene det modsatte. Alligevel har Lime Crime Softwear Blush i farven Virtual Orchid¤ lige så stille sneget sig ind i mit liv. Eller lige så stille er en underdrivelse. Den landede i postkassen, og lige siden har den siddet på kinderne dagligt. Farven ser måske nok lidt vild ud, men når den kommer på kinderne er den fin og diskret. Så den passer til de fleste looks og giver bare en frisk glød til ansigtet.

Lime Crime Softwear Blush
Cremeblush bidrager med et særligt look især i sommermånederne. Lime Crime Softwear Blush er en cremeblush, der bliver til pudder, når den kommer i kontakt med huden. Denne konsistens er så let at bruge, men jeg oplever ofte, at de ikke holder ret godt på huden. Det gør Lime Crime Softwear Blush heldigvis, og den er også fin at bruge på læberne.
Virtual Orchid er en støvet pink nuance med et snert af lilla. Der er også en smule perlemor i, det ser ikke voldsomt ud eller fremhæver hudens struktur. Derfor behøver du ikke gå i en bue uden om dem, hvis din hud er lidt ujævn. Og der er heller ikke fare for at ligne en diskokugle.

Tekst markeret med * indeholder reklamelinks

Lime Crime er netop blevet lanceret i House of Stars*, og det er altså der, du kan få fingrene i Lime Crime Softwear Blush, der koster 199 kroner*. Du finder både det fine mærke i butikken i Randers og online på webshoppen*.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *