Vind Anastasia Beverly Hills Contour Cream Kit

07.10.15
Anastasia Beverly Hills Contour Cream Medium
Anastasia Beverly Hills Contour Cream Medium
Foto: Anastasia Beverly Hills

I anledning af at jeg endelig overgav mig og fik skrevet lidt om konturering i går, blev jeg belønnet med muligheden for at udlodde den palette, som jeg oftest selv bruger nemlig Anastasia Beverly Hills Contour Cream Kit. Helt generelt har jeg en svaghed for paletter og dette kit er ingen undtagelse. Den opmærksomme læser vil nok mene, at kittet på billedet er en del for mørkt til mig, og det ville det naturligvis være, hvis jeg brugte den mørkebrune nuance alene. Det kan du naturligvis kun slippe af sted med, hvis du er mørkere i huden, end jeg er, eller hvis du blander de forskellige nuancer, som jeg altid gør.

Nyheder
Kittet på billedet er det, der hedder Medium, det kan langt de fleste nok slippe af sted med at bruge. Uanset om du er lys eller mørk, kræver det naturligvis, at du er villig til at arbejde med produktet og selv blande farverne, så de passer perfekt til dig. Det er ikke svært eller særlig tidskrævende, så det er ikke noget, du behøver at bekymre dig særligt om. Men hvis du er meget lys eller mørk for den sags skyld, kan du glæde dig over, at de nye farver endelig er klar til salg her i Norden. I denne uge er de to nye Anastasia Beverly Hills Contour Cream Kit i farverne Light og Deep nemlig endelig landet i Danmark.

Vil du vinde?
Hvis du er en af dem, der gerne vil have fingrene i Anastasia Beverly Hills Contour Cream Kit i farven Medium, så har du muligheden for at vinde et nu. Hvis du skriver en kommentar med dine bedste tips til konturering i kommentarfeltet under dette indlæg, er du nemlig med i konkurrencen om netop et Anastasia Beverly Hills Contour Cream Kit i farven Medium. Kommentarfeltet bliver lukket på søndag den 11. oktober cirka klokken 20.00, hvorefter jeg vil trække en vinder.
Det vil glæde mig at læse jeres tips og tricks. Held og lykke!

Konkurrence i samarbejde med Anastasia Beverly Hills og House of Stars, hvor du kan købe alle tre kits og fantastiske pensler til.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
184 kommentarer
Mette Bülow Andersen

Contour er super godt til at lave skygger de rigtige steder, som giver en illusion af at ens former er anderledes end virkeligheden. Mit bedste råd er at også anvende det på kroppen i stedet for kun ansigtet. Det gælder både for kavalergangen – brysterne synes større, fastere og fyldigere Desuden kan contouring bruges på kravebenene – give et tyndere look – og eks på ens abs – fake en sixpack Elsker contour og cremer er imo bedre end puddere til formålet

Rikke Vester

Åh, det vil jeg gerne vinde‼️
Mit bedste tip er, at man altid husker på at contouring handler om at fremhæve og markere sine smukke sider…..Så kig altid lige en ekstra gang i spejlet, inden man går ud, det kan tage overhånd.

Ida

Jeg er bestemt ikke ekspert på området, men jeg har da et par tips. Nummer 1: Lad for Guds skyld være med at bruge for meget produkt, og spar også gerne på den orange farve, medmindre du har tilbragt de sidste to døgn i et solcenter. Nummer 2: Hvis dine kindben ikke er specielt tydelige fra naturens side, så lad være med at suge kinderne ind, når du skal påføre din konturfarve. Vip i stedet hovedet på skrå og prøv at få lyset til at ramme rigtigt, så skyggen under kondbenet kommer frem uden sjove grimasser.
Nummer 3: Påfør ikke konturfarven alt for langt ind mod munden.

Marianne

Mit bedste tip til contouring er at bruge en Beautyblender! Ligemeget om det er til pudder eller til creme contouring, så er beautyblenderen fantastisk! og hvis man er i tvivl om hvordan det skal lægges, så findes der mange gode videoer på YouTube 🙂
Mvh. Marianne

Maria

Mit bedste tips er at bruge beautyblenderen til blendingen, den giver det klart pæneste resultat for mig 🙂

Sophie

Husk at det er altid nemmere at tilføje lidt ekstra end det er at fjerne det der er kommet for meget på. Start hellere med kun en lille smule farve og så byg det op til den intensitet du ønsker, så er det nemmere at styre resultatet.
Og udton, udton, udton! Man kan ikke udtone for meget, især ikke hvis man er lys i huden 😉

Lena

Mit trick: finde farver der passer til én samt at blende farverne ud.. Samt at hvis man synes det ser voldsomt ud, er det højest sandsynligt voldsomt 🙂

Stinna

Mit bedste tip, er kun at bruge en smule eller få det til at se naturligt ud 🙂

Miré

Først og fremmest finde ud af hvilken ansigtsform man har, så man får lagt contour rigtigt.
Også er pleje af huden vigtigt, så jeg blender min contour med en fugtighedscreme. 🙂
Det gør selvfølgelig os at det ser mere naturligt ud og knap så “malet på”.

lis

Less is more alt for meget for en til at ligne en klovn eller en zebra

Din kommentar