Ny ansigtsolie fra Pudderdåserne - prøv den og vind den

Tirsdagstip: Krøller der holder

Fontorring how to

Forleden talte jeg med min søde frisør om at sætte hår. Vi talte om favorit produkter, stylingredskaber og alt sådan noget… Søde Amalie hos Bomholt Intercoiffure har mindst lige så glat hår, som jeg selv har, og derfor blev hun udspurgt grundigt om alt, der har med hår at gøre. Vi grinede også af os selv og de mange gange, vi har forsøgt at krølle vores hår uden at slippe godt fra det. For mit eget vedkommende tør jeg slet ikke at tænke på, hvor mange timer jeg har brugt på krøller, der holdt i uendelig kort tid, fordi jeg simpelthen aldrig havde lært at lade krøllerne køle af…

A-ha oplevelse
Det var en helt almindelig hårklemme, der udløste en vaskeægte a-ha oplevelse for mig… Katja og jeg var til lancering af GHD Air, hvor vi hver især fik hjælp til at style vores eget hår. Personligt gik jeg efter volumen på baghovedet, hvor mit glatte hår især trænger til et løft. Det foregik ved hjælp af en rundbørste, og det var her, de der hårklemmer blev nødvendige, for i stedet for at lade håret være, blev håret hæftet fast med en hårklemme i samme form, som hvis rundbørsten stadig sad i håret. Sørg endelig for at dit hår er helt tørt, når du er færdig med din styling, ellers har hverken varmen eller kulden nogen som helst effekt.

Krøller der holder
Det er afkølingen af håret, der gør hele forskellen. Det er så simpelt, og det kan få krøller til at holde selv i mit hår, som ellers er lige så glat, som inden jeg gik i gang med at krølle det, når jeg bare lader det hænge efter kontakt med krøllejernet. Det kan godt være, at man ikke ser så fræk ud med curler i håret eller med hårklemmer over det hele, men det virker. Med curler opnår du næsten det samme, som du gør med hårklemmer. Curlerne bliver kolde i håret, mens du med en klemme kan fastholde den krølle, du har lavet med dit krøllejern eller din styler.

De klemmer, jeg selv er gladest for, har ingen tænder, men du skal selvfølgelig vælge de klemmer, der passer bedst til dit temperament. Billederne ovenfor er fra lanceringen, så du kan se, hvad jeg mener… hvis det er helt sort, det jeg har skrevet :-D

2 kommentarer

  • Anette Ninon

    Det ser ud som noget jeg må prøve, I ser ud til at ha’ en fest

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ny ansigtsolie fra Pudderdåserne - prøv den og vind den