Torsdags top ti: Julekalendere 2017

Fredagsfavorit: The Ritual of Anahata

The Ritual of Anahata

Foto: Rituals

Forleden blev jeg præsenteret for årets juleduft og kollektion fra Rituals: The Ritual of Anahata. Tanken bag de forskellige ritualer er altid så fin og det er den også i år. Inspirationskilden er hjertevarme, hvorfor ritualet er navngivet efter hjertechakraet, der hedder Anahata på hindu. Det er altså medfølelse, tilgivelse, tillid og fred, der bliver hyldet. The Ritual of Anahata har varme noter af palisandertræ med et strejf af friske fyrrenåle.

En af hver tak!
Det bliver en dyr omgang, når jeg skal ned og shoppe The Ritual of Anahata.  Der er nemlig ni skønne produkter, og jeg er fristet til at købe lager af samtlige af dem. The Ritual of Anahata minder mig om duften af mit barndomshjem, der var nemlig palisandermøbler. Lyset, der står her og brænder ved siden af mig, dufter af olien møblerne blev poleret i. Det er en vanvittig dyb og hyggelig duft af træ, der bliver frisket op af lidt fyrrenåle.

  • Fragrance Sticks: Det er ikke nyt for mig med duftpinde til hjemmet, men de plejer at være i en helt anden duftfamilie.
  • Scented Candle: Hvis du savner hygge, så er den næsten garanteret, når du tænder dette lys. Det er et stort glas med to væger og cirka 60 timers brændetid.
  • Indian Chai Tea: Det er mere end 25 år siden, jeg smagte chai te første gang. Lige siden har jeg hygget mig med at blande, riste og koge te af krydderier selv. Rituals har gjort det nemt for mig med de fine teposer, som allerede er et stort hit her hjemme.
  • Body Scrub: Det er en skøn body scrub med sukker og dejlige olier. Så huden føles slet ikke tør eller ubehagelig, når du har masseret den fugtige hud.
  • Bath Oil: Badeolie giver en blød, rar og meget forkælende badeoplevelse. Du kan sagtens bruge en badeolie under bruseren, hvis du ikke har badekar.
  • Foaming Shower Gel: Selvom jeg tænker længe efter, kan jeg ikke svare på, hvor mange af de velduftende brusegeléer jeg har brugt i tidens løb. Det er et af mine foretrukne bruseprodukter.
  • Body Cream: Når du har hygget dig med te og badet med skønne badeprodukter, så er en creme en rigtig god afrunding på sådan en selvforkælelse.
  • Body Mist: Når man synes godt om en duft, så er det ærgerligt, hvis den forsvinder hurtigt. Rituals tager højde for, at duften bliver bygget op gennem hele ritualet. Afslutningsvis kan du bruge en mist, så du har glæde af den forkælende stund endnu længere.
  • Massage Candle: Hvis du har nogle varme og ikke mindst villige hænder til rådighed, så skal du overveje at købe et massagelys. Lige siden jeg stødte på sådan et første gang, har jeg været vild med konceptet. Hvis ikke du kan låne nogle hænder, er det altså også ret så skønt at massere ømme muskler med den varme olie selv.

Det er selvfølgelig ikke nødvendigt at købe samtlige produkter til ritualet. Du kan sagtens nøjes med mindre og stadig få en masse forkælelse ud af det. Som nævnt står lyset og brænder ved min side, og det har spredt en stor ro og glæde i mig allerede. Sådan en stund sætter jeg kæmpestor pris på, fordi det giver mig ro i hovedet og energi til at overkomme udfordringer.

Vigtig forkælelse
Husker du at forkæle dig selv med noget tid helt for dig selv? Det er i den ånd og ud fra det behov Rituals er grundlagt. Det er derfor, du finder så mange produkter i hver serie eller til hvert ritual. Der er til alle trin, når du skal slappe af og forkæle dig selv, så skal du bare finde den duft, du bedst kan lide. Der er mange forskellige at vælge mellem, så jeg tror, at det er muligt at finde en, du kan lide.
I den kommende tid er der travlhed både med det ene og det andet. Når du har travlt, er det endnu mere vigtigt at huske på forkælelse i hverdagen. Måske kan du holde fast i den forkælende stund ved hjælp af den duft, du brugte under ritualet og på den måde få glæde af din indsats flere dage i træk.

Priserne hos Rituals er yderst rimelige. Produkterne her koster mellem 40-285 kroner og de kan købes i Rituals’ butikker eller online i den internationale webshop.

Find vores egen hudplejeserie på Dåseshoppen.dk / Følg os på Facebook og Instagram: @pudderdaaserne.dk

Kan du lide, det vi laver? Så brug et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.

Matas MAC Asos Deciem FeelUnique Escentual HQhairEstee Lauder LookFantastic Clinique Gosh
   

2 kommentarer

  • isa

    Har i set Normal’s nye IVY AÏA hudplejeserie? Den er uden parfume, farvestoffer og parabener. Faktisk helt uden konservering ser det ud til. Dog er der vist heller ikke så mange aktiver i.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Uhh det lyder som om Rituals endnu en gang har “nailet” den med nogle superlækre produkter!

    Jeg bliver vist nødt til at smutte forbi butikken i Bruuns, for at dufte/røre :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Torsdags top ti: Julekalendere 2017