Tirsdagstip: Vask dine tørklæder

Num Noms og ugler i Fætter BR – Parfume forklædt som legetøj

Num Noms

Endnu en dille i den uendelige række af collectible legetøj har ramt Danmark: Num Noms. Hvis du har børn, så kender du nok allerede trash pack, pokemon, shopkin og lignende serier, hvor man kan købe sig fattig i endeløse rækker af små plastikfigurer eller samlekort.

Num Noms, som nu er kommet i de danske butikker, er små samlefigurer, der indeholder duftende lipgloss og neglelak.

Det er selvfølgelig et hit blandt småpiger, og vi har derfor besluttet at anmelde indholdet her på bloggen. Num Noms indeholder nemlig en parade af kontroversielle ingredienser. Og når man tænker på, at produkterne henvender sig til børn, så er det selvfølgelig særlig interessant.

Num Noms er små plastikfigurer, der dufter af forskellige parfumer. Til de små figurer medfølger en lipgloss eller en neglelak, som man kan sætte ned i figuren.

Den lille lipgloss er ganske forfærdelig. Den er lavet af sådan cirka lige dele flydende plastik og vaseline, hvilket giver en temmelig hård og sej konsistens. Den er både tilsat farve, parfume, glitter og ikke mindst palmeolie.

Neglelakken er en vandbaseret formel, der er ny for mig. Det er nok et forsøg på at lave en “børnevenlig” neglelak. Men så er det bare synd, at man bruger så meget parfume. Og ikke bare parfume, men også benzylbenzoat, der er et parfumestof, der er på listen over de særligt deklarationspligtige parfumestoffer.

Håndcreme, lipgloss og læbepomade fra Fætter BR

Fætter BR ugler og killinger
I Fætter BR kan man lige nu købe de fineste små ugler og katte med håndcreme, lipgloss og læbepomade. Emballagen er virkelig fin, men indholdet er desværre både dødkedeligt, farvet og parfumeret.

Indholdet er en række virkelig ordinære produkter med parfume. Lipgloss indeholder også farvestoffer.

Hvorfor skal alle de gode cremer til børn komme i dødsyge indpakninger, mens alle de fine og sjove børnevenlige emballager indeholder det værste parfumerede l…?

Jeg har som sagt tre børn, herunder to med børneeksem. Det er en kamp at få dem smurt ind. Noget af det første, min yngste søn lærte at sige var “ikke møre, ikke møre!”.

I krig og indsmøring af børn gælder alle kneb, og hvis jeg kunne købe de gode cremer i en sjov emballage, der kunne få den til at glide nemmere ned, så ville jeg gøre det.

Jeg synes, at vores børn har fortjent den sjoveste og mest kreative emballage, vi kan finde til dem. Men jeg synes også, at vores børn også har fortjent et indhold af en langt højere kvalitet end det her skrammel.

Her kan du købe det
Owl Hand Cream koster 35 kroner i Fætter BR, hvor du også kan købe Owl Lip Gloss og Owl Lip Balm til 30 kroner stykket.

Num Noms findes i Bilka og Føtex og i online-legetøjsbutikker.

Find vores egen hudplejeserie på Dåseshoppen.dk / Følg os på Facebook og Instagram: @pudderdaaserne.dk

Kan du lide, det vi laver? Så brug et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.

Matas MAC Asos Deciem FeelUnique Escentual HQhairEstee Lauder LookFantastic Clinique Gosh
   

7 kommentarer

  • Liv

    Helt ekstremt forvirrende indlæg. Det virker som noget af det er fra en læser. Hvis ikke, så er det som om der er to indledninger på indlægget. Er de der ugler num noms eller er det de andre, der ligner cupcakes?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Du har ret – jeg har ikke skrevet den ret godt. Jeg har skrevet den lidt om nu. Giver den mere mening?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Er også lidt forvirret. Og jeg forstår ikke, hvorfor det skal fremhæves, hvor produkterne kan købes, hvis de er fyldt med alt muligt. Er det er sponsoreret indlæg, eller?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Kære Maria. Jeg forstår jer godt. Jeg har ikke skrevet teksten ret godt. Jeg har rettet den lidt til nu. Jeg håber det giver mere mening.
      Med hensyn til forhandlerlinks, så skriver vi altid hvor man kan købe produkterne. Også når vi er meget kritiske overfor produkterne. Det er bare en serviceoplysning.

      Vi har selv købt og betalt produkterne for at kunne skrive denne historie.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er harm over at man kan købe sådan noget til sine børn! Tak fordi I laver et indlæg om det, så forældre kan tage stilling til om deres børn skal have de produkter.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene Tvilum

    Findes der så nogle søde/sjove cremer/make up til børn der ikke er så skrappe? ☺

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tirsdagstip: Vask dine tørklæder