Tirsdagstip: Gør det!

Hudpleje uden konserveringsmidler? Om at mangle en nødvendig ingrediens

Filmen er fra den amerikanske brancheforening for producenter af kosmetik. (Sluk for lyden, den larmer unødvendigt. Men det er en fin illustration.)

“Uden konserveringsmidler og anden unødvendig kemi” – I har godt hørt den type sætning før, ikke? “Uden konserveringsmidler” er blevet et positivt træk, noget man kan sælge cremer og læbestift på. Konserveringsmidler er unødvendige og noget, vi gerne vil undgå. Eller hvad?

Man kan jo spørge sig selv, hvorfor kosmetikindustrien dog skulle gøre sig den ulejlighed at tilsætte konserveringsmidler til deres produkter, hvis de var så unødvendige. Og det er de selvfølgelig heller ikke. Med mindre du selvfølgelig ønsker, at din creme skal ligne en blåskimmelost i løbet af få uger.

Konserveringsmidler er tilsat for at beskytte dine produkter og i sidste ende dig, dine øjne og din hud mod infektioner med svampe eller bakterier. Enhver creme, læbestift eller mascara skal konserveres for ikke at udgøre en sundhedsrisiko.

Der er ganske få undtagelser, der ikke nødvendigvis behøver en form for konservering, nemlig ren olie (og her mener jeg 100% olie – ikke et blandingsprodukt) samt helt knastørre mineralpuddere. Alt derimellem skal konserveres.

Ser du noget andet, der reklamerer med at være uden konserveringsmidler, så er der noget galt. Enten har nogen været særligt kreative i deres omgang med ingredienser og ingredienslister eller også er der god grund til at være særligt opmærksom på risiko for forurening af produktet, når du bruger det.

Vi har set kreative producenter forsøge at skelne mellem konserveringsmidler og “tilsatte konserveringsmidler”. Fordi de “kun” brugte konserveringsmidler, som var blandet op i de ingredienser, der købte færdige. Det er i øvrigt helt normalt for en producent at købe blandinger af 2-3-4-5 ingredienser og blande i ens produkt – men alle disse ingredienser indgår selvfølgelig som en del af ens færdige produkt på samme måde, som havde de været tilsat seperat.

Andre igen bruger i stedet ingredienser, der ikke er registreret som konserveringsmidler, men alligevel har konserverende egenskaber såsom æteriske olier og alkohol. Problemet er selvfølgelig at disse kræver endnu større mængder for at virke med risiko for bivirkninger for huden. Der findes også mange mildere ingredienser med en vis konserverende effekt som for eksempel visse glyciner, der heller ikke er registrerede konserveringsmidler. Så kan man bruge det, men sige, at man ikke bruger konserveringsmidler. Smart, ikke? Men forskellen på et registreret konserveringsmiddel og en tilfældig ingrediens med en antibakteriel effekt er sådan set, at førstnævnte skal have dokumenteret sin effekt, så jeg har personligt svært ved at se fordelen.

Der er selvfølgelig også dem, der nøjes med at reklamere med at være uden parabenermen de bruger jo bare et andet konserveringsmiddel i stedet. Der er faktisk et EU-forbud mod at reklamere for at man er uden parabener. For der er som forbruger ingen dokumenteret fordel i at bruge et produkt uden parabener fremfor produkter konserveret med parabener.

Og så har vi set bekymrende mange produkter fra mindre og typisk “naturlige” producenter, der reelt har været uden konserveringsmidler. Jeg bruger dem kun med største forsigtighed.

Og selvfølgelig de mange, der reklamerer med, at de kun bruger mindst mulige mængder konserveringsmidler eller i lavest mulige doser. Tjaaah…. lur mig om de ikke allesammen gør det. Der er ikke rigtigt nogen grund til andet? Det er jo ikke fordi man hælder konserveringsmiddel i for sjov skyld. Desuden er der en lovgivning, der fastsætter, hvilken koncentration man må bruge hvilke konserveringsmidler i.

Steril emballage
Mærker som La Roche-Posay, Avène og A-Derma har produceret de eneste reelle konserveringsfri cremer, vi kender til. De er produceret i steril produktion og på steril emballage. Der er få produkter i serierne, og de henvender sig typisk til særlig sart hud og eksemhud. Jeg kan kun anbefale at kigge nærmere på disse produkter, om ikke andet så for at se nærmere på, hvad det reelt kræver at producere en creme uden konserveringsmidler. Det er langt mere kompliceret end at tilsætte lidt E-vitamin til et par økologiske ingredienser på krukke.

Hvilke konserveringsmidler er så bedst?
Vi har skrevet mange ord om konserveringsmidler og ikke mindst parabener, så det vil jeg ikke gentage her. Du kan for eksempel læse her eller andres mening her. Dette er også relevant.

Her kan du købe det (indeholder reklamelinks):
De sterile produkter uden konserveringsmidler fra de franske apotekermærker er:

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Find vores egen hudplejeserie på Dåseshoppen.dk / Følg os på Facebook og Instagram: @pudderdaaserne.dk

Kan du lide, det vi laver? Så brug et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.

Matas MAC Asos Deciem FeelUnique Escentual HQhairEstee Lauder LookFantastic Clinique Gosh
   

2 kommentarer

  • isa

    Jeg tror det bunder i at så mange producenter bruger »farlige« konserveringsmidler som MI/MCI. Desuden er der også mange (udenlandske) der bruger formaldehyd udløsende konserveringsmidler. Mange danske mærker kan sjovt nok godt finde ud af at konservere med phenoxyethanol alene og måske et eller to andre stoffer såsom sodium benzoate. Så hvorfor kan udenlandske mærker ikke?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Kære Isa. Phenoxyethanol er ikke et nemt konserveringsmiddel at bruge. Hvis nogen konserverer med phenoxyethanol alene, så tjek lige formlen igen. Phenoxyethanol bør nemlig ikke bruges alene, det virker kun mod nogle bakterier men ikke mod andre. Derfor kombinerer man det altid med andet.

      Derudover skal det bruges i ret høj koncentration op imod 1%, hvorimod et stof som methylparaben bruges i koncentrationer af promiller.

      Valg af konserveringsmiddel afhænger i høj grad af hvilket produkt man laver. Jeg tror svaret på dit spørgsmål er, at de danske firmaer primært laver nogle enklere typer produkter end vi ser på verdensplan. Og derudover så har de danske forbrugere og forbrugerorganisationer nok et noget andet syn på, hvad der er et “farligt” konserveringsmiddel end, hvad resten af verden har.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tirsdagstip: Gør det!