Min julegave: BaByliss makeup spejl med LED lys og forstørrelse

Fredagsfavorit: MAC Patentpolish Lip Pencil

MAC Patenpolish Lip Pencil Revved Up

Da jeg var forholdsvis nybagt tvillingemor, så jeg en vittighedstegning om, hvordan det som nybagt mor var at virkelig gøre noget ud af sig selv at tage FARVET læbepomade på om morgenen. Jeg kan desværre ikke længere finde den, men den føles skræmmende tæt på min virkelighed.

MAC Patenpolish Lip Pencil i farven Revved Up er netop sådan en, der er god at have, når man gerne vil gøre lidt uden at gøre meget. Plejende læbeprodukt med en smule farve, som giver lidt farve, glans og pleje, men meget diskret og fint.

Den er et kryds mellem læbepomade, lipgloss og læbestift. Den er mere glossy end en læbepomade, men ikke så meget som en lipgloss. Afhængig af hvilken farve, man vælger indeholder den fra blot antydningen af farve til en kraftigere nuance. Og den føles blød og plejende som en læbepomade, men effekten holder længere.

Der er 15 farver, og der er selvfølgelig stor forskel på, hvor intense de er. Jeg har den i Revved Up, som er en nude fersken, der giver glans og bare antydningen af farve og shimmer.

Jeg holder af at bruge den både på dage med fuld makeup eller bare på de dage hvor man har 2 minutter om morgenen til at forsøge at fake et eller andet form for ansigt. Den er også fin sammen med en kraftig øjenmakeup.

MAC Patenpolish Lip Pencil har den yderst praktiske fordel i forhold til mange andre lignende læbeblyanter, at den har en skruemekaniske i bunden og ikke skal spidses.

Den indeholder vanillearoma. Smagen er mild og magen til MACs øvrige læbeprodukter. Jeg kan godt lide den, og jeg kan generelt ikke lide tilsat smag i mine læbeprodukter.

Hvis du vil se den i brug, så tjek @pudderdaaserne.dk på instagram.

Her kan du købe den
MAC Patenpolish Lip Pencil koster 170 kroner i MAC Pro Store på Købmagergade og i Magasin. Du kan også købe den på maccosmetics.dk. Jeg har den fra Ellie Goulding kollektionen, der også kan købes nu, men det er kun mønsteret på indpakningen, der er til forskel. Indholdet er det samme.

Find vores egen hudplejeserie på Dåseshoppen.dk - Følg os på Facebook og Instagram  @pudderdaaserne.dk

Kan du lide, det vi laver? Så brug et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.

Matas.dk - MAC - Boozt.com - Asos - Escentual - Lookfantastic.dk - Gosh.dk   Feelunique - Nicehair.dk - DECIEM - Apo-rot.dk - Ellos - Nelly - Flere links
   

8 kommentarer

  • Helle

    Hvorfor skal I konstant nævne jeres moderskab? Det er SÅ BELASTENDE. Jeg vil gerne læse jeres anmeldelser af makeup, for jeg er interesseret i makeup. Men hvornår er det blevet ensbetydende med en interesse i børn?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Helle
      Det er ret naturligt, at vi drager paralleller til vores liv… det er meget ofte en del af det at læse blogs, at man får en bid af skribenten. Det er selvfølgelig træls, hvis man forventer noget andet.
      Din kommentar gjorde mig nysgerrig, så jeg har søgt i de sidste fyrre indlæg, hvoraf der er nævnt noget om børn eller moderskab i tre af dem. Det er svært for mig at vurdere, om det er konstant?
      Selvom jeg da gerne vil forsøge at stramme op bare for dig, så kan jeg ikke udelukke, at mine knægte bliver nævnt fra tid til anden. Katjas vegne kan jeg af gode grunde ikke tale på.
      Min anbefaling til dig er at forsøge at sortere vores belastende moderskab fra eller eventuelt læse de anmeldelser, hvor det ikke bliver nævnt.
      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frida

      Jeg synes det er hyggeligt med paralleller til jeres eget liv – børn inkluderet eller ej! Og jeg har ingen børn selv, skal det lige siges :wink: Keep up the good work :grinning:

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Kære Frida
      Tak for det! Når jeg selv læser blogs, regner jeg med at få et stykke personlighed med, og det er derfor, jeg læser de blogs, jeg gør. Der er mange andre medier, hvis man ikke har lyst til at få den del med.

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja, helt enig! :blush:

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • mulle

      Jeg syntes nu det er hyggeligt med de små bemærkninger om mand og børn, dels fordi mit hår nærmere minder mest om Helenes den ældstes hår, end noget tynde noget det sider på jer dåser, og derfor syntes jeg det er rart. Og så fordi at det giver lidt om at det er mennesker der har et alm. Liv ved siden af. Og ikke “perfekte” damer der har alt tid i verden til,at skrive på bloggen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jiara

    Kære Helene
    Bliv endelig ved med at skrive som I gør!!!
    At I drager empiri og små historier fra egen dagligdag sætter jeres anmeldelser i relief og gør dem mere interessante og forståelige. Så thumbs up :0)
    Jiara

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Jiara
      Mange tak! Det kan du trygt stole på, at vi gør :-*

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Min julegave: BaByliss makeup spejl med LED lys og forstørrelse