Vind Anastasia Beverly Hills Contour Cream Kit

07.10.15
Anastasia Beverly Hills Contour Cream Medium
Anastasia Beverly Hills Contour Cream Medium
Foto: Anastasia Beverly Hills

I anledning af at jeg endelig overgav mig og fik skrevet lidt om konturering i går, blev jeg belønnet med muligheden for at udlodde den palette, som jeg oftest selv bruger nemlig Anastasia Beverly Hills Contour Cream Kit. Helt generelt har jeg en svaghed for paletter og dette kit er ingen undtagelse. Den opmærksomme læser vil nok mene, at kittet på billedet er en del for mørkt til mig, og det ville det naturligvis være, hvis jeg brugte den mørkebrune nuance alene. Det kan du naturligvis kun slippe af sted med, hvis du er mørkere i huden, end jeg er, eller hvis du blander de forskellige nuancer, som jeg altid gør.

Nyheder
Kittet på billedet er det, der hedder Medium, det kan langt de fleste nok slippe af sted med at bruge. Uanset om du er lys eller mørk, kræver det naturligvis, at du er villig til at arbejde med produktet og selv blande farverne, så de passer perfekt til dig. Det er ikke svært eller særlig tidskrævende, så det er ikke noget, du behøver at bekymre dig særligt om. Men hvis du er meget lys eller mørk for den sags skyld, kan du glæde dig over, at de nye farver endelig er klar til salg her i Norden. I denne uge er de to nye Anastasia Beverly Hills Contour Cream Kit i farverne Light og Deep nemlig endelig landet i Danmark.

Vil du vinde?
Hvis du er en af dem, der gerne vil have fingrene i Anastasia Beverly Hills Contour Cream Kit i farven Medium, så har du muligheden for at vinde et nu. Hvis du skriver en kommentar med dine bedste tips til konturering i kommentarfeltet under dette indlæg, er du nemlig med i konkurrencen om netop et Anastasia Beverly Hills Contour Cream Kit i farven Medium. Kommentarfeltet bliver lukket på søndag den 11. oktober cirka klokken 20.00, hvorefter jeg vil trække en vinder.
Det vil glæde mig at læse jeres tips og tricks. Held og lykke!

Konkurrence i samarbejde med Anastasia Beverly Hills og House of Stars, hvor du kan købe alle tre kits og fantastiske pensler til.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
184 kommentarer
Nynne Nielsen

Less is more – fungere også i denne sammenhæng, da det ser virkelig kikset ud, hvis man har du fartstriber ned af kinderne :grinning:

Nadine S

Hvis contouringen skal bruges i dagstimerne, så sørg for at tjekke blendningen i dagslys og ikke kun lampelys

Sofie Andersen

Åh det contour-kit går jeg jo faktisk og ønsker mig! :grinning: Mit bedste tip vil nok være at bruge en mat bronzer/solskinspudder til kontour og så overlade glans til highlighter, så man ikke kommer til at ligne en diskokugle :grinning:

Sophia S

Contouring er min yndlingsdel af make-up rutinen! Mit bedste tip er helt klart at lægge det i dagslys og nu hvor vi går den mørke tid i møde, at finde så godt og naturligt lys som muligt. Evt fra en et spejl med LED lys. Derudover gør jeg meget ud af at blende, blende og atter blende – Så ærgerligt at gå og ligne en indianer 😛
Krydser fingre for at jeg er den heldige vinder af dette lækre sæt <3

Kathrine Vinther

Ofte glemmer folk, at contour også kan/bør lægges under kæben og ved tindingen (evt også på siden af næsen), da dette giver et (ofte) pænere helhedsindtryk. Desuden er det her, ligesom med foundation, også vigtigt at vælge den rigtige farve og undertone, så man ikke har to orange striber på f.eks en meget lys hud. Og sidst men ikke mindst – blend, blend, blend!!

Janne

Shit os’! Jeg har ingen tips. Har nemlig aldrig gjort det, men jeg vil rigtig gerne. Har bare ikke haft mod på at købe farveladerne til det, hvis nu ikke jeg kunne få det til at virke. Vil derfor virkelig virkelig gerne vinde, selvom jeg ikke har noget at bidrage med 🙁

Lilja.

Åhh, kunne så godt tænke mig at prøve! 🙂 krydser fingre, og super godt indlæg!! jeg er nemlig også en af dem der synes, det kan blive alt for meget… fedt !

Stine S

Mit bedste tips er at se den fantastiske makeupartist Lisa Eldrigde på youtube fortælle om og vise hvordan man lægger konturfarver, og så gå liiiiige så stille til værks og øve sig. Så undgår man at ligner en zebra når man er færdig 🙂

Christine

Sørg for Guds skyld at tone stregerne ordentligt ud!

Amanda

Den vigtigste regel er blending! Og så husk lige at lægge din makeup i naturligt lys, det er altid pænest!

Din kommentar