Vind en Braun Silk épil 9 Wet & Dry og et gavekort til en lækker behandling

19.12.15
Braun Silk épil 9 Wet & Dry

Braun Silk épil 9 Wet & Dry

Sponsoreret indlæg

Da muligheden for at udlodde en Braun Silk épil 9 Wet & Dry bød sig, bed jeg straks på. Det er nemlig stadig en af de ting, som letter min hverdag betragteligt, både fordi den holder stængerne fri for hår, men mindst lige så meget fordi jeg har opdaget, at jeg kan bruge den i ansigtet… Selvom du ikke har det problem, er det en god idé at læse videre. Herunder har du nemlig mulighed for at vinde en Braun Silk épil 9 Wet & Dry og et gavekort til en behandling. På den måde kan du sikre en ekstra julegave til en, du har lyst til at forkæle.

Overskæg
Det er altså overordentlig træls at være kvinde og have skæg. I årevis har jeg drillet min mor, som selv har lidt svært ved at se hårene, hvorfor det ofte er mig, der assisterer med fjernelsen af dem med en pincet. Karma er en kælling, og efter min sidste graviditet er jeg langsomt men sikkert blevet beriget med uklædelige heksehår på hagen og et skønt overskæg. Det er jeg på ingen måde fan af. Det er jeg derimod blevet af at epilere hagen og overlæben.
Det gør næsten ligeså ondt, som du forestiller dig… men kun første gang. Derefter er det først og fremmest overstået i en fart, samtidig med at man vænner sig til den nivende fornemmelse.

Epilering i ansigtet
I juni måned da jeg skrev om Braun Silk épil 9 Wet & Dry første gang, fortalte jeg om mine oplevelser med epilering dengang i start halvfemserne… Det var ikke noget jeg ligefrem var begejstret for at gentage, men det sidste halve år med epilering har bevist, at Braun Silk épil 9 Wet & Dry er en helt anden maskine. Det er i hvert fald noget helt andet end det torturinstrument, jeg forsøgte mig med dengang.
I takt med at jeg er blevet gladere for resultatet, kastede jeg mig en dag over hætten til ansigtet. Det gjorde sindssygt ondt lige ved læbekanten og under næsen, men ellers er det ikke noget særligt. Samtidig er jeg vild med at blive fri for at pille rundt med pincetten, især der hvor jeg har lidt svært ved at se hårene selv.

Braun Silk épil 9 Wet & Dry

Epilation
Det er ikke besværligt at epilere, men i starten tager det noget tid. Som man kan se på billedet her over, bliver jeg lidt hævet, der hvor hårene bliver hevet ud, det varer et par timer og er altid væk dagen efter, når jeg for eksempel har epileret om aftenen. Der er sikkert flere forskellige måder at klare epilationen, men her forklarer jeg, hvordan jeg gør. Til Braun Silk épil 9 Wet & Dry hører tre forskellige hætter til epileringshovedet og et barberhoved med en trimmerhætte. Det er meget rart, at man kan skifte hætte afhængigt af, hvor og hvordan man vil bruge den. Og at den lyser så kraftigt, at man sagtens kan se hårene selv i dårlig belysning.

Braun Silk épil 9 Wet & Dry

  • Du skal selvfølgelig sørge for at oplade din epilator inden brug, især i starten tager det noget tid, og det er altså irriterende at løbe tør for strøm midt i det hele.
  • Dagen inden jeg epilerer bruger jeg altid en god skrubbecreme og sørger for at smøre huden ind med en rigtig god bodylotion. Når man epilerer, er det rart at have de ting, man skal bruge i nærheden. Derfor finder jeg altid de hætter frem, jeg vil bruge og trimmer eventuelt hårene, hvis de er blevet meget lange, siden sidst der blev epileret.
  • Når du er klar, kører du bare Braun Silk épil 9 Wet & Dry over det ønskede område og pist væk er hårene.

Braun Silk épil 9 Wet & Dry

Der er en del, der har spurgt om, hvor længe resultatet holder, og hvor lang tid det tager at epilere begge ben. Det kan jeg ikke svare på. Det vil jo variere fra person til person, så det giver hverken mening at skrive, hvor lang tid det tager for mig, eller hvor længe det holder. En af de ting, der er vigtige for mig, er at hårene kun behøver at være ganske korte, for at Braun Silk épil 9 Wet & Dry kan få fat i dem. Det betyder, at hårene kan fjernes, næsten inden de stikker. Sådan holder jeg tiden nede, fordi jeg fjerner hårene i takt med, at de gror ud.

Vind Braun Silk épil 9 Wet & Dry
Det eneste, du skal gøre for at være med i konkurrencen om en Braun Silk épil 9 Wet & Dry og et gavekort på 2000 kroner til for eksempel en ansigtsbehandling et sted efter eget valg i nærheden af vinderen, er at fortælle, hvem du har lyst til at forære denne fine julegave til og hvorfor i kommentarfeltet herunder.
Onsdag den 23. december bliver kommentarfeltet lukket klokken 14.00, hvorefter den glade giver bliver udtrukket.

Sponsoreret indlæg skrevet i samarbejde med Braun

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
256 kommentarer
Anne

Jeg vil give gaven til min kære mor. Mest fordi hun har en tendens til at springe vinterbarberingen af benene over. Med en epilator har hun ingen undskyldning.
Gavekortet skal helt klart deles med min søde veninde Emma! Hun arbejder mere end hvad godt er, og hun trænger vist til en tvungen pause og en god ansigtsbehandling. :sweat_smile:

Cecilie KP

Min søde mor Anna. Fordi to af hendes børn bor i udlandet og de to af os der bor her i DK er gift så kommer hun nok til at skulle sidde alene næste jul. Hun har gigt i fingrene og hjælper alligevel ofte med alt muligt, så det ville være dejligt at kunne give hende en ordentlig julegave (for en gangs skyld) når nu hun ikke kan samle alle sine kyllinger længere

Maria L

Jeg ville forære den til min søster. Utallige gange har hun trådt til når mine børn skulle passes og hun trænger netop til sådan en maskine.

Jeanett

Den skal min søde veninde have, fordi hun altid er der. Både de dage hvor man har oplevet noget vanvittig morsomt, de dage, hvor man synes alting er noget lort og alle de helt almindelige kedelige dage! <3

Lise

Helt sikkert min mor. Hun får nogle utrolig sorte, lange hår i ansigtet – og benene er en historie for sig selv, haha!
Glædelig jul, kæreste pudderdåser.

Sofie I.V.

Uuh, jeg ville være fræk og forære gaven til mig selv – og dermed indirekte til min søde kæreste. Han er (heldigvis) ikke særligt hårforskrækket, men personligt føler jeg mig lidt lækrere med friske, hårfrie ben. Og den bedste gave til ham ville da helt klart være undertegnede med et par lamselækre skanker. Behandlingen ville jeg – hvis muligt – dele med ham. En parmassage eller noget lignende 🙂

Sofie Damm

Jeg ville give den til en af de mange kvinder i mit liv, der ikke forkæler sig selv nok! Om det er en skøn behandling, en ny kjole eller creme, eller muligheden for et par lækre, glatte ben – så bør vi alle huske på, at være gode ved os selv, på trods af en hektisk hverdag 🙂

Louise schmidt

Uh jeg ville give den til min skønne søster der trænger til lidt forkælelse efter hun har være igennem et hårdt år. Så hun trænger helt sikker til lidt forkælelse.

Simone Sørensen

Jeg ville give den til min mor, så hun er ekstra lækker, når hun skal møde op til sit nye arbejde efter juleferien.

Line

Jeg vil forære den til min veninde Sofie, fordi hun fortjener lidt ekstra forkælelse 🙂

Din kommentar