Lørdagslook: Summer Glow

Sammenhængen mellem kost og akne – hvilken mad giver bumser?

Mælk

De fleste mennesker, der er plaget af akne, oplever selv en eller anden sammenhæng med, hvad de spiser. Og stadig mere forskning beskæftiger sig med denne sammenhæng. Fra at afvise enhver form for sammenhæng mellem mad og akne, så ved vi stadig mere. Og vi bliver hele tiden klogere.

I dette studie har forskerne sammenlignet deltagernes egne oplevelser af deres akne med deres kost, og fundet en sammenhæng mellem, at dem, der rapporterede værst akne også havde en kost med et højere glykæmisk indeks (læs hvad det betyder her), større indtag af mælk, mere sukker, flere tansfedtssyrer, mere mættet fedt og mindre fisk.

Jeg er så langt fra diætist eller læge, som man kan blive, men jeg har læst den publicerede forskning om emnet for at samle op på, hvad der rent faktisk er bevis for at konkludere.

1. Mælk
Der er en sammenhæng mellem indtag af mælk og akne. Det har blandt andet dette studie påvist. Et senere norsk studie bekræfter denne sammenhæng. Forskerne fandt ud af at jo mere mælk amerikanske teenagere drak, jo flere bumser havde de. Og sammenhængen gjaldt især fedtfattig mælk.  Dette studie finder også den samme sammenhæng – at fedtfattig mælk er synderen. Ikke fed mælk. Forskningen er primært udført på teenagere – ikke på voksne. Og der er måske grund til at tro, at det primært er teenagere, der kan have gavn af at undgå mælk.

2. Mad med højt glykæmisk indeks
Jo højere en madvare scorer på et glykæmisk indeks, jo mere påvirker den blodsukkeret. Læs mere om hvad det betyder her. For nogle madvarer er det nemt at gennemskue. Sukker, hvidt brød osv. har selvfølgelig en høj påvirkning. For andet er det noget mere kompliceret.

Men forskerne har fundet ud af, at der er en sammenhæng mellem akne og kost med højt glykæmisk indeks. Forklaringen er insulin og hormoner, og det vender jeg tilbage til senere. Denne artikel forklarer og dokumenterer det, men er ekstremt langhåret og svær at læse. 

3. Højt indtag af transfedtsyrer
 Få studier viser også en sammenhæng mellem et højt indtag af transfedtsyrer og akne.

Forklaringen – insulin, hormoner og IGF
De fleste af os ved, at bumser og kønshormoner hænger sammen. Men akne opstår i et ekstremt kompliceret samspil mellem insulin og androgener.

Kønshormonerne sætter gang i bumser. Derfor opstår de for første gang i teenageårene. Men videnskaben ved nu, at insulin fungerer som ekstra brændstof til denne proces. En kost med et højt glykæmisk indeks øger kroppens produktion af insulin. Et højt indtag af mælk øger kroppens niveau af et væksthormon, der hedder IGF-1. IGF-1 øger igen insulinproduktion. Den øgede insulinproduktion påvirker niveauet af androgener, og så er der bumser! Kilde

Og hvad så med transfedtsyrerne og det mættede fedt? Forskerne har også kædet en kost rig på transfedtsyrer og mættet fedt sammen med akne. Årsagerne er knap så godt klarlagt, men man har fundet ud af at personer med akne har en anden sammensætning af fedtet i huden end andre, og at dette kan hænge sammen med kosten. Præcis behandling andet end gode kostråd såsom “spis mere fisk” er det dog ikke rigtigt blevet til.

Hvad skal du så gøre?
Bør man så spise lavglykæmisk, undgå mælk og spise mere fisk? Rådgivning om kost giver jeg mig ikke af med. Især fordi der er så mange andre hensyn at tage end lige huden. Så det vil jeg lade være helt op til dig selv. Dette er blot, hvad vi ved baseret på publiceret videnskabelig forskning – hvad du vil gøre med det, blander vi os ikke i.

 



Find vores egen hudplejeserie på Dåseshoppen.dk - Følg os på Facebook og Instagram  @pudderdaaserne.dk

Kan du lide, det vi laver? Så brug et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.

Matas.dk - Sephora.dk - MAC - Paula's Choice - Asos - Escentual - Lookfantastic.dk - Gosh.dk  - Feelunique -  Beauty Bay - Nicehair.dk - DECIEM - Apo-rot.dk - Ellos - Nelly - Flere links

15 kommentarer

  • Cendie

    Spændende! Jeg oplever at chips – selv den mindste håndfuld – er en stensikker kilde til en øm rød bums. Men aldrig mælkeprodukter – heldigvis!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    hvis jeg drikker alm mælk så får jeg altid indvendige bumser, men efter jeg fandt ud af at jeg er laktose intolerant og kun drikker laktosefri mælk får jeg ingen ting :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Jeg har i en alder af 28, fundet ud af at min hud reagerer fuldstændig vildt på lactose, så det er først nu jeg er sluppet af med de uhyrer i min hud. Og jeg har prøvet ALT, også hudlægens sindssyge pillekur!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Jeg er begyndt at have mange bumser igen (i en alder af 33!!) . Jeg tror måske min shampoo er synderen og har skiftet den ud og syntes jeg kan se en bedring. Jeg er lige begyndt og bruge jeres t zone peiling. Jeg får voks i ansigtet ca hver 3. Uge. Må jeg godt bruge til zone peeling om aftenen efter voks ? Jeg vil virkelig gerne helt væk med de her bumser og fedtet hud og store porer.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Jeg døjer med (voksen)akne og oplever klart en forskel når jeg skruer hhv. op og ned for mejeriprodukter og har en veninde med samme problematik som oplever det samme. Det er både trist fordi jeg elsker mejeriprodukter men jeg undgår det langt fra 100% så må jo bare veje op hvad der vægter højest. Jeg så jeres råd med kun at rense én gang dagligt, gælder det også med akne hud? Der er OK styr på den lige for tiden og aknen er ikke så”aktiv”.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • ane

    især fedtfattig mælk giver akne? Hvad er fedtfattigt mælk? hvilken er det?

    tak :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Ane
      Fedtfattige mælkeprodukter generelt…. ikke bare mælk. Men det er alt andet end sødmælk (og sødmælk er altså heller ikke optimalt).

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nanna

      Jeg har læst i et studie at jo mindre fedt, der er i din mælk, jo værre påvirker det din hud – hvis det kan svare delvist på dit spørgsmål

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Britt

    Meget spændende, gælder det mon også for laktosefri mælk?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Britt
      Ja, det gælder alle produkter af komælk.

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nina

    Jeg har døjet med rigtig slem voksen-akne i flere år. Jeg har virkelig prøvet alt muligt lige fra cremer, kure til antibiotika, hudlægens piller og ubehagelige udtørringscremer. Jeg har også skiftevis skulle udelukke mælk, sukker og kaffe fra min kost. Intet har haft den mindste effekt. Så var der pludselig en dag en ny læge som fandt på at komme mig på p-piller mod akne og problemerne forsvandt 100% på under 2 mdr.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Desiree

      Må man spørger hvad disse p-piller hedder.. jeg er allerede på p-piller men døjer med lidt bumser på mit hage parti.. ikke fordi det er voldsomt men det generer mig da jeg nu er over 30 år.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • M

    Desiree: det er sikkert diane mite pillerne

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Henriette

    Sådan noget ævl jeg har døjet med det i 20 år snart har prøvet alt, også at ændre mine kost vaner og udelukke mælk ost osv. Intet har hjulpet. Enten er man disponeret for det eller så er man ikke. Det er absolut ikke noget man selv har indflydelse på eller på andre måden kan gøre for at man har.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Grith

    Kartofler! Så får jeg stensikkert bumser på hagen (i en alder af 47 år).

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lørdagslook: Summer Glow