Lørdagslook: Harajuku

05.12.15
Lørdagslook: Harajuku UD |Gwen Stefani

Lørdagslook: Harajuku

Det har godt nok været mørkt og gråt i dag. Så mit planlagte look med Urban Decay Naked Smoky blev lagt på hylden, fordi jeg var i humør til lysere og flere farver. Derfor greb jeg i stedet ud efter den seneste palette fra Urban Decay. UD |Gwen Stefani er, som du nok kan gætte et samarbejde mellem Urban Decay og Gwen Stefani. Hun er både smuk, sej og i besiddelse af et stort talent! Hun er en meget inspirerende kvinde, i hvert fald er hun en af de kunstnere, der altid har inspireret mig. Så jeg har glædet mig helt vanvittigt til at få fingrene i den. UD |Gwen Stefani er en virkelig god basispalette med masser af lyse og brune nuancer både med og uden perlemor, og kun tre af de femten skygger er i det faste sortiment hos Urban Decay. Som lidt spræl i paletten er der den pink Harajuku, den blå Danger og den guld 1987. De gør i mine øjne paletten meget mere anvendelig, og så der er noget at peppe looket op med, når det bare bliver for brunt…

Harajuku
Man kan vist roligt kalde Harajuku for trendsættende! Se blot på hårmoden de seneste par år… Det er ikke noget nyt, at de meget outrere subkulturer fylder i modebilledet, men lige modescenen i Harajuku i området Shibuya i Tokyo har været en stor inspiration for Gwen Stefani, og hun har været fascineret af stilen i årevis. Derfor hedder den lyserøde af øjenskyggerne i UD |Gwen Stefani paletten selvfølgelig Harajuku. Og sådan har de fleste af navnene i paletten en historie. Det, synes jeg, er helt vildt hyggeligt og ikke mindst gennemført.

Lørdagslook: Harajuku

  • Bryn: Efterhånden er jeg blevet helt god til at starte med øjenmakeuppen i stedet for at fjerne sort drys og glimmer i lange baner fra kinderne, når jeg har lagt makeup. Derfor startede jeg med at markere mine øjenbryn med Clinique Instant Lift For Brows i farven Black/Brown, hvorefter jeg redte dem igennem med en børste.
  • Øjne: Som base på øjenlågene brugte jeg Benefit Air Patrol BB Cream Eyelid Primer (Sephora), derefter markerede jeg vippekanten med Always Sharp Waterproof Kôhl Liner i farven Storm. Derefter tog jeg UD |Gwen Stefani (Magasin) paletten og lagde øjenskyggen Stark(A) en mat beige nuance fra globelinjen op mod øjenbrynet og Skimp(B) en fin lys beige med perlemor i inderste øjenkrog. I globelinjen lagde jeg først Punk(C) en mat rødbrun nuance, den tonede jeg ud og op med Anaheim(D) en mørk mat beige nuance. Derefter lagde jeg Harajuku(E) en blåtonet pink nuance med perlemor på hele den bevægelige del af øjenlåget under Punk. Det blev lidt for lyserødt, hvorfor jeg lagde 1987(F) en grøntonet guld nuance med perlemor på inderste tredjedel af øjenlåget. Det var stadig meget lyserødt og lidt for nuttet til min smag, så midt på øjenlåget langs vippekanten lagde jeg den meget metalliske NARS Single Shadow i farven Stud (Sephora), der er en del af kollektionen, som er blevet til i samarbejde med Steven Klein. Som eyeliner lagde jeg Blackout(G) en helt sort mat nuance langs vippekanten med en lille skråpensel.
    Under øjet langs vippekanten lagde jeg Blackout(G) i yderste øjenkrog, Stud i midten og 1987(F) i inderste øjenkrog.
  • Hud: Som base i T-zonen lagde jeg først Make Up For Ever Step 1 Skin Equalizer Mattifying Primer (Sephora). I øjeblikket er min hud tør som en ørken, og derfor valgte jeg noget mere let og cremet til ansigtet nemlig Avéne Hydrance Optimale Hydrating Skin Tone Perfector. Den er desværre for mørk til mig, hvorfor jeg tonede den ud mod kæben og ned af halsen med en dagcreme.
  • Kinder: I øjeblikket har jeg meget svært ved at holde fingrene fra NARS One Shocking Moment Cheek Studio Palette(Sephora), der også er del af kollektionen, som er blevet til i samarbejde med Steven Klein. De forskellige nuancer passer til det meste samtidig med, at den er let at have med. Hvis du ikke har erfaringer med NARS’ produkter, kan jeg varmt anbefale dig at starte med denne palette.
    Her brugte jeg først den mørke af farverne fra Paloma Contour Blush i tindingerne og panden, derefter lagde jeg Blasphemy Blush(1) øverst på kindbenet og lige under den lagde jeg Dolce Vita Blush(2), hvorefter jeg tonede de to sammen.
  • Vipper: Mascaraer hvor man kan arbejde med børsten, og formlen samtidig ikke klumper er et hit. Sådan en er Smashbox Full Exposure Mascara i farven Jet Black. Du kan med held forme vipperne afhængigt af, hvilket look du går efter, det er jeg ret vild med.
  • Læber: På læberne lagde jeg den smukke NARS Killer Shine Lip Gloss i farven Special Force endnu et af resultaterne af samarbejdet mellem NARS og Steven Klein (Sephora). Den holdt formen og løb slet ikke ud i mundvigene, hvilket var ret overraskende, siden jeg slet ikke brugte nogen former for lipliner eller primer.

Lørdagslook: Harajuku produkter

Den fine efterårslancering fra NARS i samarbejde med Steven Klein har virkelig vundet mit hjerte. Sædvanligvis er jeg meget glad for de paletter NARS lancerer, men denne gang har jeg været ret vild med det hele. Killer Shine Lip Gloss er simpelthen den smukkeste, mest holdbare og lækre gloss jeg har haft fat længe. Samtidig er penslen tæt på perfekt til let og præcis applikation, den bliver jeg nok nødt til at vaske, når jeg har brugt den fine gloss. UD |Gwen Stefani bliver kun solgt i en begrænset periode, så hvis du er nysgerrig, så skal du nok skynde dig at kigge på den hos Urban Decay i Magasin.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
16 kommentarer
HeLene

Flot, og så fint dit hår er også! Glædelig 2 advent!

Helene Randløv

Hej HeLene
Mange tak… Ja, nu er det endelig ved at have den rigtige farve. Yaaaay!!
Kh. Helene

Stine

Det ser godt ud! – også dit hår, Helene :smiley: Jeg er imponeret over at du kan bruge så mange farver i ét look. Måske du en dag har lyst til at skrive et indlæg om hvilke pensler du bruger og om du har 7 forskellige igang i et look med 7 farver. Jeg har også investeret i denne palette – ku ik leve uden… den lyserøde nuance minder ekstremt meget om den jeg brugte ALT for flittigt i slutfirserne, men måske den får lov at komme på i lille mængde en dag 😀 og Stud øjenskyggen fra Nars kunne jeg heller ikke leve uden… Gad vide om der er en diagnose, som hedder “eyeshadow addiction”… :stuck_out_tongue_cloey:

Helene Randløv

Tusind tak søde Stine!
Det er en god idé, at skrive penslerne på. Jeg bruger generelt to eller tre pensler til min øjnemakeup. De bliver “renset” på en serviet undervejs. Så jeg ikke ender med et “dirty brush look”. Jeg har samme association til den farve, godt med koboltblå eyeliner og mascara og den lækre pink øjenskygge, så var man s’gu klar til fest… GYS!
Der er afgjort en diagnose… men pyt med det, tænk hvis ikke man var lidt små tosset?
Kh. Helene

Stine

Jeg brugte en hel Bourjois øjenskygge op i koboltblå! Det er altså meget koboltblå øjenskygge! På det tidspunkt var Bourjois i Danmark og vi førte det i det lille parfumeri jeg arbejdede i efter skole.Tænk at jeg brugte en hel op – og jeg havde også koboltblå eyeliner og mascara. Wow! Jeg tror jeg vil lave mit juleaften-look med den blå fra UD Gwen paletten, den mørkelilla fra UD Naked Smoky paletten og Nars Stud øjenskyggen. Det bliver som en julenat… og jeg klistrer også en konfettistjerne fast ved øjenbrynet – og min søn eller en anden vil sige “Du har altså konfetti i hovedet” – og jeg vil svare “Det er da den lede stjerne!” – vi er så platte hos os 😀 (Der hænger faktisk også en lyserød trægris på juletræets meget stilrene Georg Jensen guldstjerne… Vi ER platte.)

Helene Randløv

Kæreste Stine
Du ved, at jeg er vild med dig! Og plat er godt! Vi er også HERRE platte her hjemme, jeg er opvokset med sjofle vittigheder og lumre kommentarer… og et rigtig havnearbejder sprog… Så flyttede mine forældre til Rungsted, og så skulle jeg passe ind der… Det lykkedes aldrig helt, men årene i Rungsted har gjort, at jeg både styrer netundertrøjestilen og stilethælen… hver til sin tid. Det er bare fedest, at have mange strenge at spille på, og jeg ved!!! at du er mega sød og ordentlig, og så synes jeg faktisk, at det er helt okay at give den gas med lede stjerner! Det bliver en fest!
Mit julelook bliver nok noget fra Tom Ford Holiday, der er bare Starry Sky for alle pengene <3 <3 <3
Vores jul består også af lige dele fede engle med glitter, hunde med højhælede støvler, hatte og strikkede tørklæder, neonfarvede flettede stjerner, de gamle hjerter fra sløjd og en herlighed af sære julekugler i alle størrelser… YNDIGT!
Dengang i slutfirserne havde jeg sådan en cremet øjenskygge stift i sølv fra Rimmel (den var så fedtet og klam), så fik den ellers helt op til øjenbrynet med den på den ene halvdel af øjenlåget og så den lækre koboltblå øjenskygge på den anden halvdel, det var både frækt og meget classy… Eller noget 😀
Kh. Helene

Stine

Du er altså bare dejlig! Vi var da mega trendy og hotte på makeupfronten i 80erne – du og jeg – og nok også nogle andre 😉 Gisp! Godt kosmetikindustrien har udviklet sig i takt med os og vores gode smag 😀 . Jeg sender dig et “julekort” på mail en af dagene.- det har du nemlig fortjent! Knus Stine

Johanne Kristensen

Sikke et skønt look! Er vild med dine læber – hvor ser den lipgloss dog pigmenteret ud. Det er jo lige før jeg bliver fristet til at købe den 🙂

Helene Randløv

Tusind tak
Den er simpelthen så fin! Jeg kan klart anbefale den gloss :-*
Kh. Helene

Camilla

Piiift… Hvor ser du bare godt ud, Helene 🙂
Virkelig lækre farver – og ville ønske jeg var ligeså modig.

Helene Randløv

Tusind tak Camilla
Du skal bare gøre det!
Kh. Helene

Anna

wauw, det klæder dig! Det spiller virkelig med håret og make-uppen 🙂

Helene Randløv

Kære Anna
Mange tak :-*
Yay!
Kh. Helene

ApplauS

Du er sgu for sej…. :-)) Du gør hverdagen til en fest… Kh

Helene Randløv

Wauw tak <3
Kh. Helene

sara

Hvor ser det pænt ud. de briller klæder virkelig din ansigtsform.

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *