Fredagsfavorit: GOSH Copenhagen CCC Contour, Cover, Conceal

Garnier Ambre Solaire: Solid solcreme fra den franske lillesøster

Garnier Ambre Solaire

Hører du til de mange, der er storforbrugere af den solide solbeskyttelse, som Vichy og La Roche-Posay leverer, så er der god grund til også at kigge efter hos på hylderen hos den budgetvenlige lillesøster Garnier.

Både Vichy, La Roche-Posay og Garnier Ambre Solaire er ejet og produceret af L’Oréal, og det er meget nemt at se lighederne, når man ser nærmere efter.

Samme solfiltre – næsten samme produkter
L’Oréal bruger et system af mange solfiltre, der tilsammen giver en meget høj beskyttelse. De blander deres eget Mexoryl med en lang række både kemiske og fysiske filtre for at opnå den stabile og bredspektrede beskyttelse, de er kendte for. Og denne beskyttelse går naturligvis igen på tværs af alle deres mærker.

Der er endda store ligheder helt ned på produktniveau. La Roche-Posays nye Wet Skin lotion, der har den store fordel at kunne smøres på våd hud, finder vi også hos Garnier: Garnier Ambre Solaire Kids Wet Skin Lotion.

Garniers wet skin lotion er dog med parfume. Hvis du vil undgå parfume, så gå efter de produkter, der hedder “sensitive advanced”.

Jeg vil gerne fremhæve Garnier Ambre Solaire Sensitive Advanced SPF50+, der indeholder præcis den samme gode beskyttelse, som du finder hos Vichy og La Roche-Posay, ingen parfume og en behagelig ikke-fedtende tekstur. Konsistensen er ikke så let/tør, som de gel’er, mange af jer kender som “dry touch”-solcremerne fra Vichy og La Roche-Posay, men kommer tættere på Vichys Velvet Touch.

Solidt budgetvalg – men tjek lige størrelsen
Jeg har langt fra afprøvet hele Garnier Ambre Solaires sortiment endnu på egen krop, men konklusionen er helt klart, at solfiltrene er de samme som hos storesøstrene på apoteket, og koncepter og produkttyper går også igen lige fra “wet skin lotion” til de lette spray. Og med et bredt udvalg af uparfumerede muligheder, så er Garnier Ambre Solaire efter vores mening et solidt budgetvalg indenfor solcreme på hylderen Matas og i supermarkedet.

Især de hyppige rabatter gør det attraktivt. Garnier Ambre Solaire Kids Wet Skin Lotion koster ganske vist kun 125 kroner, mens La Roche-Posay Anthelios Wet Skin Gel Lotion koster 239 kroner – til gengæld får du 250 ml. hos La Roche-posay mod kun 150 ml. hos Garnier. Det er stadig en bedre pris for Garnier, men forskellen er ikke voldsomt stor.

Her kan du købe det (indeholder reklamelinks)
Garnier Ambre Solaire koster mellem 60 0g 160 kroner i supermarkedet og Matas. Garnier Ambre Solaire Kids Wet Skin Lotion koster 125 kroner for 150 ml. og Garnier Ambre Solaire Sensitive Advanced Face & Chest SPF 50+ koster 89 kroner i Matas.

Lige nu har Matas 3 for 2 på alle L’Oréal Paris produkter – herunder også Garnier Ambre Solaire. Tilbuddet gælder til og med 21. juni.

Wet skin lotion er ikke på Matas.dk, men derimod på Nicehair, hvor den koster 109 kroner.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Find vores egen hudplejeserie på Dåseshoppen.dk / Følg os på Facebook og Instagram: @pudderdaaserne.dk

Kan du lide, det vi laver? Så brug et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.

Matas MAC Asos Deciem FeelUnique Escentual HQhairEstee Lauder LookFantastic Clinique
   

16 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fredagsfavorit: GOSH Copenhagen CCC Contour, Cover, Conceal