Appelsinhud - lær at leve med den

Pudderdåserne Sololie SPF30

Pudderdåserne sololie

Vi har lavet en sololie med SPF 30. En effektiv, parfumefri solbeskyttelse, der kan bruges af alle og selvfølgelig i en praktisk pumpe.

Men hvad adskiller så vores sololie fra alle de andre på markedet? Hvorfor har vi også lavet en? Først og fremmest konsistensen. Den er er silkeblød og lækker og føles faktisk mere som en behagelig plejende kropsolie end som en sololie. Den indeholder ingen alkohol, og den føles hverken udtørrende eller klistret. Kun behagelig.

Blot 8 ingredienser
Vores sololie SPF30 indeholder kun 8 ingredienser, nemlig 4 solfiltre, 2 olier, e-vitamin og en vandfast ingrediens:

  • Fire solfiltre: Diethylamino Hydroxybenzoyl Hexyl Benzoate, Diethylhexyl Butamido Triazone, Bis- Ethylhexyloxyphenol Methoxyphenyl Triazine og Ethylhexyl Triazone. Miljøvenlige organiske (kemiske) solfiltre med god bionedbrydelighed, der ikke viser tegn på at skade koralrev. Giver tilsammen en bredspektret UVB og UVA beskyttelse, der beskytter mod selv de lange UVA-stråler.
  • Coco-Caprylate/Caprate er en let olie, der ikke fedter. Den giver SOLOLIE SPF 30 sin ekstremt lette konsistens og gør den nem at smøre ud.
  • Dibutyl Adipate er en behagelig olie, der giver huden et blødt og glat udseende. Den bruges også til at forbedre effekten af de forskellige UV-filtre.
  • Hydrogenated Dimer Dilinoleyl/Dimethylcarbonate Copolymer er en multifunktionel ingrediens, der gør produktet vandfast og er vigtig for at opnå den unikke følelse. Den virker også som fugtmagnet.
  • Vitamin E er en antioxidant.

Sådan bruger du den
Spray sololie på hele kroppen, og fordel det med hænderne. For optimal beskyttelse af hele kroppen påføres en mængde olie svarende til en håndfuld. Bruger du den på stranden, skal du være ekstra opmærksom på at bruge nok produkt.

Du kan selvfølgelig også bruge sololien i ansigtet – spray sololie ud i hånden, og fordel jævnt i ansigtet.

Her kan du købe den
Sololie SPF30 koster cirka 200 kroner i Matas, Magasin, Salling og på nettet fra uge 21. Du kan købe den allerede nu på Dåseshoppen.dk.

Vi håber, at I også kan lide den.

15 kommentarer

  • Susanne

    Kan jeg bruge den under foundation, nu det er en olie?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Unn Dam Toftegaard

    Kan den anvendes på problematisk hud? Tænker på om man risikerer en forværring af acne. Vil dog helt sikkert anvende den til kroppen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Ja, det kan du. Den bør ikke forværre ane (men jeg tør aldrig garantere noget! hold os gerne opdateret med hvordan det går )

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Diana

    Hej! Olien lyder super lækker og rigtig god til tør hud. Jeg har prøvet jeres solcreme, men syntes at den sætter sig på (og dermed fremhæver) tørre flager, og i det hele taget udtørrer huden i løbet af dagen. Hvis nu man skal bruge SPF olien som et alternativ til SPF creme, hvor i hudpleje rutinen vil I anbefale at man benytter den? Almen olie er jo før dagcreme, mens solfaktor jo er efter cremen. Mange tak for svar på forhånd, og tak for at i har inkluderet et antioxidant sammen med SPF!
    Mvh. Diana

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Diana
      Alt i en Beskyttelse SPF 40 er knastør, det er der slet ingen tvivl om. Prøv dig frem med rækkefølgen, personligt ville jeg ikke bruge både creme og olie om sommeren, men hvis det er sådan, din hud har det bedst, skal du naturligvis gøre det.
      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pia

    Og et meget vigtigt spørgsmål – laver den gullige misfarvninger på tøj?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Pia
      Vores testere, der har haft den med i varmen og brugt hvidt tøj, siger nej.
      De kemiske filtre vil nok altid efterlade en eller anden form for farve om ikke andet så over tid.
      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cathrine

    Det kan godt være, at det er et utroligt dumt spørgsmål; men hvad er egentlig hensigten med at bruge sololie i stedet for alm. solcreme? Fordele/ulemper? Jeg har prøvet at google mig frem til det, men har ikke kunnet finde noget ordentligt svar, så håber I kan være behjælpelige :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Cathrine
      Man bruger vel bare det, man bedst kan lide, og det man synes virker bedst. Hensigten med SPF er at beskytte huden, uanset om det er creme eller olie.
      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne Kirstine

    Hejsa. Det ser spændende ud :-)
    Vil den kunne bruges oven på make-up? Fx når man efter arbejde skal et smut ud og det er meget solrigt?
    Hilsen Anne Kirstine

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Nej, det tror jeg ikke bliver godt. Det er en olie, den vil sandsynligvis opløse din makeup.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Lækkert produkt! Mangler bare at vide, om den er miljøvenlig ift. havet og koralrevene? Håber!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Appelsinhud - lær at leve med den